Vi skal turde spørge: Mere end hver niende kvinde har været i et voldeligt parforhold
SPONSORERET indhold

Vi skal turde spørge: Mere end hver niende kvinde har været i et voldeligt parforhold

Vold kan være andet end blå mærker og andre synlige aftryk på kroppen. En ny undersøgelse viser, at 12 procent af danske kvinder har været i et voldeligt parforhold på et tidspunkt i deres liv, og det dækker ikke kun over den fysiske vold. Manipulation, trusler og krænkende adfærd falder ind under samme kategori og fylder i hverdagen hos mange danske kvinder.

Af:: Simone Vedel Hellgreen Laursen Foto: Arkivfoto fra Getty Images
19. nov. 2019 | Livsstil | ALT.dk

Kærlighed og tryghed er ikke altid en selvfølge i et parforhold. I den relation, som ellers skulle være en af de sikreste i hverdagen, er den for nogle lig med stor usikkerhed og vold.

Og sandsynligheden for, at en kvinde, som enten lever eller har levet i et voldeligt parforhold, findes på din arbejdsplads eller i din bekendtskabskreds er ret stor, viser den nye Projekt Sexus-undersøgelse fra Statens Serum Institut og Aalborg Universitet.

Her fremgår det, at 12 procent af danske kvinder på et eller andet tidspunkt i deres liv har levet i et voldeligt parforhold, mens tallet er tre procent for mænd. Her er der tale om vold i bred forstand, det vil sige både fysisk, psykisk og social vold.

"Mere end hver niende kvinde har levet i et forhold, som på en eller anden måde var så dysfungerende, at de blev udsat for psykisk, fysisk eller social vold. Det, synes jeg er et ret højt tal. Det må jeg sige," siger professor Christian Graugaard, som er én af forskerne bag rapporten.

Han forklarer, at tallet er en vigtig brik i forståelsen af danskernes sundheds- og sexvaner anno 2019:  

"Seksualitet, sundhed og samliv hænger tæt sammen, så derfor syntes vi, at det også var meget oplagt at interessere os for kvaliteten af folks parforhold, deres ønsker om parfold og så selvfølgelig de parfold, som er dysfungerende, det vil sige de forhold, hvor der f.eks. er vold involveret."

Propfyldte krisecentre

Hos organisationen Danner, der har arbejdet for at hjælpe kvinder ud af voldelige forhold siden 1932, er man dog ikke overrasket over resultatet. Her fortæller direktør Lisbeth Jessen, at de bliver kontaktet flere gange dagligt af kvinder, som ønsker hjælp til at undslippe fysisk og psykisk voldelige parforhold.

"Jeg kender de globale tal og ved, at man taler om én ud af tre på globalt plan, som udsættes for vold. Og der er lande, som har højere voldstal end Danmark. Så nej, at det er 12 procent i Danmark overrasker mig desværre ikke. Jeg ville ønske, det var anderledes. Men det tyder presset på krisecentrene heller ikke på," siger Lisbeth Jessen.

Hun forklarer, at organisationen sidste år måtte afvise over 80 procent af de voldsramte kvinder, der søger plads på et krisecenter hos dem, fordi der ikke var værelser nok til alle.

"Vi prøver altid at henvise til andre steder, men tit er der ikke plads, og kvinden har ofte også et tilhørsforhold til et bestemt område i landet, som hun derfor godt vil blive i. Derfor går hun ud ad vores dør igen. Nogle gange for at tage hen til en veninde eller noget familie, men andre gange går hun tilbage til volden. Det skyldes, at det bliver for svært og omstændigt at bryde med den, og det er jo noget af det mest vanskelige at håndtere overhovedet. Men vi kan jo ikke bestemme, hvad hun skal gøre. Vi kan kun give hende gode råd," fortæller Lisbeth Jessen.

Læs også: "Hans kontrol var der hele tiden. Jeg fik en besked i timen, når jeg var på arbejde"

Ifølge direktøren kunne det være fint med flere pladser på krisecentrene, men det er faktisk ikke det eneste parameter, hvis man kigger fremadrettet, mener hun.

"Vi skulle jo gerne have nedbragt antallet af dem, som lever med vold og ikke kun tænke i at få flere pladser. Så vi er også nødt til at gøre noget andet. Vi skal begynde at forebygge meget mere, fordi så tror jeg faktisk, at nogle af de pladser på krisecentrene bliver overflødige igen. Det skulle gerne være sådan, at voldsforekomsten i Danmark bliver mindre."

Husk at spørge

Og hvordan gør vi så forekomsten af vold mindre? Hvis man spørger sekretariatschef for organisationen Lev Uden Vold, Sine Gregersen, så er det vigtigt, at vi bliver bedre til at turde spørge ind til hinanden, selvom det kan være svært.

"Vi skal som pårørende turde spørge, hvis vi oplever, at nogen ændrer adfærd, bliver triste eller indadvendte. Vi skal stå til rådighed, men uden at afkræve tusinde svar fra den, som bliver udsat for vold. Lade være med gå i ’løsnings-mode’ med det samme, men sørg for at stemple ind og lytte, så den, der er udsat for vold, får en bevidsthed om, at der er nogen, som vedkommende kan gå til og tage en fortrolig snak med, når personen er klar til det."

Det kan virke grænseoverskridende at skulle spørge ind, fordi vold stadig er et tabubelagt emne, påpeger Sine Gregersen, men det er afgørende at få sat ord på over for den voldsudsatte, fordi det kan være svært for vedkommende selv at indse, at de lever i et skadeligt parforhold.

"Hos Lev Uden Vold har vi erfaret, at manipulationen og krænkelserne ofte starter i det små og derefter løbende bliver en normaliseret del af hverdagen. Man bliver langsomt opslugt af noget, som er dybt manipulerende, krænkende og voldeligt – og forbudt jo! – men fordi det gradvist udvikler sig, så kan man miste orienteringssansen og have svært ved at se, at det, man bliver udsat for af sin nærmeste, er forkert," fortæller Sine Gregersen. 

Derfor er det ekstra vigtigt, at kollegaer, læger, lærere og alle andre, som ser og hører om parforholdet udefra er bevidste om symptomerne for vold i et parforhold og de forskellige voldstyper.

"Lige nu er der ikke decideret nogen, som har et ansvar for, at de voldsudsatte hjælpes videre, og det er det, der gør situationen lidt svær. Vi gør alt, hvad vi kan i vores organisation for at udarbejde redskaber, afholde kurser og lignende for at klæde fagpersoner på og sprede budskabet, men ellers er det jo kommunernes ansvar at uddanne deres fagpersoner til at være bekendte med vold. Derudover er der alle mulige uformelle ansvar – for jeg mener, at vi som pårørende også har et ansvar for at række ud og melde os på banen. Vi har et medmenneskeligt ansvar for at handle."

Større bevidsthed

Selvom der stadig skal arbejdes på at udbrede kendskabet til særligt psykisk vold, så mener Lisbeth Jessen, at der i dag er en langt større bevidsthed omkring det end tidligere.

"Før i tiden, når der kom en kvinde til os, og vi hos Danner sagde, at ”det, du beskriver, lyder som psykisk vold,” så var de ikke klar over, at det var et begreb. I dag er der kommet en stigende bevidsthed omkring den psykiske vold, og hvad det er. Det betyder, at voldsbegrebet er blevet mere nuanceret. Vold behøver ikke at efterlade blå mærker, og det er der en stigende forståelse af i samfundet. Det tænker jeg er rigtigt godt, for det betyder, at vi kan få øje på volden før, og at kvinder, som lever med volden, ved, at de kan bede om hjælp – selvom volden ikke har været fysisk." 

Den større bevidsthed ses også på samfundsplan, da der d. 1. april i år trådte en ny bestemmelse i kraft i Straffeloven, som gør det muligt at straffe udøvere af psykisk vold med bøder og fængselsstraf i op til tre år. I perioden omkring indførelsen af den nye lov, oplevede både Danner og Lev Uden Vold en større henvendelse omkring psykisk vold. Det kan skyldes mange ting, men det øgede fokus er formentlig også én af årsagerne, mener Lisbeth Jessen.

Hun understreger dog, at der er lang vej endnu.

"Jeg synes stadig, at vold er et tabu i samfundet, og vi er derfor slet ikke i mål endnu. Jo mere, man ser ud til at have styr på sit liv på overfladen, jo større tabu er det, og jo mindre tilbøjelig er du til at dele din historie," siger Lisbeth Jessen og understreger, at vold kan ramme alle – uanset social klasse.

"Det er os alle sammen, som kan ende i et voldeligt parforhold. Det er vigtigt at forstå, at det ikke er kvinder på samfundets bund. Især i vores ambulante rådgivning kommer der kvinder, som har mange ressourcer, har arbejde eller studerer, og derfor har det været et meget stort tabu. Men her kan de gøre det anonymt. For de har brug for hjælp. De ser bare ikke sig selv flytte ind på et krisecenter, fordi de opfatter, at det er en anden type kvinder, der gør det. Men vold kan ramme alle."

Lever du i et voldeligt parforhold? Så kontakt Lev Uden Vold på tlf. 70 20 30 82 eller Danner på tlf. 33 33 00 47. De har begge åbent døgnet rundt. Ved akut brug for hjælp ring 112 (alarm) eller 114 (politiet).

Anbefalet til dig