Så galt står det til med ligestilling i musikbranchen
Der er ikke ligestilling i den danske musikbranche, slår to store rapporter fast – og det er kun branchen, der kan hjælpe sig selv til bedre kønsrepræsentation. Hos DR, GAFFA og Universal Music har de igangsat flere tiltag – men er det nok?
Lad os begynde med nogle tal fra sidste sommers festivaler:
- NorthSide: 26 procent.
- Tinderbox: 24 procent
- Smukfest: 29 procent
- Jelling Festival: 18,8 procent
- Roskilde Festival: 43 procent
Tallene angiver procentdelen af kvindelige musikere, der sidste år stod på nogle af de største danske festivalscener. Med undtagelse af Roskilde Festival var der langt mellem kvinderne.
Der er nemlig noget galt i den musikalske fødekæde: Selv om over halvdelen af alle musikskoleelever er piger, så er der kun 29 procent kvinder blandt udøvende kunstnere.
Og når man kigger på pengene, så er det ifølge DR-rapporten ”Kvinder i musikken” kun 23 procent af Gramex-udbetalingerne, der går til kvinder. Og blandt komponisterne er det kun 10 procent af KODA-pengene, der går til kvinder.
I Kvinfos nylige rapport ’Hvorfor er der så få kvinder i musikken?’ beskrives det, at kvindelige og ikke-ciskønnede musikskabere- og udøvere oplever stærke kønsstereotyper og en udbredt og mange facetteret forskelsbehandling, som begrænser deres muligheder for at gøre karriere betragteligt. Faktisk har hver fjerde oplevet, at de ikke bliver taget seriøst og får afslag på jobmuligheder udelukkende på grund af deres køn.
På samme måde har hele 70 procent af ikke-ciskønnede og 64 procent af kvinder i adspurgte musikere oplevet grænseoverskridende adfærd i deres arbejde som musikskaber- og udøver.
Der skal løftes i flok
Hos GAFFA, DR og pladeselskabet Universal er de enige: Det er en problematik, der skal løftes i flok, før den kan brydes.
”Det er blevet mere tydeligt, at skævvridningen bunder i noget strukturelt, og det er vigtigt at kommentere på, fordi den er over det hele og gennemsyrer vores samfund,” lyder det fra Sidsel Thomassen, der er chefredaktør på GAFFA.
Hos Danmarks Radio har de sammen med rapporten igangsat en række initiativer for netop at imødekomme kønsubalancen. De monitorerer andelen af kvinder, der bliver afspillet på radiostationerne, ligesom de afholder bias-workshops for medarbejdere, der arbejder med musikstyring, men det er ikke nemt at forsøge at gøre en forskel.
”Udbuddet af musik af kvindelige musikere er steget langsommere end vores afspilninger,” siger Ralf Richardt Strøbech, der er chef for musik i DR.
”Vi har hørt meget om, at pladeselskaberne ikke signer kvinder, fordi vi ikke spiller dem i radioen, så derfor er vi nødt til at lægge over udbuddet,” slår han fast.
Bedst står det hos DR til ved P2, hvor andelen af afspillede kvindelige artister lå på 54,1 procent i 2021, mens det står værst til hos P4, hvor andelen er 36,8. De resterende radiokanaler i DR ligger omkring 40 procent.
”Vi er kommet for sent i gang”
KVINFO har i samarbejde med Musikforlæggerne afholdt debatten ’Lyden af fremtiden’, hvor panelet, bestående af bl.a. Universal Music, Koda og DR, erkendte, at de stadig har meget at lære, og at de også selv har en bias i forhold til at hyre, afspille og promovere kvindelige artister.
Vi er kommet for sent i gang, men vi er i gang,” siger Casper Bengtson, der er direktør ved Universal Music.
”I 2022 er vi begyndt at måle statistisk både blandt vores medarbejdere og mellem vores artister. På Universal Music er kønsfordelingen 50/50 blandt de ansatte, men vi ser, at der er flest mandlige A&Rs og ’scouts’. Der kunne vi godt tænke os mere kvindeligt talent til at spotte kvindeligt talent,” fortsætter han.”
Hos GAFFA viser det kvindelige talent sig blandt andet på magasinets månedlige forsider. Gennem det seneste år har der været seks forsider med kvinder, en forside med blandet kønsrepræsentation og fem forsider udelukkende med mænd. Og Sidsel Thomassen synes på ingen måde, at hun er gået på kompromis med kvaliteten.
Hun har også tidligere sat fokus på sprogbrug, da sproget er med til at fastholde os i stereotypiske forestillinger om, hvordan kvinder skal være for at have succes med musik, hvilket begge rapporter også viser.
Udover at skulle udstråle skønhed og ungdom, er en af de største stereotyper, at kvindelige musikere ikke kan have børn, skriver Kvinfo. Kvinder oplever at miste både jobs og arbejdsfællesskaber, når de bliver gravide. Som en kommentar til dette valgte GAFFA at sætte musikeren Greta på forsiden sammen med sit spædbarn for netop at understrege, at hun stadig er aktuel, relevant og kompetent uanfægtet af hendes rolle som mor.
Ikke i mål endnu
Men der er lang vej endnu. Det slår både Ralf Richardt Strøbech og Sidsel Thomassen fast.
Ralf Richardt Strøbech peger blandt andet på, at det kommer af, at der er en træghed i strukturen i musikbranchen, og det at tilvælge kvinder og andre kønsminoriteter på lige fod med mænd ikke er blevet en indkodet vane endnu. Alligevel synes Sidsel Thomassen, at hun kan mærke en forskel i antallet af kvindelige musikskabere, der kontakter GAFFA.
”Der er en større satsning på kvindelige artister derude, men al tilvænning tager tid,” understreger hun.
Hos DR ønsker man at gå forrest for at drive udvalget og støtte op om kvindelige musikskabere. Derfor ønsker de at lægge sig over udvalget og spille flere kvindelige artister.
Derfor kunne man blandt andet for første gang i mange år se få kvindelige navne på Gramex’ lister over de mest spillede danske artister i dansk radio i 2021.
”Hvis vi skal tage udgangspunkt i realiteterne, er vi nødt til at tale kvindernes sag for at lande et sted, hvor musikbranchen bliver mere ligeligt fordelt mellem kønnene,” lyder det fra Sidsel Thomassen.
”Vi må bare marchere derudad med gode venner i hånden og gøre det endnu bedre, så vi kan repræsentere de mange fantastiske mennesker og kunstnere,” lyder det fra Ralf Richardt Strøbech.