Emma Holten om én udfording kvinder oplever på jobbet: "Det er tabu at bringe det op"

Thea er 36 og mellemleder i et ministerium, Mariam er 28 og konsulent i et pensionsselskab. Sammen med 18 andre veluddannede karrierekvinder er de mødt op til netværksdag med net værket Køn, karriere og feminisme for at dele deres erfaringer med lønforhandling og ligestilling på arbejdspladsen.

De gensyns-smiler til hinanden ved snackskålen i foyeren, før feminist og oplægsholder Emma Holten tager ordet og byder velkommen.

"Jeg har selvfølgelig taget en crop top på i sympati med pigerne i Vejle," siger Emma Holten med et smil med henvisning til skolepigerne på Firehøjskolen, der ugen forinden under stor mediebevågenhed har fået forbud mod at komme i skole iført mavebluse.

LÆS OGSÅ: Et netværk på 20 kvinder hjælper hinanden: "Det er slående, hvor meget vi kan spejle os i hinanden"

Kvinderne i salen griner. De sidder fordelt i grupper på fem-seks personer ved fire borde i lokalet. På skærmen bag Emma Holten introducerer en projektor dagens emne med titlen "Forhandling og position".

For selv om vores barselsmodel, der er under politisk forhandling dette efterår, er gået hårdest ud over kvindernes indkomster, er det især det lavere lønniveau i de sektorer, hvor der arbejder flest kvinder, der er skyld i løngabet mellem mænd og kvinder. Et løngab på i gennemsnit 14,4 procent ifølge en undersøgelse fra VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.
Emma Holten kridter banen op – altså banen, der blev skabt af fortidens mænd, og hvor alt omkring børnene stadig går ud over kvindernes løn, og hvor mænds indtægt er fuldstændig upåvirket af, om de får børn eller ej:

"Mænd får lov til at være et menneske på arbejdet, mens kvinder først og fremmest er kvinder, der bliver straffet, hvis de tillader sig at få børn. For arbejdsgiverne er den optimale ansatte stadig en mand, der ikke har børn og kan bruge al sin tid på arbejdet. Men den figur er heller ikke særligt fed for mænd. Der er masser af moderne mænd, der ikke gider bruge hele deres liv på arbejdet. Bare spørg mændene i min generation omkring de 30 år – de vil have et job, der giver mulighed for at hente børn kl. 16."

Kvinder ved godt, hvad de er værd

I dag handler det om lønforhandling, og Emma Holten starter sit oplæg med at punktere en af de mest udbredte myter, når det drejer sig om kvinder og forhandling om løn.

"Vi har en fortælling om, at kvinder er bly violer, der ikke er gode nok til at prissætte sig selv. At de bare skal slå i bordet og kræve højere løn. Men hvis vi kigger på forskningen, er de fleste kvinder ambitiøse og ved godt, hvad de er værd. Det er bare ikke altid, at arbejdsgiverne har øje for deres kvalifikationer," forklarer Emma Holten og viser en slide fra en større undersøgelse fra Aalborg Universitet, der undersøger kønnets betydning i forhold til lønforhandling.

Den viser, at fastsættelsen af lønniveauet i stor udstrækning sker i dagligdagen mellem mellemlederen og den enkelte medarbejder.

"Med andre ord er der ikke så meget at forhandle om, for 80 procent af lønforhandlingen er afgjort," inden du kommer ind til samtalen, forklarer Emma Holten.

En af kvinderne rækker hånden op med et spørgsmål.

"Jeg har denne her kollega, der laver præcis det samme som mig og blev ansat samtidig, men ikke er lykkedes med et af sine projekter. Men alligevel får han mere i løn end mig, fordi han simpelthen er så god til at tale sig selv op hele tiden," siger hun.

Flere af de andre kvinder griner og nikker. En lidt ældre kvinde med grå stænk i håret og en cheftitel bryder ind:

"Til næste samtale med din chef skal du gøre det klart, hvor meget du laver, og spørge ind til, hvad der skal til for, at du får det samme i løn. Du skal sælge dig selv til en MUS-samtale," siger hun, mens flere af de andre nikker.

LÆS OGSÅ: Der vil først være ligestilling i 2089 – medmindre flere tager stilling til dette...

Et fleksibelt arbejdsmarked

Siden foråret har de ca. 20 kvindelige djøffere mødtes en gang om måneden for at dele deres arbejdserfaringer og diskutere ligestilling og køn på arbejdspladsen.

"Vi bruger vildt meget tid på vores arbejde. Så for mig handler det om, at vi får en idé om, hvad det gode arbejdsliv er. Kvinder oplever, at køn betyder noget på arbejdspladsen, men at det ofte er et tabu at bringe op. Mange kvinder er gode til de sociale bånd på arbejdspladsen og køber gave, når en kollega fylder rundt eller stopper. Men det er sjældent egenskaber, der bliver fremhævet til en lønforhandling," siger Emma Holten og fortsætter:

"Målet for mig er at løfte samtalen op på et strukturelt plan. Og få indrettet et fleksibelt arbejdsmarked, der er fedt for alle. Når kvinderne kommer her og får sat tingene ind i et større perspektiv og sparrer med andre, kommer der nogle nye perspektiver på bordet. Mange genkender det, at deres mandlige kolleger med samme anciennitet får mere i løn, eller at de ofte bliver kontorets reservemor, der rydder op efter alle andre," forklarer Emma Holten.

Af samme årsag er hun optaget af samfundsstruktur og feministisk økonomi – fordi det er med til at definere den måde, vi indretter vores samfund på.

"Tænk på, hvor meget coronakrisen har betydet for debatten om hjemmearbejde, kortere arbejdsuger og work/life-balance. Så når vi taler om feministisk økonomi, så diskuterer vi også nogle grundlæggende samfundsstrukturer, der inkluderer familiepolitik, økonomi og hvilket samfund, vi gerne vil have. Der er faktisk et radikalt potentiale i at gentænke arbejdslivet."