Læser søger hjælp hos 'John ser alt': "Jeg er på kant med min søn"

Kære John

Jeg er en kvinde på snart 53 år, der er mor til to voksne børn. Min datter er 32 år og bor på Fyn, og vi taler sammen flere gange om dagen. Min søn på 28 år bor hos sin far, og min søn og jeg er nu kommet på kant over en kat, han havde i 16 år.

Tilgiver min søn mig, og hvor længe skal jeg vente i det uvisse? Finder jeg en god mand, og kommer jeg til at tale med mine søskende igen, eller er det slut?

C.A.S.

Kære C.A.S.

Din søn kan godt være lidt speciel, uden at det gør noget. I vil få et fint forhold fremad. Han vil kontakte dig meget mere og er meget mere positiv. Du skal være klar over, at det dybest set ikke er katten, det drejer sig om. Det er, fordi han er irriteret i forvejen.

Det, der irriterer ham, er dit tætte forhold til din datter. Du har naturligvis ikke gjort noget forkert, men pas på med at fortælle ham, hvad du foretager dig med din datter. Du skal ikke ændre på dit forhold til hende. Hvis du ikke fortæller om det, vil du se, at der falder ro på igen.

Om cirka to år finder du en god mand og finder ro i dig selv. Du vil opleve tosomhed og støtte ved din side, selvom I vælger at bo hver for sig. Dine søskende vil snart kontakte dig. Så det hele falder på plads for dig.

Kære John

Jeg mener selv, at jeg er imødekommende og hjælpsom over for mine medmennesker. Men når jeg har brug for hjælp, er det, som om der ikke kommer noget igen fra dem, jeg kender og hjælper.

Jeg er kun synlig for dem, når de skal have hjælp. Hvorfor? Gør jeg noget forkert, eller er der noget, jeg kan gøre anderledes?

Den usikre

Kære usikre

Du gør ikke noget forkert. Du er virkelig en, der vil alle det bedste. Sådan har du altid været. Du ser altid det bedste i folk, du møder, og det gør, at du ikke har været kritisk og derved har gjort alt for andre og tilsidesat dig selv.

Det er de andre, der er forkert på den, for de skal jo ikke udnytte din godhed. Men nu er du blevet mættet af det, og derfor lægger du mærke til, at der ikke kommer noget den anden vej.

Du vil sige fra både over for dine børn og andre. Du vil altid være tæt med dine børn, men du vil ikke springe rundt for dem - det samme gælder dine venner. Du vil beholde nogle få venner, som giver noget igen. Du vil mærke, at du bliver respekteret på en ny måde, nu hvor du har det godt.