Mette Frederiksen og skilsmisse
SPONSORERET indhold

Mette Frederiksen: Denne bog fik mig gennem min skilsmisse

Bøger har forskellige formål i vores liv, og de kan udvide vores verden, som vi bliver ældre. Her fortæller Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen om bogen, der fik hende gennem en skilsmisse, hvilken bog hun mener, at alle mødre bør læse – og om en bog der har rørt hende så meget, at hun har pålagt alle i partiets folketingsgruppe, at de skal læse den.

Af:: Susanne Baden Jensen Foto: Klaus Bo Christensen/Her&Nu
11. jun. 2018 | Livsstil | ALT.dk

Hvis dit hjem stod i flammer, hvad ville du så redde med ud?

Det klassiske spørgsmål afføder mange forskellige svar, men hos toppolitiker Mette Frederiksen er der ingen tvivl. Hun bringer det selv op, da ALT.dk spørger hende om hendes forhold til bøger.

LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen: Min kæreste og jeg er "meant to be"

– Bøger betyder helt utroligt meget for mig, og skulle jeg vælge én ting ud derhjemme, hvis det brændte, ville det - udover det, der er levende, selvfølgelig - være min bogreol. Jeg smider ingen bøger ud. De er for mig en skildring af ens liv, fordi det er bøger, man læser på forskellige tidspunkter, og bøger har forskellige formål i ens liv.

Har du en bog, der kom til at præge din ungdom?

– Hvis jeg skal pege på særligt én bog og ét forfatterskab, som jeg elskede, da jeg voksede op, er det Isabel Allende og 'Åndernes Hus'. For det første fordi, at det er hendes familiehistorie, men også hele den meget dramatiske amerikansk-chilenske historie og fortællingen om demokrati og diktatur. Og så er hun jo en fantastisk skildrer af noget overnaturligt, uden at det bliver science fiction. Jeg kan ikke fordrage science fiction! Men der er et eller andet i den sydamerikanske tradition med et lidt mærkeligt univers, hvor de døde betyder meget, og en hund eksempelvis kan lidt mere, end en hund egentlig kan og sådan noget, der tiltaler mig. Allendes beskrivelser er også ekstremt farverige, nærmest minutiøse, så jeg syntes, at jeg nærmest kunne se mig selv på den chilenske veranda.

Var det "almindelig læsning" blandt teenagere i Aalborg – eller en bog, du selv opdagede?

– Det var noget, jeg selv fandt. Jeg var meget begunstiget som barn med at have to fuldstændig vidunderlige børnebibliotekarer, Hanne og Åse, og i perioder kom jeg der nærmest dagligt. De åbnede virkelig mange døre og pegede også engang imellem på en bog og sagde: "Dén her er du ikke gammel nok til endnu, men du skal læse den en dag."

Var der en bestemt bog, der gjorde, at du blev interesseret i politik?

– Jeg brækkede armen tilbage i 3.-4. klasse og lå på sygehuset. Det var et ret alvorligt brud, og der kom min far med den bog til mig, som hed 'Grøn var min barndomsdal'. Det er en bog om engelske minearbejdere, som han selv havde læst som ganske ung, og som havde ansporet ham til at blive socialdemokrat og fagforeningsmand. Og så lå jeg dér med armen i gips, og så syntes han lige, at jeg skulle læse om nogle minearbejdere i England. Men den fik samme betydning for mig, som den fik for ham.

Hvilken bog har betydet noget særligt for dig i rollen som mor – og som du derfor også vil anbefale andre mødre at læse?

– Den bog, jeg synes, er vigtigst for forældre- og moderskabet er en bog, som jeg læste lang tid før, jeg selv blev mor, nemlig 'Den Lille Prins'. Det er jo ikke fordi, at den er super god til pædagogisk rådgivning, eller fordi den fortæller noget om amning eller andre praktiske ting, men det er den største kærlighedsbog, der findes, synes jeg. Og dét er det vigtigste, når man er forælder: Evnen til at elske ubetinget.

– 'Den Lille Prins' er også en påmindelse om, hvorfor barndommen er så vigtig, og det kan man godt glemme engang imellem, når man står dér sådan en januarmorgen med to små børn og skal på arbejde. Men børnene glemmer det jo ikke. I januar kan det være en istap eller en vandpyt, som pludselig optager dem, og om sommeren en mariehøne. Og det er måske det vigtigste, når man er forældre - og jeg har ikke altid selv gjort det, når der har været travlt - men at se skønheden i barndommen, fordi det er så vigtig en periode i vores liv.

Mette Frederiksen har børnene, Ida Feline og Magne, med Erik Harr, som hun blev skilt fra i 2014. (Foto: Lars E. Andreasen)

Har du en bog, som har fået dig gennem en krise?

– Da jeg blev skilt, syntes jeg, at en af de store udfordringer var, at man skal starte forfra med traditioner. Jeg havde været gift i mange år, og vi var en børnefamilie, der havde fået jule- og påske- og sommerferietraditioner eller traditioner til fødselsdage og 1. januar. Jeg husker netop dét som et af de største tab, fordi jeg er et ekstremt traditionsbundet menneske. Jeg elsker traditioner. Jeg elsker at gøre det samme juleaften, og jeg bager den samme kage til min søns fødselsdag. Så efter mange års samliv blev jeg ramt af den dér følelse af "nyt hjem, nye vaner, nye traditioner..."

LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen: "Vi beskyttede børnene"

– Derfor købte jeg sådan en "datobog". Der er ikke et årstal forbundet med bogen, der står kun datoer i den. Og så kan man skrive, hvad man har lavet den dag. Ikke som i en dagbog, for det er kun nogle få linjer. Men det kan være, at det var dér, hvor de første jordbær kom. Eller at jeg skrev ned, da vi tog på skovtur med min fætter og hans familie, eller at vi lavede en særlig fødselsdagsting for børnene. Så kunne jeg pludselig efter noget tid se, at ja, der var nogle traditioner, jeg skulle sige farvel til, men jeg var faktisk i gang med at bygge noget nyt op. Så i stedet for den følelse, jeg havde, da jeg blev skilt, og den havde jeg stærkt af ensomhed og tab, så blev bogen også lidt en manifestation eller understregning af, at "hov, nu er det allerede anden gang, vi gør det her."

– Nogle gange kan der i forbindelse med de store begivenheder som dødsfald eller skilsmisse, også selvom de ikke er gode, opstå noget nyt. Så finder man nogle gamle venner frem igen eller møder nye mennesker. Jeg oplevede selv at genfinde min kusine, da min farfar døde. Så hvis jeg skal pege på en "krisebog" eller faktisk mere på en bog, der kan være med til at bygge det nye liv op, så er det dén.


Mette Frederiksen er i dag forlovet med sin kæreste, filmfotografen Bo Tengberg. (Foto: Klaus Bo Christensen)

Er der en type bøger, som folk vil blive overrasket over, at netop DU elsker?

– Jeg læser jo ekstremt meget om Afrika, og alt, der bliver oversat af afrikansk litteratur, køber jeg altid og læser. Der er blandt andet noget litteratur fra Nigeria af den kvindelige forfatter Chimamanda Ngozi Adichie, der har skrevet bogen 'En halv gul sol', som jeg synes, er en utrolig god bog. Den vil jeg virkelig, virkelig anbefale. Hun har skrevet tre bøger, der er oversat til dansk. Den første hedder 'Lilla hibiskus' og handler om ungdoms- og familielivet i Nigeria, mega interessant. Den seneste, hun har skrevet, hedder 'Americanah' og handler om unge fra Nigeria, der rejser til Vesten. Der ser du så USA med migrantens øjne. Kvindelige afrikanske forfattere finder jeg altid! Også 'Liberty' og Ejersbo-trilogien er fremragende dansk litteratur om Afrika.

Som ung læste Mette Frederiksen bl.a. Afrikastudier på Københavns Universitet. Her ses hun med kronprinsesse Mary (t.h.) i sin tid som beskæftigelsesminister. (Foto: Michael Stub)

En bog, som burde være obligatorisk i folkeskolen?

– 'Fluernes Herre'. Det er jo en moderne klassiker, som er utrolig uhyggelig og viser noget om ondskab. Den viser også, at omstændigheder kan drive mennesker til at gøre meget godt, men også dårligt. Og dét, tror jeg, er en vigtig viden at have, fordi det er meget let, når mennesker begår fejl, at dømme dem – især hvis man ikke har begået samme fejl.

– Omstændigheder, gruppepres, frygt for eget liv eller tilhørsforhold... Jeg tror grundlæggende, at noget af det, vi mennesker er mest bange for, er ikke at tilhøre flokken. Det er sådan noget urinstinkt. Det kan også være derfor, at mange har svært ved at sige farvel til Facebook lige nu, selvom jeg tror, at de fleste af os synes, at det også fører meget dårligt med sig. Derfor kan de fleste komme til at gøre noget, man egentlig ikke ønsker eller vil, når den dér stærke flokmentalitet træder ind. Og det er også en af forklaringerne på, hvorfor mange børn kan blive en af dem, der mobber, selvom de egentlig slet ikke har lyst til at gøre det. Så jeg tror, der er en enormt vigtig læring i det med, at mennesker kan komme til at begå fejl.

Hvilken bog har rørt dig for nylig?

– 'Dødevaskeren' af Sara Omar. Den blev jeg meget berørt af, og jeg måtte også gå til og fra den nogle gange, fordi den er så grusom. Jeg har læst meget litteratur, som indeholder grusomheder, men Sara Omars bog gør et særligt indtryk, fordi hun flygter fra et mellemøstligt undertrykkelsesregime til Danmark, og så bliver hun undertrykt her, fordi den sociale kontrol i det kurdiske miljø er så stærk i Danmark, som den er blevet. Og det går mig virkelige på, at man undertrykker sine piger på den måde. Jeg har faktisk givet den som pensum i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Det gør jeg ellers ikke, men jeg har sagt, at dén skal de læse, fordi man bliver nødt til at vide, hvor problematisk det er, noget af det der foregår i indvandrermiljøet i Danmark i dag, og at det koster liv og frihed – og at det især er pigerne, det går udover.

LÆS OGSÅ: Stor guide: Disse bøger er oplagte gaveidéer til venner og familie

– I det hele taget er jeg begejstret for at læse bøger, der er skrevet af øjenvidner. En anden meget anbefalelsesværdig bog er 'Forsoningen' af den unge iranske forfatter Aydin Soei om at komme hertil som flygtning i 80'erne og bo i Avedøre, og så er det en skildring af hans opvækst og faren, der ender med at begå mord her i Danmark. Der er også 'Sort Land' af Ahmad Mahmoud, og så er Geeti Amiri også kommet med en bog ('Glansbilleder', red.). Den selvbiografiske 'Planen' skrevet af danske Morten Pape skildrer også nogle af problemerne i indvandrermiljøet. Det er vanvittige vigtige stemmer, der er kommet til dér.

Hvad er så den bedste bog, du har læst? Eller sagt på en anden måde: hvilken bog står øverst på hylden over bøger, der skal reddes ud af dit brændende hus?

– Det må være den amerikanske klassiker 'Dræb ikke en sangfugl' af Nelle Harper Lee. Den er noget særligt. Jeg har først læst den som helt voksen, så den er kommet ind sent i mit liv. Jeg synes, at hendes personskildringer er meget, meget stærke, og der er noget i den børne-børne-relation og børne-voksen-relation, som er meget stærk. Den foregår i en amerikansk sydstat i 1930'erne og handler om hele datidens raceproblematik.

Kan du blive rigtig rørt, når du læser sådan en bog?
– Ja, for søren, men altså nu har jeg endnu ikke set et Luciaoptog uden at blive rørt, så det gør bøger i allerhøjeste grad også.

Anbefalet til dig