Mille Hoffmeyer Lehfeldt: ”Min mor har en styrke, som er meget inspirerende"

Som datter af Kirsten Lehfeldt kan man hurtigt blive sammenlignet med ens berømte mor, når man har valgt samme karrierevej i livet.

Hendes mor har i årtier fået danskerne til at både grine og græde i sine mange roller på teater, film og tv – og som den ene del af komikerduoen 'Søs og Kirsten'.

LÆS OGSÅ: Mille Lehfeldt var ikke sikker på, at hun ville have børn: “I dag forstår jeg ikke, hvad jeg var så bange for”

Talenter som Mille Hoffmeyer Lehfeldt også besidder til fulde, når hun har medvirket i tv-serier som 'Lærkevej' og 'Lykke', som medlem af satiregruppen 'PLATT-FORM' med Jakob Fauerby og Laus Høybye – og senere på efteråret når hun er aktuel i DR-serien 'Carmen Curlers'.

Den 42-årige skuespiller er tæt forbundet med sin mor og opfatter hende som en slags vejleder i livet. Men på det personlige plan er de to forskellige på særligt ét punkt, fortæller hun i denne uges ALT for damerne.

”Jeg har altid beundret min mors måde at gå til tingene på. Hendes måde at være i sit arbejde på og forbinde det med den kærlighed, hun også har givet mig. Hun har været et familiemenneske, men også en ambitiøs kvinde, der har arbejdet rigtig meget, og som har formået rigtig mange ting. Hun har været kompromisløs og har aldrig været bange for at sige tingene, som de er. Hun har en styrke, som altid har været meget inspirerende for sådan en tvivler som mig.”

Din mor tvivler ikke så meget?

”Jo, det gør hun nok også, det tror jeg da. Måske nok i højere grad før i tiden, end hun gør nu. Men hun har alligevel haft en styrke i sin tvivl. Så hun har altid overkommet ting, og det har bare været superinspirerende at overvære. Nogle gange har jeg tænkt: ”Hvorfor synes jeg ikke, at det er lige så let for mig, som det ser ud for hende?”. Men altså, vi er jo også bare forskellige.”

Hvornår har du søgt hendes råd?

”Det gør jeg i alt fra helt små til større ting. Nok lidt mindre i dag end før i tiden, hvor jeg ringede til hende næsten dagligt. Arbejdsmæssigt har det altid været dejligt at have begge mine forældre, de er begge ret gode støtter. Når man er i samme fag, har man jo samme sprog. Og det er dejligt at kunne tale om tingene og være åben om sin tvivl. Jeg kan vende alt med dem.”

Hvad tænker du om, at de en dag ikke er her mere?

”Den tanke kan jeg ikke lide. Den har jeg ikke sluttet fred med. Jeg er ikke klar til at miste. Jeg er aldrig klar til at miste nogen, det er der vel ingen, der er. Men vi ved jo, at døden er en del af vores liv. Og i virkeligheden tror jeg også, at døden er en smuk ting. Men … jeg er ikke der, hvor jeg er klar til at byde den velkommen. Jeg er godt klar over, at tiden går, og at naturen går sin gang. Og jeg er da ved at rykke op i en alder, hvor man begynder at være taknemmelig over hver dag, man er rask. Der er jo en lang periode af ens liv, hvor man ikke skænker den slags en tanke, gudskelov, men jeg kan da godt mærke, at det begynder at komme. At jeg har bevæget mig ind i et andet land, hvor sygdom bare en større del af ens sfære. Det rammer jo hårdt og brutalt ned. Puha. Igen små spirende løg af bekymringer. Men hvad kan man gøre? Hvis naturen går sin gang, skal vores forældre jo herfra før os, det er vel, som det skal være?”

Ja, det er jo det.

”Og alligevel skal de jo altid være her. For mig bliver det aldrig naturligt, at mine forældre skal herfra, for de har jo altid været her for mig, og det skal de blive ved med. Det får mig også til at tænke på den dag, hvor jeg ikke selv skal være her for mine børn. Altså, jeg kan slet ikke holde det ud! Men det er jo godt at have ting at arbejde med, og jeg tænker også, at måske bare det at snakke om døden er en god ting. Så man ikke føler sig så afmægtig og fremmedgjort overfor den. Men uha…”

Læs hele interviewet med Mille Hoffmeyer Lehfeldt i ugens ALT for damerne – om hendes forhold til tro, bekymringer og at acceptere tvivlen

ALT for damerne er i butikkerne fra torsdag 1. september