Signe oplevede noget så voldsomt, at hun i dag har hemmelig adresse

Signe Bekker Dhiman er til møde op til det kommende lokalvalg. Som altid stikker hun ud i mængden af byrådsmedlemmer i sin hjemby, Aabenraa: Hun har hverken habitjakke, gråsprængte tindinger eller et langt arbejdsliv bag sig. Tværtimod er hun kvinde, ung og mor til to, og hun er eneste kandidat med dén profil på valglisterne. Det stopper dog ikke Signe, og hun erklærer sig til rådighed, såfremt hun bliver valgt ind. En herre i forsamlingen konstaterer straks: "Du skal nok komme ind, du ser så godt ud!" Signe bliver paf. Taber mælet et øjeblik, men genvinder fatningen.

– Jeg svarede ham, at jeg går ud fra, at borgerne er klogere end at stemme efter udseendet, fortæller hun.

Det er langt fra første gang, Signe er blevet konfronteret med folks meninger, at hendes lange hår, brune øjne og slanke figur udgør en særlig genvej til en karriere i politik. Og selv om hun er klar med et svar, der effektivt lukker samtalen, rammer den upassende kompliment altid hendes retfærdighedssans.

– Jeg stiller jo ikke op som fotomodel, siger hun og fortsætter:

– Jeg gør mig umage og er velforberedt og saglig, og så generer det mig, at nogen mener, at jeg bliver valgt på noget, der intet har med politik at gøre.

LÆS OGSÅ: "Sorgen over at have en dement mor, der smuldrede for øjnene af mig var en fodlænke"

Altid brok

At blive sat i bås som pyntedukke er en omkostning, Signe betaler for sin stol i byrådet. Men langt fra den eneste. Hendes hverv som lokalpolitiker betyder også, at hun sjældent har tid til at køre sin ældste søn til badminton og næsten aldrig ser ham spille. At hun kun havde en måneds barsel med sin yngste. At hun har droppet det kor, hun sang i, inden byrådsmøder og udvalgsposter åd hendes fritid. At alenetid med hendes mand er en fremtidsdrøm. Og så er hendes indsats for at skabe et bedre lokalområde ikke engang noget, hun kan forvente, at folk sætter pris på.

– Ni ud af ti henvendelser er brok over det, jeg er med til at beslutte, fortæller hun.

– Folk skriver kun, hvis de er sure, gerne tilføjet et "hvad laver sådan en lille pige i byrådet?". Man ville aldrig sige sådan til en 34-årig mand.

Signe har dog lært sig selv at afskrive de nedladende kommentarer som usikkerhed hos afsenderen. Men uanset hvilke reaktioner hun får, stopper det hende ikke fra at blande sig i lokal politik.

– Jeg har en kærlighed til mit lokalsamfund. Det lyder som en floskel, at jeg vil "gøre en forskel", men sådan er det. Hvis jeg vil have, at min dreng kan cykle sikkert i skole, kan jeg være med til at sikre, at der er en ordentlig cykelsti, siger hun.

LÆS OGSÅ: "Min søn har altid været grænseløs og haft svært ved at lade sig diktere. Det overskyggede alt i vores liv"

Rundstykker til alle

Som barn så Signe sin mor invitere skærsliberen ind til en bid mad. Husets kælder var åben for de af områdets unge, der havde langt hjem om natten efter at have været i byen. Om morgenen gik faren ned og talte sko, så han vidste, hvor mange rundstykker han skulle købe. Man kerede sig om hinanden – familie, venner og fremmede, der krydsede ens vej.

– Jeg oplevede, at man ikke ventede på, at naboen gjorde noget – man tog selv ansvar, forklarer Signe.

For hende er det vigtigt, at småbørnsmødre får en stemme i demokratiet, så det ikke udelukkende er ældre mænd, der tager stilling til eksempelvis travlhed i vuggestuerne. Og når ingen andre unge mødre stiller op, må Signe gøre det, også selv om hun ærgrer sig over alle de pandekager, hun ikke får bagt med sine børn, og alle de aftener, hvor de bliver puttet af deres far.

– Jeg føler da, at jeg svigter. Men jeg prøver at kompensere, så godt jeg kan, og jeg har det godt med, at jeg gør en forskel, ikke kun for mine egne børn, men også for andres, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: "Du går ikke ud med en goodiebag i hånden eller drikker lyserød champagne. Det her er hårdt arbejde"

Chikaneret af fremmed

Signe kommer dog ikke uden om, at hendes børns liv er spundet ind i hendes politiske karriere. Milo, hendes yngste søn, var på forsiden af lokalavisen som spæd, da han var med til byrådsmøde og fik skiftet ble i pausen. Noah brokker sig indimellem over, at det tager en evighed at nå fra den ene ende af gågaden til den anden, fordi forbipasserende skal tale med Signe om en aktuel sag.

Én gang har en oplevelse endda været tæt på at gøre en ende på hendes byrådskarriere, nemlig dengang en mand begyndte at chikanere hende. Han oprettede en prostitutionsannonce i Signes navn, ringede til hende og sendte nøgenbilleder af sig selv. Efter en uge fandt politiet frem til manden, og chikanen stoppede, men oplevelsen betød, at Signe i dag har hemmelig adresse.

– Jeg er ret large, men det her var voldsomt. Bagefter tænkte jeg meget over mine børn – hvad var jeg i gang med at udsatte dem for? Hvis det går ud over dem, så pakker jeg sydfrugterne, fastslår hun.

Når Signe alligevel stiller op til en valgperiode mere, er det, fordi de gode ting stadig opvejer de dårlige. Selv om kommentarer om hendes udseende stadig forekommer, oplever hun, at hun nyder respekt blandt sine kolleger; hun har bare skullet kæmpe lidt hårdere for den, end hvis hun havde været en mand på 60. Desuden får hun stadig et sug i maven, når hun går rundt i byen og ser de fede projekter, hun er med til at søsætte.

– Jeg kigger på multiarenaen og tænker "den har vi bygget!". Det giver et kick, at jeg er med til at gøre mit sted bedre. Det er sejt.