Mette Frederiksen
Foto: Petra Kleis

Mette Frederiksen

"Flere af mine venner havde tunge sociale problemer"

Mette Frederiksen blev tidligt udråbt som politisk stjerneskud og har flere gange ligget i toppen over de mest populære ministre og politikere i Danmark. Efterhånden har hun smidt sit image som hende, der talte lidt for højt og skingert, til fordel for rollen som et seriøst bud på en kommende formand for Socialdemokraterne - en titel, der efter Helle Thorning-Schmidts afgang som formand efter valget, er tættere på end nogensinde.

Artiklen blev første gang bragt i Eurowoman nr. 201, november 2014.

Hun spilder ikke tiden. Det står hurtigt klart, da vi møder Mette Frederiksen på hendes ministerkontor. Allerede inden interviewet var det tydeligt, at der ikke var ret mange huller i kalenderen. Der måtte hugges en hæl og klippes en tå for at få en aftale på plads.

Da hun åbner døren nøjagtig klokken 12 som aftalt, er det med et fast håndtryk, og det er med lige så faste skridt, at hun går direkte mod mødebordet. Der er ikke lagt op til smalltalk. Og dog. Da hun ser, at både journalist og fotograf er gravide, bløder hun op i et stort smil, udbryder et "Nårh ..." og spørger, hvor langt vi hver især er henne. Så lægger hun ansigtet tilbage i professionelle folder og signalerer, at hun er klar. Nu kører vi.

Lige så effektiv og målrettet, som hun fremstår, lige så intens er hun, da vi sætter os. I blikket, i talestrømmen, i tonefaldet og i kropssproget. Minutterne fyldes grundigt og velovervejet ud. Der er ingen tvivl om, at der er tale om en politiker med stort P. Som foretrækker at tale om politik frem for privatliv. Som er vant til at argumentere og tage ordet. Og som ved, at man skal fremhæve resultater frem for konflikter, kritik og dårlige meningsmålinger: de store reformer inden for bl.a. kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge, som hun har stået bag, mens hun sad på posten som beskæftigelsesminister. Men også de små ting, regeringen har ændret: lægeordineret medicin til misbrugere, gratis fertilitetsbehandling, bedre forhold for krigsveteraner og hævelsen af den kriminelle lavalder.

Danmarks mest populære minister
Stoltheden mere end antydes, når Mette Frederiksen fortæller om sit livs største passion. Anderledes beskeden er hun, når talen falder på hende selv. Formuleringer som "Der skiller jeg mig nok ikke ret meget ud ...", "På det område er jeg vel ikke anderledes end de fleste andre ..." og "Mon ikke mange danskere har det på samme måde?" dominerer flere af svarene, når spørgsmålene handler om mennesket og ikke politikeren, Mette Frederiksen. Hvis de to da overhovedet lader sig adskille.

Og måske er det her, i krydsfeltet mellem den selvsikre, professionelle politiker og den jordbundne, oprigtige nordjyde, at man finder svaret på, hvorfor den 36-årige minister i flere omgange er kåret som en af de mest populære ministre – i en mildest talt ikke altid særlig populær regering – og i 2013 og 2014 også som den mest populære politiker. En politiker, som de færreste efterhånden er i tvivl om en dag vil blive ny formand for Socialdemokraterne og dermed måske en dag Danmarks statsminister.

LÆS OGSÅ: Hvorfor ser vi internetporno, når vores politikere vinder?

Til kamp for orangutangen
Skruer vi tiden tilbage til 80'ernes Aalborg, var Mette Frederiksen stadig kun en lille pige uvidende om, at hun en dag ville blive en af regeringens mest indflydelsesrige ministre. Faderen var typograf, og moderen gik derhjemme som dagplejemor. Højdepunktet på dagen var, når familie og venner spontant og uanmeldt kom forbi til en ostemad og en kop kaffe.

"Det er noget af det, jeg husker bedst fra min barndom. Der var altid gæster, som man ikke behøvede at invitere. Det kan jeg godt savne ved en moderne børnefamiliehverdag, hvor de fleste laver aftaler langt ud i fremtiden for at få det hele til at gå op. Dengang var det meget mere impulsivt," fortæller hun.

Gæstfriheden var bare én af flere stærke værdier, der prægede barndomshjemmet. En anden var, at man tog sig af hinanden. Passede på de gamle og dem, der blev syge. Lod døren stå åben for en kollega, som havde mistet sit job. Og så var det ikke mindst højt skattet, at man altid skulle gøre sig umage. Passe sine ting. Gøre en ekstra indsats.

"Jeg kommer som mange andre i min generation fra en ret traditionel baggrund, hvor hver generation har fået det lidt bedre. I min familie, hvor mange har været ufaglærte og faglærte, har det altid stået stærkt, at den næste generation skulle være bedre uddannet end den forrige. Derfor har det heller aldrig stået til diskussion, at jeg skulle passe min skole og hjælpe til og bidrage, hvor jeg kunne."

Fra talepædagog til politik
I skolen klarede Mette Frederiksen sig godt. Hun var socialt udadvendt og kan ikke huske, at hun nogensinde har haft behov for at være alene. Som helt lille var hun dog ret genert, og i en periode gik hun også til talepædagog. Men der gik ikke mange år, før hun lagde sin mere indadvendte side på hylden og i stigende grad rettede blikket mod verden omkring sig. I meget bogstavelig forstand. For det, der i første omgang pirrede hendes politiske bevidsthed, var miljøpolitik og dyrevelfærd.

"Jeg voksede jo op i 80'erne, hvor regnskoven for alvor begyndte at blive fældet, og hvor man blev meget opmærksom på hullet i ozonlaget. Jeg ved faktisk ikke præcis, hvor interessen kom fra, men jeg har det bare instinktivt sådan, at jeg synes, det bedste, vi kan give videre til de næste generationer, er en jordklode, der har det bedre end den, vi overtog."

Selv om hun ikke er minister for klima, miljø eller dyrevelfærd, kan Mette Frederiksen stadig få et sug i maven, når hun ser tal over hvalbestanden, eller når hun hører om orangutanger, der falder ned fra træerne i Sydøstasien, fordi skovene bliver fældet.

"Miljø og dyrevelfærd i bred forstand vil altid have en særlig plads hos mig, men i sidste ende er mennesker bare de vigtigste," siger hun.

Mandela gjorde indtryk
Interessen for at ændre det, hun fandt uretfærdigt, var kommet for at blive, og der var særligt én sag, der påvirkede hende mere end de fleste, inden hun overhovedet kunne kalde sig teenager, nemlig Nelson Mandela og hans kamp for sortes rettigheder i Sydafrika. Mere specifikt var det en udstilling på det lokale børnebibliotek om apartheidstyrets konsekvenser for børn, der gjorde udslaget. Billederne af sorte børn, der sad på andre bænke end de hvide, kørte i andre skolebusser og ikke måtte blive opereret på samme stuer som hvide børn på hospitalerne, fik Mette Frederiksen til i en alder af 12 år at melde sig ind i det venstreorienterede sydafrikanske parti ANC (African National Congress) – det kunne man dengang i form af et langdistancemedlemsskab, fortæller hun.

"Jeg var utrolig optaget af hele hans frihedskamp, og det, han gjorde, ikke alene for Sydafrika, men for vores grundlæggende forståelse for tilgivelse og vigtigheden af at kunne række ud efter hinanden i stedet for at gå imod hinanden, gjorde et enormt indtryk."

LÆS OGSÅ: Se de bedste tweets fra valget

Medlem af Socialdemokratiet som 14-årig
Men det var ikke kun uretfærdigheden langt væk, hun var optaget af. Også herhjemme var hun tidligt opmærksom på den.

"Jeg voksede op i et blandet og udsat boligområde i Aalborg, hvor det at have sociale problemer ikke var noget, jeg behøvede at læse eller høre om. De var der bare. Flere af mine venner havde tunge sociale problemer. Det blev meget tidligt tydeligt for mig, at der var børn, der ikke ville få de samme muligheder som andre alene pga. deres familiebaggrund. Det synes jeg grundlæggende er uretfærdigt," siger hun.

Som 14-årig meldte hun sig ind i Socialdemokratiet. Teenageårene blev derfor tilbragt med det ene ben i Jomfru Ane Gade som de fleste andre unge i Aalborg og det andet plantet i det politiske arbejde.

"Min underskrift har direkte konsekvens for mennesker"
Siden Mette Frederiksen i 2001 blev valgt ind i Folketinget, er hun vokset støt til en af de i dag mest indflydelsesrige og populære medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe. Sideløbende har hun taget en bachelor i administration og samfundsfag og en masteruddannelse i Afrikastudier. I 2007 opnåede hun et personligt stemmetal på 27.077 stemmer og placerede sig dermed som nummer syv på listen over politikere med flest personlige stemmer.

Fra 2005 til 2011 var hun næstformand i folketingsgruppen, og for tre år siden blev hun beskæftigelsesminister i Helle Thorning-Schmidts nye regering. En post, hun har siddet på indtil 10. oktober 2014, hvor hun som bekendt blev blev udnævnt til ny justitsminister, da den forhenværende, Karen Hækkerup (S), forlod politik til fordel for et job som direktør for Landbrug & Fødevarer.

Overgangen fra at være menigt folketingsmedlem til minister har i høj grad ændret hendes tilgang til politik – fra primært at føle sig sat i verden for dem, der havde stemt på hende, til i dag at være minister for hele Danmark, som hun siger.

"Jeg ved, at når jeg sætter min underskrift i den ene eller den anden retning, har det en direkte konsekvens for andre mennesker liv. Som folketingsmedlem diskuterer man rigtig meget, men som minister betyder underskriften, at tingene bevæger sig. Det tager jeg meget alvorligt."

Farvel til "skrigeskinken"
Mette Frederiksen er alle årene blevet fremhævet af politiske kommentatorer som oprigtig, ærlig og ligefrem. Hun har altid været kendt som hende, der sagde sin mening og ikke pakkede tingene ind. Men hun har også fået klistret mindre flatterende mærkater på sig pga. sin direkte facon og er bl.a. blevet kaldt 'skinger' og en 'skrigeskinke' gennem årene. Hun vil ikke sige, at hun har arbejdet bevidst for at slippe af med dette image, men lægger heller ikke skjul på, at hun ikke ligefrem tilstræber at blive opfattet sådan.

"Jeg synes faktisk ikke, at det er min opgave at være særlig højtråbende som minister. Min opgave er at samle danskerne om nogle løsninger, der er de rigtige for det enkelte menneske og for os alle sammen. Ikke at være hverken påståelig, skinger eller den, der råber højest."

"Der er ikke så meget teflon på mig"
Samtidig er kun godt klar over, at hun har svært ved at lægge en dæmper på sine stærke holdninger, og at det kan være en svaghed lige så meget, som det er en styrke.

"Men min oplevelse er, at mange faktisk gerne vil have en politiker, der ikke bare er her for at mene noget, men mener noget og derfor er her. Den balance mellem at stå fast, insistere og kæmpe for en retning og samtidig åbne op for at blive klogere tror og håber jeg på, at jeg er blevet meget bedre til i dag, end jeg var tidligere. Jeg gør mig i hvert fald ret umage for det."

Hun vil dog ikke benægte, at det store fokus, der til tider har været på hendes stil og udtryk, ikke altid er lige let at ryste af.

"Det meste af det, jeg oplever, gør indtryk på mig. Der er ikke så meget teflon på mig i nogle sammenhænge. Der vil altid være nogle, der har behov for at sætte etiketter på én. Men meget af det er jo også bare en del af det politiske game. Det kan der være alle mulige grunde til. Men jeg tror, at danskerne generelt er ret gode til at vurdere, hvad der er op og ned."

LÆS OGSÅ: 6 politiske serier, du kommer til at sluge råt

"Jeg kommer aldrig til at gå på kompromis"
De seneste par år, mens Socialdemokraterne har siddet i regering, har den lejlighedsvise kritik af den ellers så populære minister dog handlet mindre om formen og mere om det politiske indhold. Mette Frederiksen er bl.a., sammen med resten af regeringen, i flere omgange blevet beskyldt for at føre 'blå politik', fx i forbindelse med nogle af regeringens reformer. Selv mener hun aldrig, at hun har handlet i direkte modstrid med sine egne værdier.

"Jeg synes egentlig, at det er lidt sjovt, at der kan være den her anklage i det offentlige rum om, at hvis man samarbejder bredt, sælger man også ud. Jeg mener faktisk, det klæder demokratiet godt, at man kan mødes på midten."

Hun er dog også klar over, at hun er blevet mere pragmatisk, end hun var, da hun blev valgt ind i Folketinget som 23-årig.

"Jeg kommer aldrig til at gå på kompromis med, om jeg fx synes, social retfærdighed er vigtig eller ej. Men jeg er pragmatisk i forhold til, hvordan vi når derhen. Hvis jeg kan få mange af Folketingets politikere med til noget, som kun er 80 % af det, jeg gerne selv vil, men som til gengæld holder i mange år, vil jeg hellere det end stå fast på alt mit eget, men ikke kunne få et flertal."

Politisk kronprinsesse
Mens meningsmålingerne ikke altid har været til regeringens fordel, har Mette Frederiksens popularitet til gengæld været nogenlunde konstant. Derfor er det måske heller ikke så underligt, at det er hende, som står til at overtage posten som formand for Socialdemokraterne. Rollen som politisk kronprinsesse tager hun meget afslappet.

"Det er vel på en eller anden måde blevet en del af dynamikken i det politiske billede, at man altid leder efter konflikter eller efter den næste generation. Sådan er det bare. Det har jo stået på i nogen tid, og i hverdagen skal det parkeres derhen, hvor jeg kan koncentrere mig om at løfte de opgaver, jeg er sat til at løfte," siger hun.

Et politisk menneske - også til sommerfesten
I august toppede spekulationerne omkring Mette Frederiksens fremtid i partiet som følge af såvel danske som internationale gisninger om, at Helle Thorning-Schmidt skulle være på vej til en toppost i EU. De færreste ved, hvem der vidste hvor meget og hvornår, men spekulationerne endte som bekendt med, at det i stedet var De Radikales formand, Margrethe Vestager, der var på vej med en enkeltbillet til Bruxelles. Mette Frederiksen blev på sin post. I månederne, hvor mediedækningen af sagen stod på, har hun dog ikke oplevet at blive bombarderet med spørgsmål fra familie og venner om, hvorvidt der var hold i rygterne.

"Det er ikke noget, jeg har brugt tid på at diskutere med folk. De, der kender mig og er tæt på mig, forholder sig ikke særlig meget til, hvad der står på forsiden af avisen længere. Mine børn, familie og venner ved godt, at alt, der bliver skrevet om mig, skal tages med et gran salt. Jeg tror, at de fleste af dem, jeg har tæt på mig, gør sig meget umage for, at det er 'Mette', de er sammen med, og ikke hende, der er på forsiden af aviserne."

Det er nu ikke, fordi politik aldrig sniger sig ind i privatlivet. For det gør det ofte. Er Mette Frederiksen til sommerfest med familien, når hun ofte både at diskutere regeringens seneste reformer, vende regeringens udenrigspolitiske linje og stege frikadeller. Hun ser ikke politik som et arbejde og mener i stedet, at hun "grundlæggende er et politisk menneske". Men der er enkelte undtagelser.

"Nogle gange kan jeg have et behov for bare at være til stede i at være mor, men det synes jeg faktisk, at de fleste er gode til at respektere. Når jeg er i Legoland med mine unger, er der mange, der hilser og siger hej, men de kan godt se, at når vi står i kø til den samme forlystelse for ottende gang, er jeg mere mor end politiker," siger Mette Frederiksen, der er mor til Ida Feline på 12 og Magne på otte år.

LÆS OGSÅ: Dot: "Jeg mistede mange venner, da jeg valgte Morten"

Fra konference til kattebakke
Som minister er der ikke meget 9-17 over Mette Frederiksens hverdag. En arbejdsdag kan begynde klokken seks om morgenen, som den gjorde forleden, hvor hun fløj fra København til Aalborg for først at tale til en konference. Derefter gik turen videre til Hobro på et virksomhedsbesøg og videre igen til Vestjylland for at medvirke i en politisk debat og til sidst et medlemsmøde i partiet i Herning. Først sent om aftenen landede hun i København. Nå ja. Derefter måtte hun bruge et par timer hjemme i huset i Ballerup på at læse op på alle de sager, hun ikke havde nået at sætte sig ind i i løbet af dagen.
Efter hun tidligere på året blev skilt fra sine børns far, kan dagene dog se meget forskellige ud.

"De uger, hvor jeg har børnene, kan jeg sagtens køre fra ministeriet tidligt, hente dem og tage hjem og lave koldskål. Men når børnene er lagt i seng, sætter jeg mig som regel og arbejder igen. Dagene er aldrig ens, men man kommer ikke uden om, at det er ret tidskrævende at være minister. Det skal det også være."

Danske børnefamilierer generelt meget ansvarsbevidste
Heldigvis har bedsteforældrene boet i nærheden og hjulpet til gennem alle årene, og på den måde er ministeren godt klar over, at hun er privilegeret. Men hun synes også, at danske børnefamilier generelt er utrolig ansvarsbevidste. Især fordi der ofte er to forældre, der arbejder fuldtid.

"De fleste familier, jeg kender, har ikke rengøringshjælp. Det har jeg heller aldrig selv haft. Vi laver mad selv, vasker tøj, ordner have, tømmer kattebakke og sørger for fodboldtøj til børnene. Jeg køber overhovedet ikke hele den der sang med, at danskerne ikke arbejder nok," siger hun.

Hun tror ikke, at hendes udfordringer med at få hverdagen til at hænge sammen er hverken større eller mindre end de fleste andres, og dårlig samvittighed mener hun principielt ikke er særlig konstruktivt.

"Jeg synes ikke, man skal ærgre sig over ting, man ikke kan eller vil ændre på. Enten må man lave dem om, eller også må man affinde sig med de valg, man nu engang har taget, og gøre det, så godt man kan."

Offentlig skilsmisse
Som de fleste andre politikere har Mette Frederiksen flere gange oplevet interesse for sit privatliv, og i 2010 blev hun kritiseret netop pga. et valg, hun havde taget. Nemlig valget om at sætte sin datter i privatskole til trods for, at hun tidligere havde kritiseret forældre, der gjorde præcis det samme.

Tidligere på året måtte hun desuden bekræfte sin skilsmisse offentligt, og senest har hun skabt overskrifter pga. mødet med sin nye kæreste. Alt sammen noget, hun tager med som en del af rollen som minister.

"Jeg kan sagtens forstå, at folk gerne vil lære mig at kende. Men jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke bliver påvirket, når det vedrører andre end mig selv. Jeg har heller aldrig inddraget mine børn i mit politiske arbejde. Jeg har holdt dem væk fra journalister, og der kommer ikke nogen ind i vores hjem. Jeg vil gerne skille tingene ad."

LÆS OGSÅ: Linda: "Jeg troede, det værste ville være at miste håret"

LÆS OGSÅ: Hvilken del af din krop er du mest tilfredse med, og 19 andre typiske kvindespørgsmål til en mand

LÆS OGSÅ: Danmarks bedstklædte mand #10: Manu Sareen

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview