Karen Vad Bruun: Fra fyret til forfatter og forlægger

Hvad var baggrunden for at du sprang ud som selvstændig forlægger?
Drømmen om at arbejde for sig selv blev plantet, da min mand og nu medforfatter Benni tog springet og sagde sit job op for at leve fuldt ud af sit forfatterskab. Det gjorde en stor forskel at have én så tæt på, der dels lever et andet og friere liv, og dels kan se lidt mere, hvad skal vi sige, nuanceret på nogle af de mindre sunde mønstre, man nok ikke kan undgå at være syltet ind i på en ganske almindelig arbejdsplads.

Benni og jeg havde længe gået og talt om selv at udgive børnebøger, så da jeg i januar 2013 stod med en fyreseddel og et halvt års løn, lå forretningsplanen nærmest klar.

At vi nogle år forinden var begyndt at skrive krimier og faktisk fik dem udgivet og endda tjente nogle penge på dem, gjorde også tanken om et liv som selvstændig mindre skræmmende.

Hvad har været mest hårdt og mest givende i den proces?
Selvfølgelig er det ikke rosenrødt at være selvstændig, for der er jo masser af usikkerhed, både økonomisk og fagligt. Og på en måde føles det også lidt hasarderet, at vi er to med usikre indtægter. Jeg har været heldig, at alting er gået godt indtil videre, men jeg ville helt sikkert have det anderledes, hvis ikke vi havde så meget luft i økonomien, at det ikke er månedens bogsalg, der bestemmer om der er råd til vinterstøvler til min datter. Men der er altså en helt særlig tilfredsstillelse ved at have fingrene nede i alle led i processen, som er givende på så mange niveauer.

Hvad har overrasket dig mest i dit skifte fra Gyldendal til et liv som selvstændig?
Den største overraskelse har nok været, hvor ufarligt det føles. Og hvor rigtigt. Jeg har altid haft den her forestilling om, at et fast job var den eneste vej. Når man er færdig med sin uddannelse - eller faktisk nærmest fra man begynder på den - drejer alting sig om at få foden indenfor det rigtige sted. Og når man så har foden indenfor, så drejer alting sig om at få den der forjættede fastansættelse. Men faktum er jo, at du ikke er mere sikker, når du har et job. Slet ikke som tingene ser ud lige nu med krise på alle fronter og ikke mindst i bogbranchen. Jeg har langt større indflydelse på min fremtid lige nu, end jeg havde i mine syv år på Gyldendal, og jeg spilder ikke min energi på at bekymre mig over, om jeg nu får den anerkendelse eller den forfremmelse, jeg synes, jeg fortjener.

Hvad er dit råd til andre, som drømmer om at skrive en bog og få den udgivet?
Ja, der findes jo ikke nogen opskrift. Men det der skulle til, for at jeg kom i gang, var at jeg slap af med en del af min ydmyge forestilling om den "rigtige" kunst. Som barn og ung elskede jeg at skrive, og fik altid at vide, at jeg var god til det, men jeg manglede nødvendigheden, så da jeg var ude af skolesystemet og ikke længere fik stillet opgaver, så holdt jeg også op med at skrive. Og tænkte at hvis jeg godt kunne lade være, så var jeg ikke en rigtig forfatter. Jeg har været heldig, at der blev taget godt imod det, da jeg tog skridtet 15 år senere, men jeg havde også en professionel konsulent lige ved hånden. Mit bedste råd må være: skriv, skriv om, få nogen dygtige mennesker til at læse det, LYT til hvad de siger, og skriv så om igen. Jeg tror nemt, man bliver alt for ydmyg over for forestillingen om kunst, men til gengæld er der mange, der mangler ydmyghed over for de meget kompetente folk, der sidder på forlagene rundt omkring.

Hvordan kom I selv på ideen til karakteren Linnea Kirkegaard?
Hun er en blanding af flere forskellige mennesker. Nogle af dem kender vi personligt og nogle af dem er vi faldet over i bøger og artikler. Vi ville gerne have en stærk hovedperson, som havde nogle særlige evner, vi selv ville have lyst til at læse om. En slags superhelt uden superkræfter. Ekstremt specialiserede mennesker kan jo nærmest virke overnaturlige for os andre. Så hun blev knogleekspert med en international baggrund, der også er vigtig for vores ønske om at skrive historier, der er politiske, lokale og internationale på samme tid. Og så skulle hun være kvinde, fordi det giver en interessant modstand, og lige gør hende tanden sejere.

Hvis du skulle ændre en ting ved din karriere hidtil, hvad skulle det så være?
Det var en drøm at havne på Gyldendal, lige indtil det ikke længere føltes som en drøm. Men det er jo svært at sige farvel til noget så privilegeret. Når jeg tænker tilbage nu, kan jeg se, at jeg har brugt alt for meget tid på ikke at være glad og alt for meget energi på at prøve at ændre ting, der aldrig ville blive anderledes.

Jeg håber, at jeg vil være hurtigere til at ændre min situation, hvis jeg en dag ikke længere føler mig tilpas som selvstændig. Det er meget muligt, at ønsket om fast job og kolleger melder sig igen på et tidspunkt.

Hvilket mål drømmer du stadig om at nå, når det gælder dit arbejde?
Uh, der er heldigvis flere: Jeg drømmer om at få forlaget endnu bedre kørende, med flere titler og tiltag, og jeg håber også en dag at få skrevet noget selv for børn.

Og det er helt klart den næste store udfordring for mig: at skrive noget alene! Om det så er for voksne eller børn, så føles det lidt farligt, men er også et stort ønske.