Johanne Schmidt-Nielsen: “Jeg øver mig i at sige pyt”

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?
– Det ved jeg sådan set ­stadig ikke. Jeg har ikke en færdig plan for mit liv. Og det er jeg egentlig godt tilfreds med. Men jeg tror på, at vi kan gøre verden til et bedre sted, hvor vi er bedre til at passe på hinanden og bedre til at passe på kloden. Det brænder jeg for. Jeg kan få det helt dårligt over at tænke på, hvor elendigt vi behandler den natur, som vi er så afhængige af. Og som vores børn og børnebørn er afhængige af.

Hvis du kunne ændre en ting ved dig selv, hvad skulle det så være?
– Jeg ville ønske, jeg var sådan en, der ikke finder på tusind undskyldninger for at lade være med at løbe en tur en gang imellem. Motion er jo godt for krop og sind! Jeg er ualmindeligt god til at finde på dårlige undskyldninger. Og så øver jeg mig i at sige pyt. Det tror jeg, vi er mange, der burde blive bedre til i stedet for at hænge os i alt det, vi ikke nåede, og det der ikke blev helt perfekt.

Hvis du kunne vælge frit, hvem ville du så helst tilbringe en dag sammen med?
– H.C. Andersen. Sikke et sind. Tænk at kunne skabe så smukke, sørgelige og præcise fortællinger, som vel nærmest er universelle. Tænk på samme tid at have så knivskarp og krøllet en hjerne. Det er mit indtryk at han var et plaget menneske, så det er ikke sikkert, at dagen ­bliver festlig. Men alligevel.

Hvordan håndterer man bedst vrede?
– Nogle gange er vreden jo berettiget, og så skal man ud med den, ellers æder den en op. Også selvom det kan være ubehageligt med konflikter. Andre gange skal man bare lige trække vejret og tage sig sammen.

Hvilken anden kvinde har inspireret dig mest og hvorfor?
– Min mormor. Hun blev født i 1910 og var Fyns første kvindelige borgmester. Min generation af kvinder står på ­skuldrene af de mange kvinder, der har kæmpet for frigørelse i generationerne før os. De fik mange hug – men de blev ved.

Hvornår føler du dig allermest lykkelig?
– Når jeg er sammen med mennesker, jeg holder af. Livets mening findes vel i relationerne mellem mennesker. Både de mennesker, vi bare kort møder på vores vej, og de mennesker, vi har livslange forhold til.

Hvad er den mest mindeværdige oplevelse fra din barndom?
– Lugten af nyslået græs. At ­grine så meget, at man tisser i flyverdragten. At lege så godt, at man glemmer tid og sted. Brændte snobrød og selvplukkede jordbær med fløde. At f­alde i søvn til en fest og blive båret i seng.

Hvad ville overraske folk mest at vide om dig?
– At jeg tit er i tvivl. Jeg ­bliver ofte stillet over for politiske dilemmaer, hvor jeg synes, det er umuligt at komme frem til en entydig konklusion. For ofte er virkeligheden jo kompliceret. Ofte er der både ­fordele og ulemper. Jeg ville ønske, der var mere plads til tvivl i den politiske debat.

Hvilken egenskab bryder du dig ikke om ved andre mennesker?
– Folk der bærer nag. Det er næsten ikke til at holde ud. Hvis man er utilfreds med noget, må man forsøge at ­komme ud med det og ­komme videre. Også selvom det kan være svært og ubehageligt.

Hvad er din største last?
– Jeg prøver at lade være med at ryge cigaretter...

Hvordan tror du, at dine gymnasiekammerater husker dig?
– Jeg var nok ret ­irriterende. Jeg var sådan en, der stod hver morgen og delte flyers ud og forsøgte at få de andre med til demonstrationer, ­aktioner, underskriftsindsamlinger, ­bannermaling og hvad ved jeg. Men forhåbentlig syntes de, at jeg var mere end det. 

LÆS OGSÅ: “Vi er et godt hold, og Johanne sidder lige ovre på den anden side af gangen, som hun hele tiden har gjort”

LÆS OGSÅ: “Som mange andre kvinder er jeg lidt for god til at pille mig selv ned”

LÆS OGSÅ: Derfor flyttede jeg med Mogens til New York