Kvinder rammes oftest af ”soldater-sygdom”: Nyt studie advarer mod voldens usynlige følge

Pennen glider hen over papiret, mens psykolog Therese Aas Schultz tegner en vej. Forskellige steder på vejen placerer hun nogle cirkler.

”Det er bomber,” siger hun til kvinden foran hende.

”Du har også gået på den her vej, og du har aldrig vidst, hvornår bomben sprang.”

Den simple tegning er i virkeligheden et billede på en overset sygdom, som ofte rammer voldsudsatte. Derfor har Therese Aas Schultz tegnet vejen og bomberne mange gange, når hun har haft kvinder i konsultation på krisecentret Danner, hvor hun har arbejdet de seneste tre år.

Læs også: Vi taler højt om vold – tal med

For mange af kvinderne i stolen hos psykologen aner ikke, at de har symptomer på en alvorlig lidelse, som ubehandlet potentielt kan ødelægge deres liv – netop som de ellers er på vej ud af et voldeligt forhold.

Og den voldsudsatte kvinde behøver aldrig at være blevet fysisk slået eller have haft et blåt mærke for at få lidelsen.

En usynlig lidelse

Nyere forskning viser nemlig, at det især er psykisk vold begået af en person, der står dig nær, som kan føre til en langt værre og mere kompleks variant af sygdommen kaldet PTSD.

”PTSD er en usynlige lidelse, og den har en kæmpe negativ indvirkning på den enkeltes liv. Det er derfor vigtigt, at disse kvinder opsøger hjælp til at forstå, hvad det egentlig er for nogle symptomer, de har. Ellers kan det være svært for dem at få et arbejde, at være i verden og være i relationer,” forklarer Therese Aas Schultz.

”Jeg starter ofte med at forklare kvinden, at hun ikke er den eneste. Jeg siger: "Der er mange andre kvinder, som kommer ind og fortæller præcis det samme som dig. Jeg ved godt, at for dig er det her unormalt, fordi du ikke har prøvet det før, men du har faktisk en meget normal reaktion på en unormal situation." Det kan jeg mærke, at det hjælper dem rigtig meget at høre,” lyder der fra Danner-psykologen.

Læs også: ”Jeg vidste jo godt, at jeg havde et skidt parforhold, men jeg vidste på ingen måde, hvor slemt det var”

PTSD er en forkortelse for posttraumatisk stressforstyrrelse. Når et menneske er ude for en ekstrem psykisk belastning – et traume – er det naturligt, at kroppen reagerer.

Men hos nogle forsvinder kroppens stressreaktion ikke, og den bliver i stedet siddende i dem som en langvarig og ofte invaliderende lidelse.

”Det, der undrer mig, er, hvor få mennesker der kender til den her diagnose,” understreger Therese Aas Schultz.

”Men når man lever i et forhold, hvor man hele tiden skal gå og konstant være på vagt, så påvirker det en rigtig meget psykisk – og fysisk også. På den måde er det meget sammenligneligt med krig, det er bare ikke lige så anerkendt derude. Eller måske forstår folk ikke, at det at leve i en voldelig relation kan svare til det at være i krig?”

Læs også: Mette blev udsat for seksuel vold: ”Jeg har været en form for prostitueret – bare uden at få penge for det”

Kvinder er mest udsat

For mange forbinder stadig PTSD med soldater, der er vendt hjem fra krig. Men det er langt fra den største gruppe, som rammes af den invaliderende sygdom herhjemme.

Faktisk får kvinder dobbelt så ofte PTSD som mænd – og blandt unge kvinder er sandsynligheden endda tre gange så høj, viste et studie fra Syddansk Universitet i 2010.

Blandt de PTSD-ramte er der en fremtrædende gruppe: Kvinder, der har været udsat for vold i en nær relation, forklarer Sarah Bøgelund Dokkedahl, der er ph.d.-studerende i psykologi ved Syddansk Universitet med speciale i traumer og PTSD.

”PTSD dukkede op i verdenshistorien i forbindelse med krig. Helt tilbage i gammel tid kendte man det som ’soldaterhjerte’. Under 1. verdenskrig opstod udtrykket ’granatchok’, og efter 2. verdenskrig kaldte man det ’holocaust-syndromet’. Så det har haft forskellige betegnelser, der knytter sig til krig. Det var først i 1970'erne, at man begyndte at få en forståelse for, at det også ramte sådan noget som vold i nære relationer,” siger Sarah Bøgelund Dokkedahl.

Banebrydende fund

Et vigtigt gennembrud kom derfor i slutningen af 1980’erne, da et hold forskere gik ind på et krisecenter for voldsramte kvinder i USA. De ønskede at blive klogere på, hvad kvinderne fysisk havde været udsat for. Men undervejs i deres interviews gik noget op for forskerne.

De troede, at de skulle høre om følgerne af at have været udsat for ting, som voldsomme tæsk, rusketure og kvælertag. Men i samtalerne med kvinderne gik én ting igen: At den psykiske vold fyldte langt mere i kvinderne, og at de selv fandt den værre end de fysiske overgreb.

Det var på den tid en banebrydende opdagelse – og nu her godt 30 år senere har forskning på området ført til en ny og lige så vigtig erkendelse.

Nemlig anerkendelsen af en ny form for PTSD kaldet Kompleks PTSD.

En person tæt på dig

Hidtil er psykisk vold kun blevet regnet som noget, der kunne påvirke udviklingen af PTSD, men det kunne ikke alene udløse sygdommen, mente man. Desuden var det afgørende, at du skulle have følt en direkte fare for dit liv, som fx hvis du var i krig, ude for en trafikulykke eller del af en naturkatastrofe. Det kunne også være tortur, samt fysisk og seksuel vold.

Men nyere forskning har vist noget afgørende, nemlig at psykiske overgreb i sig selv faktisk også kan føre til både PTSD og til den mere omfangsrige Kompleks PTSD med endnu værre symptomer.

Læs også: 30-årige Ditte Bjerregaard: Kvinder udsættes for vold, FORDI de er kvinder

Det handler nemlig mere om, hvem der udfører overgrebet.

”I dag har vi den viden, at det er mere skadeligt og alvorligt at blive udsat for traumatiske hændelser, som fysisk og psykisk vold, når det begås af en person tæt på dig, der bevidst ønsker at gøre skade. Det skyldes, at dér kan du ikke distancere dig fra det på samme måde, som du kan i en krig med en lidt mere ”fjern” fjende. Det er det samme med naturkatastrofer, hvor du hellere ikke har oplevelsen af at være blevet forrådt af en, du holder af og måske elsker. Det har en helt anden psykisk eftervirkning, når det er noget, der sker i de nære relationer,” forklarer Sarah Bøgelund Dokkedahl.

Udover vold i nære relationer, har overgreb mod børn og senfølger heraf også spillet en stor rolle i den forskning, som har ført til den nye diagnose.

Anerkendt af WHO

Derfor har verdenssundhedsorganisationen WHO siden 2018 udvidet deres liste over anerkendte sygdomme med diagnosen Kompleks PTSD, som i Danmark kommer til at være en officiel del af sundhedssystemet fra 2022.

Kompleks PTSD udløses af særligt voldsomme, langvarige og gentagende traumer, hvor det fx er ens kæreste, ægtefælle eller en person, man har en anden nær relation til, som udsætter en for traumatiske overgreb. 

”Mange har ikke indsigten i, hvad vold gør ved en person. Hvor vidtrækkende konsekvenser det har, når man er udsat for noget så voldsomt," lyder det fra Sarah Bøgelund Dokkedahl.

Både med PTSD og Kompleks PTSD har man disse tre symptomer:

1. Genoplevelse/flashbacks (når man er vågen eller i mareridt)

2. Årvågenhed, hvor man er ekstra vagtsom

3. Undgåelsesadfærd

Men derudover har personer, der lider af Kompleks PTSD, også tre andre alvorlige reaktioner:

 4. Problemer med nære relationer

 5. Dårligt selvbillede og selvværd

 6. Kan enten ikke mærke sine følelser eller har svært ved at regulere og styre dem

Sarah Bøgelund Dokkedahl har som den første herhjemme undersøgt omfanget af Kompleks PTSD blandt 150 voldsudsatte kvinder på et kvindekrisecenter. Det sker som en del af hendes ph.d.-afhandling, som hun afleverer til april.

Her har hun i samarbejde med Danner og Kvindehjemmet via spørgeskemaer undersøgt kvindernes mentale helbred hver tredje måned fra den dag, de trådte ind på krisecenteret og frem til tre måneder efter, de forlod det.

”Vores undersøgelse matcher, at kvinderne ligger i den gode ende af 70 procent, som enten har PTSD eller Kompleks PTSD, når de ankommer. Tallene viser, at der er en høj forekomst af den mere komplekse traumatisering – og at den psykiske vold har den stærkeste sammenhæng med PTSD-symptomerne,” siger Sarah Bøgelund Dokkedahl.

”Undersøgelsen viser også, at man skal tage den psykiske vold mindst lige så alvorligt som fysisk og seksuel vold, da psykisk vold har alvorlige og langsigtede konsekvenser, som for nogle vil kræve en specifik traumebehandling,” understreger hun.

Hvorfor går kvinderne ikke? 

Folk udefra kan nogle gange undrer sig over, hvorfor en kvinde i et voldeligt forhold ”ikke bare går”?

Her forklarer PTSD-forskeren, at lidelsen oveni også kan påvirke, at nogle kvinder på grund af sygdommen har svært ved at forlade deres voldelige partner – ligesom den sætter dem ud i en øget risiko for at ryge ud i et nyt voldeligt forhold.

”Vi ved fra forskningen, at folk, der udvikler PTSD, også får sværere ved at afkode faresignaler. Det gør dem dårligere stillet i forhold til at handle i deres liv og vurdere, hvad der er det rigtige for dem at gøre,” siger Sarah Bøgelund Dokkedahl.

”Kvinderne får svært ved at mærke deres egne grænser og sige fra, og det gør det svært at bryde med volden. Lidelsen kan ligefrem medvirke til at skabe et afhængighedsforhold til den, der udsætter dem for volden. Fordi de får svært ved at tænke på deres egne behov, fordi de tænker meget mere i udøverens.”

Der er også forskere, som er taler om en fjerde type forsvarsrespons, nemlig: blidgør.

Shelley Elizabeth Taylor, der er en fremtrædende professor i psykologi ved UCLA, beskriver det som, at særligt kvinder alternativt også reagerer ved at berolige deres voldsudøver ved at blidgøre dem eller "blive venner" i et forsøg på at undgå, at volden eskalerer. Denne reaktionsform kan efterlade kvinderne med følelser af skyld og skam. 

Men som udgangspunkt er amygdala en god og naturlig funktion i hjernen.

Problemet opstår, hvis vi har mødt ”tigere” alt for mange gange. Eller sagt på en anden måde: Hvis vi generelt har været udsat for farer over for lang tid, så bliver vores amygdala overaktiv. Den ender derfor med at tro, at ALT er farligt – og den kan simpelthen ikke skelne mellem, hvad der er farligt og ufarligt.

Læs også: Psykisk vold er den mest udbredte voldsform herhjemme, så hvorfor snakker vi ikke om den?

Selv når en kvinde er kommet væk fra sin voldsudøver.

”Når aktiviteten i amygdala er stor, så nedsættes aktiviteten samtidig i andre områder af hjernen, fx vores evne til at regulere følelser eller tænke generelt rationelt. Det er jo et kæmpe stort problem, når man skal fungere i samfundet. Så rigtig mange af mine kvinder har helt basalt svært ved at træffe beslutninger og svært ved at huske – det er virkelig gennemgående for nærmest alle disse kvinder,” forklarer hun.

Livet i en krigszone

Hvis en dør ved en fejl smækker i, eller en telefon uventet ringer, kan kvinderne i Therese Aas Schultz’ konsultation fare sammen og reagere, som var de i en krigszone. Hele tiden.

Lugten af en bestemt parfume, lyden af bestik på en tallerken, en hånd på skulderen eller smagen af noget mad kan være andre eksempler på udløsende faktorer i hverdagen, som pludselig kan trigge PTSD’en.

Kvinder bliver også hurtigt tappet for energi, og de beskriver, hvordan de måske altid kun kan komme op på max 30 procent sammenlignet med deres omgangskreds.

”Det er SÅ energikrævende at have disse symptomer. Derfor fører det også ofte til, at kvinderne ender med at blive isolerede. Fordi det er svært for dem at indgå i relationer. Mange af mine kvinder beskriver, at deres liv er sat på pause, mens alle andre omkring dem lever videre,” beskriver Therese Aas Schultz.

Fysiske smerter i kroppen

Nogle udvikler PTSD’en, mens de er i det voldelige forhold, for andre dukker symptomerne først op, efter de er kommet ud af det. Men der er også en lille gruppe, hvor der kan gå halve til hele år, før den viser sig.    

”Der er desværre mange, som ikke opdager, at de har sygdommen. Hos nogle kvinder kan symptomerne komme forsinket – og de kan også blive udtrykt på lidt andre måder. Så oplever kvinden lige pludselig efter et halvt eller et helt år nogle mavesmerter eller en hovedpine, hun ikke kan forklare. Når hun så går til lægen, fortæller hun kun om smerter i kroppen og ikke, hvad det er, hun har oplevet, og derfor behandler lægen det kun som et fysisk symptom,” forklarer Sarah Bøgelund Dokkedahl.

Både Therese Aas Schultz og Sarah Bøgelund Dokkedahl understreger derfor vigtigheden af, at der kommer fokus på sygdommen PTSD blandt voldsudsatte.