"Det er så spændende, at alle dem du ser i medierne pludselig er dem, du spiser frokost med"

Hvordan fik du dit job på Christiansborg?
– Jeg havde lavet mad i en vuggestue i mange år, så jeg trængte til at lave noget andet og tjene nogle flere penge. En dag så jeg et opslag om, at Snapstinget søgte en kokkeelev. Jeg troede, jeg var for gammel, for jeg var jo en voksen kvinde på 36 år, og jeg tænkte, at de nok gerne ville have en helt ung fyr. Men det var det, jeg allerhelst ville, så jeg tog ind og afleverede min ansøgning personligt. Det virkede.

– For mig var Christiansborg noget uopnåeligt. Det er så spændende, at alle dem, du ser i medierne, pludselig er dem, du spiser frokost med. I starten var det sådan lidt "wow", når Naser Khader kom gående med to livvagter, men han er jo også bare et menneske, der skal have frokost. Jeg kiggede da også lidt ekstra, når folk som Anders Samuelsen, Lars Løkke og Pia Kjærsgaard kom.

– Uffe Elbæk, Naser Khader, Johanne Schmidt-Nielsen og Simon Emil Ammitzbøll hilser altid på én. Jeg ser tit Lars Løkke på sin cykel, når jeg står uden for og holder rygepause. Han hilser også altid. Jeg tror, det har lidt med mit kokketøj at gøre. Han ved, at jeg laver hans frokost.

Hvad går dit arbejde ud på?
– Jeg laver mad til politikere og andre ansatte på Christiansborg i den kantine, som hedder Snapstinget. Der er åbent til morgenmad, frokost og aftensmad. Vi arbejder i partier såsom det varme parti, det kolde parti, salatpartiet, pålæg og aften. Vi har ret frie rammer til at bestemme, hvad vi serverer, hvis vi holder os inden for budgetterne. Og så er der nogle krav til, at der skal være en vegetarret, noget fisk og så videre. Vi prøver at imødekomme alle ønskerne, og på den måde er vi nok lidt mere servicemindede end andre kantiner. Senest var der nogle, som bad om hvidt brød til morgenmad. Og Alternativet har veganermåned i øjeblikket. Så sørger vi for at sætte skilte på de retter, som er veganske.

Hvad har overrasket dig mest på Borgen?
– Hvor meget jeg elsker at gå rundt på gangene og se på kunsten. Vi har også en smørrebrødskantine på anden sal, og der er mange, der bestiller mad rundt omkring i huset, så jeg skal tit ud og gå på gangene. Så kan jeg se alle journalisterne stå og vente foran et gruppelokale, hvor de skal have interview til aftenens nyheder. Ofte er jeg dog den, der ved mindst. Når jeg ser min mor, spørger hun, om jeg har hørt om det og det lovforslag, men selv om jeg arbejder tæt på det hele, hører jeg ikke alt.

Den bedste opgave, du kan få?
– Vi laver kanapéer til dronningen hvert år, når Folketinget åbner. Sidste år fik hun tre forskellige; stegt kammusling med confiteret jordskok, oksehale med rosenkål, selleri og tyttebær samt en hindbærsnitte med mandel og hvid chokolade. Det er køkkenchefen, der sammensætter dronningens menu, men fordi det er så spændende, får vi alle sammen lov at lave noget af det. Én friterer, én snitter løg og så videre. Jeg nåede dog ikke at få en opgave sidst, men jeg var med til prøvesmagningen.

Din største oplevelse på Borgen?
Det var valgaftenen. Mange af partierne havde bestilt mad hos os. Dansk Folkeparti havde lejet hele Snapstinget til at servere flæskesteg. Da jeg var færdig på arbejdet, gik jeg rundt og kiggede på hele Christiansborg. Man kunne tydeligt se hvilke partier, der gik frem, for der strømmede folk til. Især journalisterne. Der kom masser af mennesker i Dansk Folkepartis og Socialdemokraternes lokaler, men der var ikke ret mange hos De radikale.