Er du en heks? Fantastisk!
Det er jeg også - siger min kæreste i hvert fald med jævne mellemrum!
Men jeg synes faktisk, at det er lidt af et kompliment.
For hvad er en heks egentlig?
Dengang hekse blev brændt på bålet - nu til dags bliver vi bare brændt af! - var de kvinder, som ikke var som de andre. Det var kvinder, som turde stå ved sig selv og gå efter det, de ville have – også selvom det gik imod den kristne tradition eller samtidens gængse overbevisninger.
Og prisen blev en tilværelse, hvor mange følte sig udenfor, forkert og alene. Nogle gange måtte de endda betale for at være stærke selvstændige kvinder med deres liv.
Og det giver stof til eftertanke. For den pris, du betaler, for ikke at gå efter det, du vil have, er jo i realiteten også dit liv. Noget af dit liv, som lige så stille siver ud af dig, mens du visner bort og lader dig nøjes.
Så ja, jeg er en heks!
For jeg nægter at lade mig nøjes med et halvt liv, hvor jeg overlever i stedet for virkelig at leve. Og jeg gør det, der skal til, for at jeg når i mål - også når det koster mig blod (dog mest i overført betydning).
Jeg vil nemlig have det hele: Den intelligente mand, det ligeværdige parforhold, de (for det meste) dejlige børn, min kæmpe køkkenhave, og mit drømmejob. Uanset om det får andre til at rynke på næsen eller dømme mig for at være for meget.
Og ved I hvad?
Jeg ville elske at møde endnu flere hekse. Så vi kan støtte hinanden i at blive ved med at gå efter det liv, vi insisterer på er vores drømmeliv, selv når det føles hårdt, og en stemme bag os råber: "På bålet med hende!" – bedre kendt som din indre stemme, der konstant vil fortælle dig, at du ikke er god nok, ikke er perfekt nok, ikke har gjort dig fortjent til kærlighed, og at du aldrig får det, du allermest ønsker dig.
Lad os bruge dette års Sankt Hans aften på at slukke den indre stemme, der hiver dig ned, og i stedet tænde op for bålet i dit hjerte og din sjæl, så du kan gå efter det, du længes allermest efter.
God Sankt Hans aften!
