Advent
Foto: Getty Images Har du svært ved at komme i julestemning? Prøv at kaste dig ud i en hjemmelavet adventskrans - så er du godt på vej med julestemning, når duften af gran spreder sig.

Hvad betyder advent?

For mange af os er advent nok noget, som vi forbinder med adventsgaver og adventskranse, men hvorfor er det egentlig, vi fejrer advent op til jul? Vi kan godt afsløre, at det ikke (kun) er for adventsgavernes skyld, at vi søndag efter søndag tænder op i adventskransen, og lader julefreden sænke sig.

Ventetiden op til jul kan føles ulidelig lang oven på en ofte kold, mørk og regnfuld november, men heldigvis er der fire søndage op til jul, som markerer, at vi rykker tættere på juleaften: Advent!

Selv om de fire søndage ofte drukner i juleforberedelser og julestress, er de fire søndage måske en kærkommen anledning til at trække stikket og lade julefreden indfinde sig for en stund.

De fleste fejrer formentlig advent ved at tænde op i en adventskrans, og måske der også falder en lille adventsgave af, hvis man er én af de heldige, som får den slags. Men hvorfor fejrer vi egentlig advent, og hvad betyder advent overhovedet?

LÆS OGSÅ: 8 ting, du ikke vidste om dit juletræ

I sin reneste form er advent en kirkelig handling, men med tiden er advent også begyndt at handle om andre ting.

Selve ordet advent kommer af det latinske ’Adventus Domini’, som betyder ’Herrens komme’. Derfor er advent altså den periode frem mod jul, som markerer ventetiden inden Jesusbarnets fødsel på juledag den 25. december, som også regnes som Jesu fødselsdag. Derfor er det på mange måder også forventningen om Jesu ankomst, vi fejrer, når vi fejrer advent – og med tiden er det nok mere blevet et symbol på ventetiden op til selve juleaften den 24. december.

Lys i mørket

Udover adventsgaver, adventskranse og en måde at markere Jesus fødselsdag på, så betyder første søndag i advent også kirkeårets nytårsdag. Den kristne kirke har nemlig sin helt egen kalender, som bliver kaldt kirkeår, og det år markerer adventen altså starten på.

For mange handler den søde juletid også om at glæde sig, tælle ned og se frem til den store dag. I rigtig mange danske hjem tæller man ned ved hjælp af en adventskrans med fire lys i, hvor der bliver tændt et lys hver søndag op til jul. Lysene kan være tiltrængte i en ellers meget mørk tid.

LÆS OGSÅ: 20 smukke adventskranse

Advent har faktisk også en farve – og det er hverken rød eller grøn, som ellers er farver, som de fleste forbinder med julen. Lilla er adventens farve, fordi den symboliserer faste og bod. Faste var nemlig en stor del af adventstiden før Reformationen, fordi man skulle forberede sig på Jesu komme og alt det gode, som skulle komme med ham.

Adventstiden ligger altid de sidste fire søndage inden jul – og det er vel at mærke ikke den 24. december, men derimod den 25. december, som regnes som Jesu fødselsdag i kirken. Derfor falder den første søndag i advent også altid mellem den 27. november og den 3. december, så vi kan nå at fejre advent fire gang før jul og Jesu fødselsdag.

Derfor kan du med god samvittighed lade julestemningen indfinde sig allerede i november, hvis første søndag i advent allerede falder dér. Den fjerde søndag i advent kan også ligge på selve juleaften, men det sker kun, hvis juleaften falder på en søndag – og så er der dobbelt op på gaver, når der både skal gives julegaver og adventsgaver!

LÆS OGSÅ: 12 fantastiske adventsgaver til dem, du holder af

For mange er advent nemlig lig med gaver. Det er ikke bundet op på noget kirkeligt, så det er formentligt blot en tradition, som er kommet med tiden, hvor man ønsker at samle familien om en hyggelig tradition i de ellers så hektiske og travle juledage - og måske nyde lidt ekstra julegodter.

Uanset hvad, så er advent en anledning til at få ladet op i en travl juletid, nyde familiens selskab og måske tænde lys i en ellers mørk tid. 

Kilde: kristendom.dk

Advent kort fortalt

  • Advent kommer af det latinske ’Adventus Domini’, som betyder ’Herrens komme
  • Vi fejrer, at Jesus kommer til os den 25. december, som også er hans fødselsdag, og advent markerer ventetiden op til den dag
  • Advent ligger altid på en søndag
  • Den første søndag i advent ligger mellem den 27. november og 3. december, så alle fire kan nå at blive afviklet inden Jesu fødselsdag den 25. december
  • Første søndag i advent markerer kirkens nytår – det vil sige begyndelsen på et nyt kirkeår
  • Advent bliver fejret med fx adventskranse og adventsgaver i mange danske hjem

Kilde: kristendom.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Advent, Jul og DIY