Juicer
SPONSORERET indhold

Den store test: Juicer – power vs. slow

Saftpresser eller juicer, som de fleste kalder den, er blevet den nye must-have til køkkenet, men udvalget og modellerne er mange. ALT for damernes madredaktør har testet to af slagsen. En slowjuicer og en kraftig power-sag.

Af:: Mette Mølbak
23. apr. 2014 | Livsstil | ALT for damerne



Test 1:

Wilfa JuiceMaster Juiceren fra Wilfa en såkaldt slow juicer. Dvs. sige at den presser frugt og grønt mere nænsomt og lover ifølge producenten, at der kommer flere vitaminer med. Det er jo svært at teste, så det må være en tillidssag. I hvert fald så presser juiceren saften ud ved at kværne det nænsomt. Det betyder også at frugt og grønt skal skæres i mindre stykker, før det kommes i tragten og i forhold til andre saftpressere er processen langsommere. Min favorit-juice er rødbede, ingefær og citrus, og det går fint og nemt at presse saften ud. Rester fra frugt og grønt kommer ud i en lille beholder, og det kan faktisk bruges til alt fra salater til fyld i fars. På den måde bliver det hele brugt og intet går til spilde. Til gengæld går det mindre godt, da jeg forsøger med æbler. Det bliver en smattet omgang, hvor der ikke kommer særlig meget saft ud, og det tager meget lang tid. Juiceren virker altså bedst til gulerødder, rødbeder og frugt som appelsin og ananas, hvor alt skal og skræl dog skal pilles af. Når det kommer til rengøring er juiceren nem at rengøre. Alle dele kan gå i opvaskemaskinen, og de fylder ikke specielt meget. Juiceren er lille og nem. Den fylder ikke meget og selv små børn kan være med til at lave juice.

JuiceMaster, Wilfa 1.799 kr.


Test 2:

Phillips Phillips nye juicer er en ren power maskine. Den tager halve æbler og store stykker frugt og grønt, og det er ikke nødvendigt at skrælle det først. Men selvfølgelig skal du sikre dig at frugt og grønt er 100 % rent. Det gør lynhurtigt, og jeg er imponeret over hvor meget saft der kan komme ud af nogle halvkedelige efterårsæbler, som var på nippet til at blive kasseret. Også andre grøntsager og frugter bliver presset til deres yderste. Delene til maskinen er lidt større end Wilfas, og fylder godt op i opvaskemaskinen, men hvis du husker at komme en pose i kværnen, så går rengøringen meget nemt. Restproduktet fra saften er så fint kværnet, så det ikke kan bruges, og dermed er det ikke muligt at genanvende, men på den anden side virker det også som om frugt og grønt er presset til deres yderste. Maskinen tager heller ikke meget plads på køkkenbordet, og den er lynene effektiv, så friskpresset juice nemt kunne blive en del af morgenrutinen.

Viva Collection Juicer, Phillips, 1.099 kr.



Wilfa vs Phillips opsummering
Fordele ved Wilfa er flere vitaminer i juicen (siger producenten) Fylder mindre i opvaskemaskinen Rester af f.eks. gulerødder og rødbeder kan anvendes i salater
Ulemperne er, at alt skal skæres i mindre stykker samt skrælles. Den er ikke god til æbler og processen går langsommere

Fordele ved Phillips er, at det går lynhurtigt Store stykker frugt og grønt kan ryge i. Der kommer en stor mængde saft ud af frugt og grønt.
Ulemperne er, at rengøring går nemt, men delene fylder en del i opvaskemaskinen  og at restproduktet kan ikke bruges.