Ny undersøgelse: Derfor søger voldsudsatte ikke hjælp

På ALT.dk startede vi i 2022 sammen med Danner kampagnen #talhøjtomvold med fokus på den oversete og tabubelagte vold i danske hjem. 

På kort tid modtog vi 59 vidnesbyrd om egne oplevelser med vold i et parforhold fra vores læsere. En lille brøkdel af de 200.000 mænd og kvinder, som det anslås hvert år udsættes for fysisk eller psykisk vold af deres partner.

Volden lever nemlig i nogle danske hjem, og den trives desværre i det skjulte. For det er kun en meget lille del, der søger hjælp fra myndigheder eller organisationer til at håndtere den vold, de udsættes for - og der er oveni et stort mørketal, hvor hverken myndigheder eller organisationer har kendskab til volden.

Det viser både tal fra politiet, krisecentre og hjælpe-hotlines.

Nu giver en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed et indblik i, hvorfor voldsramte afholder sig fra at søge hjælp hos myndigheder og organisationer.

”Flere sammenligner dét, de har været udsat for, med voldsoplevelser, som de har læst om i medierne, og som oftest er af grov og ekstrem karakter, og så konkluderer de, at det nok ikke er vold, som de har været udsat for,” forklarer Ph.d.-studerende Ida Nielsen Sølvhøj.

Hun har i forbindelse med rapporten interviewet 13 personer, 11 kvinder og 2 mænd, der alle har været udsat for psykisk eller fysisk vold i deres parforhold.

Ifølge hende er den mest udbredte barriere for at søge hjælp, at voldsudsatte ikke forstår, at de er udsat for vold.

”Derudover har mange voldsudsatte ikke et sprog til at beskrive den vold, de har været udsat for, hvilket afholder dem fra at søge hjælp,” fortæller Ida Nielsen Sølvhøj.

"Psykisk vold starter ofte i det små, for eksempel med kritik af udseendet eller måden at være forælder på. Det kan være svært at forstå, hvad der sker, og derfor svært at beskrive for andre," forklarer hun videre.

Forskning viser, at 4 ud af 100 danske kvinder har været udsat for psykisk vold indenfor ét år – mens det samme gælder for 1 ud af hver 100 mænd.

Et godt netværk er afgørende

Den nye undersøgelse understreger vigtigheden af et godt netværk. Det er nemlig en anden afgørende faktor for, om den voldsudsatte søger hjælp.

Hvis personer i netværket fx ikke griber ind eller bagatelliserer volden, kan det have indflydelse på, hvordan den udsatte selv fortolker voldens alvor, konkluderer rapporten. Omvendt kan indgriben og støtte fra netværket betyde, at den voldsudsatte får mod og støtte til at søge hjælp hos myndigheder og organisationer.

Desværre kan den udsatte dog opleve et svigt, når de møder det offentlige system. Det uddyber nogle voldsudsatte i rapporten, nemlig at der ikke bliver taget højde for deres voldsoplevelser i kommunen eller Familieretshuset. De oplever, at ingen spørger ind til det, eller at deres fortælling om volden ikke tages alvorligt eller bliver anset for konfliktoptrappende. Det får flere til at holde igen med at fortælle om volden, fordi de er bange for, at de kan skade deres sag.

I undersøgelsen peger de adspurgte på, hvad der kunne have hjulpet dem til at bryde ud af det voldelige parforhold:

• Det er bl.a. bedre opsporing af vold blandt sundhedspersonale og socialfaglige medarbejdere
• Bedre støtte fra éns sociale netværk
• Samt bedre og mere oplysning om især psykisk vold til de involverede, de pårørende og den brede befolkning.

”Man kan ikke tvinge folk til at forlade et voldeligt parforhold, men man kan lette og understøtte vejen ud, for eksempel ved at gøre den brede befolkning opmærksom på, hvordan især psykisk vold kan komme til udtryk. Derudover skal både myndigheder og sundheds- og socialmedarbejdere klædes bedre på til at opspore og spørge ind ved mistanke om partnervold,” siger Ida Nielsen Sølvhøj.

Vil du læse mere? Læs også om, hvordan kvinder oftest rammes af ”soldater-sygdom”, der er voldens usynlige følge.

”Det er skræmmende læsning, som enhver mor, datter, søster – og ikke mindst mand – burde læse,” skrev ALT.dks livsstilsredaktør om de 59 vidnesbyrd fra vores læsere. Vi har samlet de her.