"I min alder er mændene enten døde eller gift, så der er virkelig langt mellem snapsene"
Hedeture og dårlig søvn. Plejekrævende forældre og fortravlede børn. Ingen, der pifter på gaden. Et arsenal af helsekost i toiletskabet. Livet i 60’erne er ikke for sarte sjæle, selv om medierne skriver om ”det grå guld”. Mød 64-årige Tina, der vil gøre op med skønmaleriet.
Gå ind i en hvilket som helst Matas-butik og fortæl, at du har hedeture, humørsvingninger og andre skavanker, der hører overgangsalderen til, og den søde materialist, der formentlig ikke er fyldt 35, vil fluks præsentere dig for en række vitaminer og kosttilskud, der får generne til at forsvinde.
"Helsekostindustrien tjener formuer på os kvinder i 60’erne!" udbryder Tina Theilgaard.
"Vi har toiletskabene fyldt med urtetabletter og mærkelige dråber, for de første fem-seks år hopper vi på alt – men efterhånden giver mange op, for intet virker i længden. I stedet bliver vi triste over, at sådan er livet blevet, fortsætter hun – og tilføjer dystert:
"Og det bliver kun værre."
LÆS OGSÅ: Johanne Schmidt-Nielsen: “Det får næsten mit hjerte til at eksplodere”
Husk at grine
Dommedagsprofetien kommer i forbindelse med, at den 64-årige forfatter for nylig har udgivet bogen Tresårig Tristesse – en debatbog om seniorliv og trivsel. Den er skrevet med et læs sort humor, og når Tina i maleriske vendinger beskriver søvnløse nætter med smagen af Bachs Rescue Night-spray i munden, problemer med forsvundne tv-kanaler og spekulationer, om man tør vise sig nøgen over for en ny mand – hvis man vel at mærke er så heldig at finde én – kan man ikke undgå at trække på smilebåndet.
"Humor er et vigtigt redskab, når man rammer 60’erne," påpeger Tina med et grin.
Hun kan nemlig ikke genkende det glansbillede, som hun synes, medierne tegner af ”det grå guld”, der har energi og overskud og gerne bliver på arbejdsmarkedet, til de er 70.
"Vi lyver altså for os selv, hvis vi tror, at 60’erne er de nye 40’ere – det er ikke os alle, der synes, det er herligt," understreger hun – og sætter trumf på:
"Kroppen har fået skavanker, jobmulighederne er svundet ind, og det føles, som om der er mere undergang end overgang i tilværelsen."
Cool kvinder i 60'erne
- Skuespiller Bodil Jørgensen, 60 år
- Tidl. minister og EU-kommissær Connie Hedegaard, 61 år
- Iværksætter Ilse Jacobsen, 61 år
- Forfatter Elsebeth Egholm, 61 år
- Sangerinde og skuespiller Pernille Højmark, 61 år
- Forfatter Hanne-Vibeke Holst, 62 år
- Skuespiller Søs Egelind, 63 år
- Sangerinde Anne Dorte Michelsen, 63 år
- Sangerinde Hanne Boel, 64 år
- Sangerinde Sanne Salomonsen, 65 år
- Sangerinde Lis Sørensen, 66 år
- Skuespiller Kirsten Norholt, 68 år
- Skuespiller Kirsten Lehfeldt, 68 år
- Musiker Anne Linnet, 68 år
Aldersracisme i banken
Tina er slank, har moderigtigt hår og er smart klædt. På visitkortet står der ”selvstændig konsulent”, og hun har både rækkehus i Vanløse og et sommerhus, hun deler med sine hunde. Umiddelbart ligner hun en succesfuld kvinde på 64 år. Så hvad er der at være så trist over?
"Jeg kan for eksempel ikke gå ned i banken og optage et lån," påpeger hun.
"Jeg havde fået en virkelig god ide til et iværksætterprojekt, og banken kunne godt se fidusen – men på grund af min alder kunne jeg ikke få lov at låne pengene. Det er aldersracisme! Samfundet vil have, at vi bliver på arbejdsmarkedet, men vi får ikke resurserne til det, fortsætter hun indigneret – og afviser det som en myte, at arbejdsgiverne falder over hinanden for at ansætte det såkaldte grå guld. Faktum er, at det er svært at få nyt job, når man er over 60."
"Alligevel forventes vi at være fit for fight og drible rundt mellem yoga, bagning og pasning af børnebørnene og vores plejekrævende forældre. Men vi er udmattede, fordi vi ikke sover ordentligt på grund af overgangsalderen. Udmattede, som dengang vi havde spædbørn; vi bliver bare ikke længere belønnet med babysmil," tordner Tina – og sender en lige højre til flinkeskolen:
"Men vi forsøger at balancere det hele, fordi vi ikke vil være til besvær."
Hvad med visdom?
I 60’erne skal der desuden kæmpes mere for at få udseendet til at makke ret, vedbliver Tina, og ofte står indsatsen ikke mål med resultatet.
"På en god dag kan man slå sig til tåls med sit udseende. Men vi kvinder i 60’erne bliver usynlige. I damebladene er vi forsvundet, medmindre forsiden hedder ”60+ og stadig smuk”. Hvorfor skal vi være smukke? Hvad med visdom og erfaring?" spørger hun retorisk og indrømmer, at hun selv mærker, at farten bliver sat ned.
"Jeg kan ikke længere storme ud ad døren på fem minutter. Det tager lang tid, fordi der altid er noget, jeg har glemt," griner hun, men …
"Til gengæld kommer min generation altid til tiden, og vi bliver ikke væk fra et arrangement uden forklaring. Vi gør os umage og er gode gæster."
LÆS OGSÅ: 16 år efter kærestebrud: “Det var vigtigt for mig at få taget afsked”
Sløjt mandeudvalg
Tina er mor til tre voksne børn, så umiddelbart burde verden vel ligge åben? Hun har da også tidligere rejst meget med sin veninde, men med årene er duoen blevet mindre eventyrlysten. De er simpelthen blevet for erfaringsramte, som hun kalder det, til at ”kunne eksekvere”.
"Det kræver et længere tilløb at komme af sted, for det er så strabadserende," indrømmer hun med et skævt smil.
Tina har flere længerevarende forhold bag sig, men er nu single og bruger meget tid på sine veninder, selv om hun da ikke udelukker en mand i sit liv.
"Men det var nemmere i 50’erne. I min alder er mændene enten døde eller gift, så der er virkelig langt mellem snapsene," siger hun uden blusel og tilføjer ærligt:
"Jeg leder ikke umiddelbart efter en kæreste, men jeg savner flirten og at blive kurtiseret."
Veninderne er i dag dem, der skærmer hende mod den ensomhed, som rammer mange, ikke mindst når de forlader arbejdsmarkedet, og derfor er Tinas vigtigste råd også:
"Skaf dig et netværk, for det er med til at sikre dig en god alderdom. Ræk ud til de interessante mennesker, du møder på din vej."
Eksperten: "Vær vis og gavmild med dine erfaringer"
Hvorfor bliver nogle kvinder i 60’erne triste?
"For mange er det at få børn og følge dem gennem opvæksten det mest meningsfulde i tilværelsen. I 60’erne har man opbrugt den periode af moderskabet, hvor man er nødvendig for sine børn, og kærligheden til dem er omdrejningspunkt for de valg, man træffer. En epoke er slut, og man skal finde ud af, hvad man så skal. Det bliver for nogle en identitetskrise. Samtidig er 60’erne en relations-belastet tid, fordi flere generationer trækker på én. Børnene er måske godt på vej, men man bekymrer sig stadig, og muligvis har de selv fået børn, som de gerne vil have passet – samtidig med at ens egne forældre er ved at falde fra. Man kan blive ”relationstræt”, og der er ikke tid til overs til at gentænke sine egne drømme."
Hvorfor føler nogle kvinder sig usynlige i 60’erne?
"Evolutionært har man i 60’erne udspillet sin rolle. Man kalder overgangsalderen for den anden pubertet, fordi den indre tilstand er kaotisk, mens kroppen gennemgår forandringer. Modsat den første pubertet er man ikke i gang med at nå sit fulde potentiale, tværtimod er man tættere på døden. Hvis udseendet har fyldt meget, kan der opstå et tomrum, for i 60’erne begynder man at se slidt ud, og kroppen kan ikke det samme. Mange føler sig yngre indeni, og der er uoverensstemmelse mellem udseendet og den livfuldhed, man føler sig i besiddelse af. Mange savner flirten og føler, de falder i værdi, fordi andre ikke længere reagerer på dem. Andre føler dog, at det er dejligt bare at få lov at være menneske."
Hvorfor er det svært at forlige sig med sin alder?
"I 60’erne må man erkende, at der er drømme, man ikke får indfriet. Drømme, man måske har udskudt. Livet har udspillet det meste af det, som det havde at byde på, og det kan bide nogle i haserne. Hvordan man har det med sin alder, hænger sammen med kvaliteten af det liv, man har levet. Hvis man ikke føler, man er gået glip af en masse, og er tilfreds med det sted, man er endt, bliver man lettere tilfreds med sig selv og kan forlige sig med de fysiske forandringer. Hvis man aldrig fandt sit livs kærlighed, blev mor eller fik den karriere, man havde håbet på, kan det være surt show at blive ældre. Så kan der opstå en slags retræte, fordi man bliver opgivende."
Hvad kan man gøre for at få et godt liv i 60’erne?
"Yngre kvinder sammenligner sig med hinanden, mens ældre kvinder sammenligner sig med deres yngre jeg, men det nytter ikke at sukke over, at det hele var bedre, da man var 40. Det handler om accept, for vi bliver aldrig yngre. Derfor må man se på mulighederne, og hvordan man kan bruge dem. Man er ikke længere på vej, og man kan nyde det, man har opnået. Livet har sat sig som erfaringer, og de erfaringer bør man bruge. Tænk på dig selv som en erfaringsbank, og stil dig til rådighed for dem, der ikke er kommet så langt i livet. I stedet for at være smuk, frisk og dynamisk kan man læne sig tilbage og være vis og gavmildt dele ud af sine erfaringer. Ligesom en dronning."
Sara Skaarup er terapeut, sexolog, journalist og forfatter og har i sin praksis mødt mange kvinder, der havde det svært med at runde de 60 år.
Om Tina Theilgaard, 64 år
- Forfatter til bogen Tresårig Tristesse
- Uddannet ED i spansk og har en NLP-master.
- Har mestendels været selvstændig konsulent og underviser.
- Holder foredrag og workshops på baggrund af bogen.
- Bor i Vanløse med sine to hunde.
- Se mere på tresaarigtristesse.dk.