"Jeg fik idéen i ALT for damerne"

Jeg fik idéen i ALT for damerne... Årlig picnic

Majbritt Lacuhr, 39 år

Journalist på ALT for damerne

"I mange år, og altid på den samme dag, drager masser af hvidklædte mennesker ud i Dyrehaven for at slå sig ned under de blomstrende hvidtjørne... Det romantiske arrangement er frit og åbent for enhver, som har lyst til at klæde sig i hvidt (det er det eneste krav og hele picnic'ens idé)."

Det var de linjer, der fangede min mors øje tilbage i 1983, da hun slog op i sit nyindkøbte ALT for damerne. "Super idé!", tænkte hun, hev artiklen ud og fik straks ringet rundt til familie og venner. To dage efter stod der 18 skovturslystne personer på Vesterport Station. Hvidklædte og klar til at springe på toget til Klampenborg med madkurve, tæpper og kolde drikke.

Jeg var kun 11 år dengang. Lille og bleg, med unge forældre og legekammerater fra vejen. Om et par uger, lørdag den 2. juni, drager vi så af sted for 29. gang! Mig nu med mand og to børn – og forældre, der er stivnet lidt i leddene, men insisterer på den lange vandring gennem den smukke skov.

Enkelte år har vi været helt oppe over 50 deltagere. Og igennem alle årene har jeg kun misset én enkelt skovtur. Vi har gennemført i al slags vejr, for selvom der stod i ALT for damerne: "Utroligt nok er der aldrig faldet en dråbe regn på disse hvide picnicdage... Solen har altid været fremme – blid og mild eller hed og stærk – så øllerne er altid blevet lunkne og tomatmadderne smattede", så har vi også nogle år måttet trække i gummistøvler og tykke trøjer – eller søg ly i foderhusene! Men mest af alt har der været sol og søde smil. Sådan husker vi dem i hvert fald helst.

Første lørdag i juni

Hvid Picnic finder altid sted første lørdag i juni. Man fejrer nemlig, at hvidtjørnen blomstrer. Og traditionen er over 100 år gammel. I Guldalderen var den årlige skovtur til Dyrehaven obligatorisk. Både det bedre borgerskab, bønder og tyende så frem til dagen, hvor de fineste, hvide sommergevandter skulle luftes, og picnickurven pakkes. Og noget tyder endda på, at skikken startede ved Kirsten Piils kilde helt tilbage i katolske tider omkring 1500-tallet. Eventen tog lidt af i midten af 1800-tallet, da Tivoli kom til, men op i 1970'erne skulle den få sin revival. Det var nemlig kulturpersonligheder som Suzanne Brøgger og Jean Voigt, der genoplivede den gamle københavnertradition og døbte den "hvid picnic". Og fordi de elskede at feste igennem, valgte de selvfølgelig at udvide arrangementet med en efterfølgende sort fest om aftenen. Dén del har vi så valgt at springe over...

Blev du inspireret?

Man går ind ad lågen ved Springforbi til Dyrehaven og ud ad grusvejene til hvidtjørnene, som (hvis man er heldig) står i blomst på Eremitagesletten lige netop dér. Alle er velkomne – så måske har du fået lyst til at skabe din egen lille tradition?

Jeg fik idéen i ALT for damerne... Løbeild

Helle Skou, 41 år.

Stylist på ALT for damerne.

Jeg er begyndt at løbe! Det hele startede med en lille løbebog, som fulgte med bladet for godt to år siden.

Det fik simpelthen min kusine, Anne-Katrine, og mig til at piske omkring Gentofte Sø. Og vi fulgte bogen slavisk! Til vores store forbløffelse kom vi faktisk så godt i gang, at vi løb hver anden morgen i fem måneder. Så gik der sommerferie i den, og det ebbede ud. Min kusine tog til Grækenland og jeg til Palm Springs – begge steder som var hammer varme. Jeg løb en morgen i Palm Springs – det var smuk kulisse, ude i ørkenen og med bjergene, der fulgte langs vejen. Men hold nu k... hvor var det varmt, selvom jeg altså løb klokken seks om morgenen.

MEN så kom der jo en ny løbebog i marts, så nu er vi gået i gang igen! Igen om søen. Vi er meget stolte af os selv.

Jeg fik idéen i ALT for damerne... Nytårs-inspiration

Mette Mølbak, 33 år.

Madredaktør på ALT for damerne.

Tilbage i nytåret 1999 blev jeg så inspireret af nytårsbordene og maden i ALT for damerne, at jeg kopierede det til fuldkommenhed til mine gæster. Det var, husker jeg, blandt andet med bananblade og pink bloklys på bordet. Stor succes!

Jeg fik idéen i ALT for damerne... Kager og klummer

Kathrine Forster, 26 år.

Studerende i ernæring og sundhed og blogger.

Jeg har aldrig drømt om at blive hverken journalist eller forfatter, men da jeg så ALT for damernes klummekonkurrence sidste år i november blev jeg inspireret og tænkte: "Det kan jeg da måske?

På daværende tidspunkt var jeg næsten lige begyndt at blogge om kage og skrev nogle små tekster der, men jeg havde aldrig prøvet at skrive en klumme. Jeg kastede mig ud i det og syntes selv, den blev ret god. Jeg vandt ikke konkurrencen, men jeg fortsatte med at skrive klummer og udgiver dem i dag på min blog. (Tjek Kathrinesverden.dk)

Sidenhen er jeg blevet rigtig vild med at skrive og kaster mig ud i en klumme hver gang, der er sket noget sjovt, hvis jeg hører et citat, jeg bare MÅ kommentere på, eller jeg får brug for at lufte min holdning til et bestemt emne. Uden den konkurrence er det ikke sikkert, jeg havde fundet ud af, at jeg var så vild med at skrive.

Så min opfordring lyder ganske enkelt, at man bare skal kaste sig ud i ting, selvom man aldrig har prøvet det før og absolut ingen forudsætninger har. Det værste, der kan ske, er, at man finder et nyt talent!

Jeg fik idéen i ALT for damerne... Et netværk af skønne kvinder

Marie-Louise Truelsen, 45 år.

Journalist på ALT for damerne.

Året var 1992. Jeg kedede mig i mit første job som jurist i det offentlige, og når jeg havde lidt tid til overs, sad jeg på mit kontor og læste ALT for damerne. En dag slog jeg op på en artikel om kvindeklubben Optimalia, hvor kvinder på min alder udfordrede sig selv fysisk og mentalt til månedlige arrangementer og på årlige, vilde ture. Artiklen beskrev klubbens første "overlevelsestur", jeg blev fyr og flamme og tænkte: Den klub må jeg være med i! Jeg fik fat i formanden, kom på venteliste og blev meget kort tid efter optaget.

Da jeg siden skiftede erhverv og uddannede mig til journalist, handlede min allerførste store freelanceartikel – som blev trykt i ALT for damerne – om Optimalias ti års jubilæumstur til Grønland, hvor jeg naturligvis var med i minus 27 grader.

I år har Optimalia 20 års jubilæum, jeg er stadig medlem, og jubilæumsturen denne gang kommer til at gå til Tyrkiet. I mellemtiden er jeg blevet ansat på ALT for damerne, og bladet er altså den direkte årsag til, at jeg igennem 20 år har haft de mest fantastiske oplevelser sammen med 39 andre vilde, skøre og sjove kvinder i Optimalia."

Jeg fik idéen i ALT for damerne... Fandt min fremtid

Louise Thorsted, 41 år.

Tidligere dekorationsmaler, i dag journalist på ALT for damerne

Som 19-årig var jeg meget i tvivl om, hvad jeg skulle blive til, indtil den dag min mor ringede og sagde, at nu havde hun fundet min fremtid på ALT for damernes Kort om ALT-sider. Og hun havde ret, for da jeg læste noten om en dansk kvinde, der havde tilbragt et halvt år i Bruxelles med at lære gamle maleteknikker, var jeg solgt. Først krævede det dog en snak med journalisten (for at finde frem til skolen, som hedder Ecole Van der Kelen), et halvt år i Bruxelles (for at lære fransk) og en del jobs (for at spare sammen til privatskolen). Efterfølgende arbejdede jeg otte år som dekorationsmaler. Jeg kan stadig gøre mig forståelig på fransk, og jeg har haft mulighed for at arbejde i Dubai, London og Kuala Lumpur sammen med de veninder, jeg fik dengang. Sidenhen er boligtrenden gået fra kulørt til minimalistisk, og jeg er hoppet fra malerfaget til journalistikken og er i dag med til at skrive det blad, der, forhåbentlig, også inspirerer mange andre til at tage nye veje i deres liv."

Jeg fik idéen i ALT for damern... Kunstnerdrømme

Charlotte Eland, 43 år.

Billedkunstner (Charlotte-eland.dk) og deltidsansat som sekretær i Fødevarestyrelsen.

Jeg fik modet til at gå efter min drøm. Gik ret meget ned i tid på jobbet og startede op som selvstændig billedkunstner. Jeg indså, at det er bedre at tage chancen end at stå som gammel kone og kigge tilbage på mit liv med fortrydelse og ærgrelser, fordi jeg ikke turde. I Danmark har vi jo et godt sikkerhedsnet til at fange os. Så måske burde flere turde.

Helt enkelt læste jeg en artikel sidste år – om at tage springet. Den faldt nogenlunde sammen med, at jeg blev sygemeldt med stress. Så sammenholdt med de tanker, som nok naturligt opstår i den forbindelse, gjorde artikel i ALT for damerne, at jeg tog mit liv op til revision og besluttede mig for at ændre det, som ikke fungerede.

Jeg var kommet dertil, hvor maleriet trak så meget, at det drejede sig om et valg – enten lagde jeg penslen, eller også måtte jeg få en aftale med arbejdet, så jeg kunne gå ned i tid. Det første var ikke en mulighed, for jeg har et behov for at udtrykke mig kreativt. Jeg er en aktiv kvinde og var derfor ikke bange for at tage skridtet og i større grad blive selvstændig. Både med at få malet, afholde udstillinger og tage på kurser. Det har været en stor mundfuld, men også både sjovt og utroligt spændende. Jeg er glad og taknemmelig for, at det indtil videre har vist sig at kunne bære. Så TAK til ALT for damerne for artikler om powerkvinder!

Jeg fik idéen i ALT for damerne... Levede modeldrømmene ud

Tilde Mariann Andersen, 27 år.

Journalist på ALT for damerne

Da jeg var teenager, afholdt ALT for damerne hvert år en konkurrence for unge piger, der drømte om at blive fotomodel. Der skulle udvælges en repræsentant for Danmark til den store "Supermodel Of The World"-konkurrence. Jeg havde ventet flere år på at blive gammel nok til at kunne deltage, så da jeg fyldte 15, mødte jeg frisk og frejdig op til casting. Jeg fik lagt en let makeup af en rigtig makeup-artist og taget billeder af en rigtig fotograf. Det var en kæmpe oplevelse. Jeg vandt ikke konkurrencen. Kom ikke engang i finalen. Jeg var jo nok lidt skuffet, men jeg gav ikke op. Fem år efter, da jeg lige var fyldt 20, lavede jeg mit første rigtige modeljob. Siden flyttede jeg til både Paris og Tokyo for at arbejde. Set i bakspejlet var det nok meget fornuftigt at have lidt erfaring og fornuft med mig i bagagen.