SPONSORERET indhold

Vi skal turde spørge: Mere end hver niende kvinde har været i et voldeligt parforhold

Vold kan være andet end blå mærker og andre synlige aftryk på kroppen. En ny undersøgelse viser, at 12 procent af danske kvinder har været i et voldeligt parforhold på et tidspunkt i deres liv, og det dækker ikke kun over den fysiske vold. Manipulation, trusler og krænkende adfærd falder ind under samme kategori og fylder i hverdagen hos mange danske kvinder.

Af: Simone Vedel Hellgreen Laursen Foto: Arkivfoto fra Getty Images

19. nov. 2019 | Livsstil | ALT.dk

Kærlighed og tryghed er ikke altid en selvfølge i et parforhold. I den relation, som ellers skulle være en af de sikreste i hverdagen, er den for nogle lig med stor usikkerhed og vold.

Og sandsynligheden for, at en kvinde, som enten lever eller har levet i et voldeligt parforhold, findes på din arbejdsplads eller i din bekendtskabskreds er ret stor, viser den nye Projekt Sexus-undersøgelse fra Statens Serum Institut og Aalborg Universitet.

Her fremgår det, at 12 procent af danske kvinder på et eller andet tidspunkt i deres liv har levet i et voldeligt parforhold, mens tallet er tre procent for mænd. Her er der tale om vold i bred forstand, det vil sige både fysisk, psykisk og social vold.

"Mere end hver niende kvinde har levet i et forhold, som på en eller anden måde var så dysfungerende, at de blev udsat for psykisk, fysisk eller social vold. Det, synes jeg er et ret højt tal. Det må jeg sige," siger professor Christian Graugaard, som er én af forskerne bag rapporten.

Han forklarer, at tallet er en vigtig brik i forståelsen af danskernes sundheds- og sexvaner anno 2019:

"Seksualitet, sundhed og samliv hænger tæt sammen, så derfor syntes vi, at det også var meget oplagt at interessere os for kvaliteten af folks parforhold, deres ønsker om parfold og så selvfølgelig de parfold, som er dysfungerende, det vil sige de forhold, hvor der f.eks. er vold involveret."

Hvad er Projekt Sexus?

Projekt Sexus er en befolkningsundersøgelse, som Statens Serum Institut og Aalborg Universitet står bag. Formålet har været at få et overblik over samspillet mellem livsstil, trivsel, sundhed og seksualitet hos danskerne. Undersøgelsen omfatter omtrent 63.000 danskere i aldersgruppen 15-89 år og blev publiceret den 28 oktober i 2019.

Propfyldte krisecentre

Hos organisationen Danner, der har arbejdet for at hjælpe kvinder ud af voldelige forhold siden 1932, er man dog ikke overrasket over resultatet. Her fortæller direktør Lisbeth Jessen, at de bliver kontaktet flere gange dagligt af kvinder, som ønsker hjælp til at undslippe fysisk og psykisk voldelige parforhold.

"Jeg kender de globale tal og ved, at man taler om én ud af tre på globalt plan, som udsættes for vold. Og der er lande, som har højere voldstal end Danmark. Så nej, at det er 12 procent i Danmark overrasker mig desværre ikke. Jeg ville ønske, det var anderledes. Men det tyder presset på krisecentrene heller ikke på," siger Lisbeth Jessen.

Hun forklarer, at organisationen sidste år måtte afvise over 80 procent af de voldsramte kvinder, der søger plads på et krisecenter hos dem, fordi der ikke var værelser nok til alle.

"Vi prøver altid at henvise til andre steder, men tit er der ikke plads, og kvinden har ofte også et tilhørsforhold til et bestemt område i landet, som hun derfor godt vil blive i. Derfor går hun ud ad vores dør igen. Nogle gange for at tage hen til en veninde eller noget familie, men andre gange går hun tilbage til volden. Det skyldes, at det bliver for svært og omstændigt at bryde med den, og det er jo noget af det mest vanskelige at håndtere overhovedet. Men vi kan jo ikke bestemme, hvad hun skal gøre. Vi kan kun give hende gode råd," fortæller Lisbeth Jessen.

Læs også: "Hans kontrol var der hele tiden. Jeg fik en besked i timen, når jeg var på arbejde"

Ifølge direktøren kunne det være fint med flere pladser på krisecentrene, men det er faktisk ikke det eneste parameter, hvis man kigger fremadrettet, mener hun.

"Vi skulle jo gerne have nedbragt antallet af dem, som lever med vold og ikke kun tænke i at få flere pladser. Så vi er også nødt til at gøre noget andet. Vi skal begynde at forebygge meget mere, fordi så tror jeg faktisk, at nogle af de pladser på krisecentrene bliver overflødige igen. Det skulle gerne være sådan, at voldsforekomsten i Danmark bliver mindre."

Gode råd til voldsramte

Sine Gregersen, sekretariatschef hos organisationen Lev Uden Vold, fortæller, at det kommer meget an på, hvilken situation man står i. Men hvis man er udsat for noget, som er farligt, skal man selvfølgelig skynde sig væk.

- Hvis man er i situation med psykisk vold, og det er lidt mere uklart, hvad man befinder sig i, så vil mit råd være at finde en, som man har tillid til og kan betro sig til. Hvis ikke man har det, så kan man altid ringe til vores hotline på tlf. 70 20 30 82 , som kan give råd og vejledning.

- Man skal også være opmærksom på, at hvis man er udsat for psykisk vold, så kan det være strafbart for udøveren. Så udover at man skal søge hjælp, skal man også i det omfang, det er muligt, samle beviser. Psykisk vold kan nemlig være svært at bevise, så det handler om at samle noget sammen, hvis man vil anmelde det til politiet. F.eks. gemme opkaldsstatistikker, føre dagbog eller andet, som kan indgå som bevisbyrde i en straffesag.

Lever du i et voldeligt parforhold? Så kontakt Lev Uden Vold på tlf. 70 20 30 82 eller Danner på tlf. 33 33 00 47. De har begge åbent døgnet rundt. Du kan læse mere på hjemmesiderne: www.danner.dk og www.levudenvold.dk. Find en oversigt over krisecentre på www.lokk.dk

Husk at spørge

Og hvordan gør vi så forekomsten af vold mindre? Hvis man spørger sekretariatschef for organisationen Lev Uden Vold, Sine Gregersen, så er det vigtigt, at vi bliver bedre til at turde spørge ind til hinanden, selvom det kan være svært.

"Vi skal som pårørende turde spørge, hvis vi oplever, at nogen ændrer adfærd, bliver triste eller indadvendte. Vi skal stå til rådighed, men uden at afkræve tusinde svar fra den, som bliver udsat for vold. Lade være med gå i ’løsnings-mode’ med det samme, men sørg for at stemple ind og lytte, så den, der er udsat for vold, får en bevidsthed om, at der er nogen, som vedkommende kan gå til og tage en fortrolig snak med, når personen er klar til det."

Det kan virke grænseoverskridende at skulle spørge ind, fordi vold stadig er et tabubelagt emne, påpeger Sine Gregersen, men det er afgørende at få sat ord på over for den voldsudsatte, fordi det kan være svært for vedkommende selv at indse, at de lever i et skadeligt parforhold.

"Hos Lev Uden Vold har vi erfaret, at manipulationen og krænkelserne ofte starter i det små og derefter løbende bliver en normaliseret del af hverdagen. Man bliver langsomt opslugt af noget, som er dybt manipulerende, krænkende og voldeligt – og forbudt jo! – men fordi det gradvist udvikler sig, så kan man miste orienteringssansen og have svært ved at se, at det, man bliver udsat for af sin nærmeste, er forkert," fortæller Sine Gregersen.

Derfor er det ekstra vigtigt, at kollegaer, læger, lærere og alle andre, som ser og hører om parforholdet udefra er bevidste om symptomerne for vold i et parforhold og de forskellige voldstyper.

"Lige nu er der ikke decideret nogen, som har et ansvar for, at de voldsudsatte hjælpes videre, og det er det, der gør situationen lidt svær. Vi gør alt, hvad vi kan i vores organisation for at udarbejde redskaber, afholde kurser og lignende for at klæde fagpersoner på og sprede budskabet, men ellers er det jo kommunernes ansvar at uddanne deres fagpersoner til at være bekendte med vold. Derudover er der alle mulige uformelle ansvar – for jeg mener, at vi som pårørende også har et ansvar for at række ud og melde os på banen. Vi har et medmenneskeligt ansvar for at handle."

Gode råd til pårørende

En kvinde, der bliver udsat for vold af sin partner, vil ofte ændre adfærd. Derfor er der nogle tegn, der er vigtige at være opmærksom på, når man er pårørende.

Meget kontakt til en kæreste eller ægtefælle er ikke nødvendigvis et faresignal. Men hvis der konstant kommer opkald eller sms’er fra partneren, og de beskeder stresser fx din veninde eller datter, der skal forklare, hvor hun er henne, kan det være tegn på, at hendes partner prøver at kontrollere hende.
Det kan også være, at hun virker indelukket eller ked af det og forsøger at dække over, at hun ikke har det godt ved at spille glad og energisk.
En voldsramt kvinde vil typisk også isolere sig fra venner og familie. Hvis hun stopper med at dukke op til ting og har mærkelige forklaringer på, hvorfor hun ikke kom til en aftale, kan det altså være endnu et tegn

Det kan du som pårørende gøre

Stil dig til rådighed
Sig, at du er der for hende. At du har en fornemmelse eller kan se, at der foregår noget i hendes forhold, som ikke er sundt. Du skal være forberedt på, at hun kan blive rasende og forsøge at distancere sig fra dig. Men det er vigtigt, at hun ved, at du er der.

Accepter, at den voldsramte ikke er klar til at gå
En kvinde, der lever med vold i en nær relation er ikke nødvendigvis klar til at fortælle om, at hun lever i usundt forhold. For hvis hun først siger, at hun bliver udsat for slag, spark eller trusler fra sin kæreste eller ægtefælle, er der også en forventning til, at hun forlader vedkommende. Her er det vigtigt, at du ikke siger, at det er helt vildt, hvad hun bliver udsat for, og du må heller ikke prøve at få hende til at bryde ud af forholdet. For mange tager det syv forsøg at forlade en voldelig partner, og mange lever med volden i mere end tre år. Som pårørende kan du føle dig afvist, fordi det er svært for den voldsudsatte at sige, og hun kan blive sur over konfrontationen. Det gør hun, fordi hun ikke har lyst til, at det skal være lige nu. Du skal bare stille dig til rådighed og blive ved med at være der.

Søg hjælp
Der er mange, der kan tilbyde hjælp til voldsramte, og som pårørende kan du også kontakte dem for at få rådgivning til, hvordan du bedst kan hjælpe. Du kan tilbyde at gå med til en ambulant samtale på et krisecenter, du kan foreslå andre muligheder som telefonisk rådgivning eller chatrådgivning.
Underretningspligt
I Danmark er vi alle forpligtet til at sikre, at børn og unge ikke udsættes for forhold, der kan bringe deres trivsel i fare. Det betyder i praksis, at vi alle sammen har pligt til at underrette myndighederne, hvis vi får kendskab til eller mistanke om, at en ung under 18 år udsættes for eksempelvis vanrøgt, vold, mishandling eller seksuelle overgreb, eller lever under forhold, der bringer den unges sundhed eller udvikling i fare. Hvis du er i tvivl, om du skal underrette, eller har du brug for at tale om en mistanke, kan du ringe til Danner for hjælp og råd.

Kilde: Danner

Større bevidsthed

Selvom der stadig skal arbejdes på at udbrede kendskabet til særligt psykisk vold, så mener Lisbeth Jessen, at der i dag er en langt større bevidsthed omkring det end tidligere.

"Før i tiden, når der kom en kvinde til os, og vi hos Danner sagde, at ”det, du beskriver, lyder som psykisk vold,” så var de ikke klar over, at det var et begreb. I dag er der kommet en stigende bevidsthed omkring den psykiske vold, og hvad det er. Det betyder, at voldsbegrebet er blevet mere nuanceret. Vold behøver ikke at efterlade blå mærker, og det er der en stigende forståelse af i samfundet. Det tænker jeg er rigtigt godt, for det betyder, at vi kan få øje på volden før, og at kvinder, som lever med volden, ved, at de kan bede om hjælp – selvom volden ikke har været fysisk."

Den større bevidsthed ses også på samfundsplan, da der d. 1. april i år trådte en ny bestemmelse i kraft i Straffeloven, som gør det muligt at straffe udøvere af psykisk vold med bøder og fængselsstraf i op til tre år. I perioden omkring indførelsen af den nye lov, oplevede både Danner og Lev Uden Vold en større henvendelse omkring psykisk vold. Det kan skyldes mange ting, men det øgede fokus er formentlig også én af årsagerne, mener Lisbeth Jessen.

Hun understreger dog, at der er lang vej endnu.

"Jeg synes stadig, at vold er et tabu i samfundet, og vi er derfor slet ikke i mål endnu. Jo mere, man ser ud til at have styr på sit liv på overfladen, jo større tabu er det, og jo mindre tilbøjelig er du til at dele din historie," siger Lisbeth Jessen og understreger, at vold kan ramme alle – uanset social klasse.

"Det er os alle sammen, som kan ende i et voldeligt parforhold. Det er vigtigt at forstå, at det ikke er kvinder på samfundets bund. Især i vores ambulante rådgivning kommer der kvinder, som har mange ressourcer, har arbejde eller studerer, og derfor har det været et meget stort tabu. Men her kan de gøre det anonymt. For de har brug for hjælp. De ser bare ikke sig selv flytte ind på et krisecenter, fordi de opfatter, at det er en anden type kvinder, der gør det. Men vold kan ramme alle."

Lever du i et voldeligt parforhold? Så kontakt Lev Uden Vold på tlf. 70 20 30 82 eller Danner på tlf. 33 33 00 47. De har begge åbent døgnet rundt. Ved akut brug for hjælp ring 112 (alarm) eller 114 (politiet).

Forskellige former for vold

Fysisk vold

Er ofte kendetegnet ved slag, spark, skub, angreb med kniv og kvælningsforsøg, som påfører fysisk smerte og skade på den udsatte. Men kan også være at blive holdt isoleret, fastholdt, spærret inde, forhindret i at spise eller sove.
Ud over de fysiske skader på kroppen, kan den fysiske vold også medføre dårligere psykisk trivsel. Det sker blandt andet på grund af den frygt, stress og nedbrydning af den ramtes selvværd, som opstår, når man udsættes for fysisk vold.
Både mænd og kvinder udsættes for fysisk vold af deres partnere. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed skønner, at 38.000 kvinder og 19.000 mænd årligt udsættes for fysisk partnervold

Psykisk vold

En undersøgelse fra VIVE fra 2018 viser, at 2,5 procent af den danske befolkning mellem 16-64 år har været udsat for psykisk partnervold inden for det sidste år. Det betyder, at den rammer dobbelt så ofte som den fysiske vold.
Der er ikke ét parameter, der afgør, om man er udsat for psykisk vold. Volden ligger i gentagelsen og den systematiske nedbrydning.
Du kan enten spørge dig selv om, hvordan følgende udsagn passer på din situation, eller bruge dem til at spørge ind, hvis du har en mistanke om, at en, du kender, er udsat for psykisk vold.
Hvis du tænker på din nuværende partner, ville du så sige, at han/hun:
- Er jaloux eller besidderisk
- Forsøger at begrænse din kontakt til venner og familie
- Insisterer på altid at vide, hvor du er
- Kalder dig øgenavne eller nedgør dig foran andre
- Får dig til at føle dig utilstrækkelig
- Bander eller råber af dig
- Forhindrer dig i at have viden om eller adgang til familiens økonomiske ressourcer, også selvom du beder om det

Digital vold

Er en form for psykisk vold, der minder meget om stalking. Det særlige ved den digitale vold er, at overgrebene udelukkende foregår online, som på de sociale medier og på telefon. Den udsatte kan eksempelvis modtage trusler om forskellige former for vold via digitale medier, få delt nøgenbilleder mod sin vilje eller få hacket sin telefon, så partneren kan skaffe sig adgang til personfølsomme oplysninger såsom opkald, sms’er og adgang til GPS.

Materiel vold

Er ikke rettet mod en person, men mod personens private ejendele. Det kan eksempelvis være, hvis ens partner i forbindelse med et skænderi smadrer ting, der har stor betydning og værdi for én, river i og ødelægger ens tøj, eller smider ens ejendele ud i forbindelse med et parbrud.

Seksuel vold

Er seksuelle handlinger, som den udsatte direkte eller indirekte tvinges til at udføre. Det kan eksempelvis være forsøg på tvunget samleje, voldtægt, seksuel beføling eller at få overtrådt sine seksuelle grænser.

Stalking

Defineres som gentagende hændelser, der opleves krænkende eller forstyrrende for det menneske, der udsættes herfor. Det kan blandt andet dreje sig om at blive forfulgt, overvåget, at modtage gentagne sms’er og opkald, chikane, hærværk og rygtespredning.

Økonomisk vold

Ved økonomisk vold bliver den voldsudsatte frataget retten til at styre egen økonomi. Det kan foregå på flere måder. Det kan eksempelvis være, hvis en mand eller kvinde bliver nægtet adgang til sin egen konto, bliver frataget sin løn og derfor må bede om lommepenge fra partneren, eller bliver tvunget til gældsættelse.

Kilde: Lev Uden Vold

Vold i tal

Ifølge rapporten Projekt Sexus fra oktober 2019 har 12 procent af danske kvinder og 3 tre procent af danske mænd været i et voldeligt parforhold på et tidspunkt i deres liv. Her kan vold både dække over fysisk og psykisk vold.
Ifølge 2018-tal fra SDU og Statens Institut for Folkesundhed bliver 38.000 kvinder og 19.000 mænd årligt udsat for fysisk partnervold. For kvinder har dette talt stort set været konstant siden 2005, mens det for mænd har været stigende. I 2005 lå tallet på omkring 7000 mænd.
Hver sjette kvinde og næsten hver tredje mand, der har været udsat for fysisk partnervold, angiver, at de er blevet udsat for vold fra en tidligere partner, efter at forholdet er brudt. Det viser rapporten fra SDU og Statens Institut for Folkesundhed.
Ifølge tal fra en Lev Uden Vold og VIVE-undersøgelse fra august 2018, havde 2,5 procent af den danske befolkning mellem 16-64 år været udsat for psykisk partnervold inden for det seneste år. Til sammenligning har lidt over 1 procent af befolkningen været udsat for fysisk partnervold. Ifølge undersøgelsen er psykisk partnervold den mest udbredte form for partnervold og rammer dobbelt så ofte som fysisk vold, og den viser, at knap 4 ud af 100 kvinder har været udsat for psykisk partnervold inden for et år. Det samme gælder for godt 1 ud af 100 mænd. Ifølge undersøgelsen falder risikoen for at blive udsat for psykisk partnervold, jo ældre man bliver.

Kilder: Projekt Sexus, Statens Institut for Folkesundhed (rapporten ’Vold og seksuelle krænkelser) og VIVE (rapporten ’psykisk partnervold’)

Hvad søger du efter?