Sofie Gråbøl
SPONSORERET indhold

Sofie Gråbøl: Succesfuld singlemor

På sin første dag som 17-årig skuespiller skulle hun smide tøjet for en amerikansk stjerne i kunstens navn. Nu er hun 44 og udråbt til nyt kvindeligt ikon som kriminalkommissær Sarah Lund. I anledning af tv-seriens 3. sæson, har vi spurgt Sofie Gråbøl, hvad ”Forbrydelsen” har betydet for hendes eget liv. Og hvordan det føles at få beskeden: ”Vogue vil vildt gerne møde dig!”

Af:: Iben Albinus Sabroe Foto: Franne Voight
20. okt. 2012 | Livsstil | ALT for damerne

Sofie Gråbøl er på vej hjem fra ferie med familien i Toscana og er ved at stige om bord på flyet i Amsterdam, hvor hun er mellemlandet. Da hun træder ind i flyet, byder den hollandske stewardesse hende imidlertid ikke velkommen som sædvanligt. Hun skriger. ”Du er Sarah Lund!” råber hun, og slår stewarden på skulderen: ”Det er Sarah Lund!”

Sofie Gråbøl vil ikke påstå, at oplevelsen fra KLM-flyet er helt almindelig. Og dog. For efter tv-serien ”Forbrydelsen”, hvor hun spiller den sweater-klædte kommissær Lund, sidste år blev et kulthit i England, og Sarah Lund-feberen siden bredte sig til andre lande i Europa, har hun haft mange lignende oplevelser.

– Det er som om, der er kommet et surrealistisk lag ind i mit liv. Som om skærmen lige flimrer en gang i mellem, og verden pludselig ser meget mærkelig ud, siger Sofie Gråbøl. Vi sidder i gårdhaven på Café Zeleste tæt på Nyhavn og tæt på hendes kvarter i komfortabel afstand til det Det Kongelige Teater, hvor hun til december igen skal stå på scenen i dramatiseringen af Ingmar Bergmans “Fanny og Alexander”.

– Jeg takkede hende og fortsatte ned på min plads, men lidt efter kom stewardessen løbende ned ad midtergangen og insisterede på, at jeg skulle komme op og sidde på første klasse. Flyet var selvfølgelig fuldt af danskere, der skulle hjem fra ferie, og manden der sad ved siden af mig syntes, det var utroligt morsomt og drillede mig sådan a la ”nå, I filmstjerner nyder rigtig det søde liv”-agtigt.

Stor personlighed
Som hårdtarbejdende teater-, film- og tv-skuespiller og singlemor til skolebørnene Gudrun og Bror, synes Sofie Gråbøl ikke selv, at der er meget filmstjerneglamour over hendes liv. Og sådan vi hun helst have det. Men måske netop fordi hun har formået i stor grad at holde sit privatliv ude af sladderpressen, har Sofie Gråbøl i modsætning til mange af sine hjemlige kolleger et strejf af ”larger than life”-magi, som de helt store kunstnere har. Sådan er det i hvert fald for en filmjournalist, der har fulgt hendes arbejde fra de forreste biografrækker, siden hun spillede hovedrollen i Tove Ditlevsen-filmatiseringen ”Barndommens Gade” tilbage i 1986, og det er en anelse intimiderende at skulle møde den kvindelige skuespiller, som dansk films grand dame Ghita Nørby for nylig udråbte til sin generations største.

Det viser sig da også, at der i Sofie Gråbøls petite, slanke krop bor en ditto stor personlighed. Hun er et reflekteret menneske. Typen, der er vant til, og som foretrækker, at kommunikere i kraft af sin begavelse frem for gennem sit ydre. Og som måske keder sig lidt over smalltalk. Og så er hun et varmt menneske, der indleder samtalen med at overbevise Alt for damernes trætte udsendte om, at når hendes små drenge slås fra morgen til aften, er det fordi, det er sundt for dem.

Dertil har hun en veludviklet selvironi, der blandt andet viser sig, da hun fortæller om et interview, hun lavede forleden med en engelsk journalist:

– Han var utroligt begejstret for Forbrydelsen og Sarah Lund, og han sagde: ”Det er bare så fedt, at du ikke er smuk!” Det blev han ved med at tale om, hvor fedt det er, at jeg ikke er smuk. Sofie Gråbøl griner. Ok, jeg ved da godt, at jeg ikke er smuk, men behøvede han ligefrem at sige det SÅ mange gange – og så helt glad.

Fascineret af Sarah Lund
At Sofie Gråbøl ikke skulle være smuk er til gengæld en iagttagelse, som de færreste vil være enige i.

Hun debuterede som 17-årig i Henning Carlsens kunstnerportræt ”Oviri”, hvor hun på sin allerførste arbejdsdag fik besked på at gå fra et punkt til et andet i studiet, imens hun tog tøjet af for øjnene af Donald Sutherland, der spillede hovedrollen. Siden da har hendes kombination af klassisk kvindelig skønhed og naturtalent som skuespiller været konstant efterspurgt.

Takket være sidstnævnte har hun formået at gøre en karismatisk karakter ud af den rolle, hun sagde ja til for snart syv år siden, og som nu er blevet en uafrystelig del af Sofie Gråbøl.

– På det tidspunkt i mit arbejde havde jeg brug for at prøve noget nyt. Jeg syntes, at jeg ofte
spillede kvinder, der havde følelserne uden på tøjet, og jeg havde lyst til at prøve noget andet. Sarah Lund var fra starten tegnet med meget få streger – en karakter man ikke umiddelbart lærer at kende, men med markante træk: stor egenrådighed, ensomhed og en manglende evne til at indgå i relationer med andre. Hun er i stand til at fokusere mere end de fleste, men dermed også til at fortabe sig, hvilket på én og samme tid gør hende utrolig stærk og utrolig skrøbelig. Det fascinerede mig.

Oplægget fra ”Forbrydelsens” forfatter Søren Sveistrup var, at de skulle skabe en kvindelig kriminalkommissær, men som skulle undgå at blive en kliché.

– Det var interessant at skulle spille en kvinde, der ikke kan kommunikere. Fordi det er noget af det, kvinder er så gode til. Det at skulle spille en detektiv, tvinger en til at skulle forholde sig til klicheerne. Man har med en arketypisk rolle at gøre, og den sjove udfordring er klart, hvordan man gør hende personlig. Hun er atypisk for vores tid og atypisk som kvinde, fordi hun stort set er ude af stand til at kommunikere. Hun holder næsten alle tanker, følelser og behov tilbage. Selv hendes nikotin-tyggegummi er et udtryk for en trang, der bliver undertrykt, siger Sofie Gråbøl, der følte, at hun havde fundet sin karakter, da hun så den nu berømte færøske sweater i Danmarks Radios kostumeafdeling.

Læs også: Meryl Streep: I min tid handlede det om at gøre noget. I dag handler det hele om at være nogen! 

Drillet hver dag i skolen
En af forklaringerne på, at Sarah Lund har haft så stor en gennemslagskraft som kulturelt ikon er netop, at hun er aldeles ligeglad med tidens krav til kvinder. Om kernefamilie, parforhold, boligindretning, modetrends og i det hele taget præstationspresset over for at skulle leve op til sin tids kulturelle idealer. I den forstand er hun blevet set som et forbillede for en modreaktion på selviscenesættelsestendensen. Selv har Sofie Gråbøl ikke noget forhold til Sarah Lunds ry som kvindeligt ikon:

– Jeg tror ikke, det er særligt sjovt at være Sarah Lund. Hun betaler en ret høj personlig pris for sin kompromisløshed.

Men hun har en stor plads i skuespillerens hjerte. 

– Jeg kan mærke hendes dna. Vi har meget til fælles, blandt andet hendes evne til at fokusere og hendes stædighed, og så er jeg heller ikke selv verdens mest udadvendte menneske, siger hun og tilføjer: – Men jeg er jo nok noget bedre til at kommunikere. Og helt bestemt bedre til at grine ad det hele.

Men hvorfor tror du, at så mange kvinder opfatter Sarah Lund som en inspiration, selv om man måske ikke vil overtage hendes liv?

– Man kan blive inspireret af hendes troskab mod sig selv. Hun svigter på så mange punkter over for sin søn, sin kæreste, sine kolleger. Men vi elsker hende alligevel, fordi hun er tro mod sig selv.

Og på det punkt, føler Sofie Gråbøl, at hun har noget væsentligt til fælles med sin karakter i ”Forbrydelsen”.

– Jeg er rimelig god til at være tro mod mig selv, og til at mærke, hvad der er rigtigt og forkert for mig. Det hjælper mig meget som skuespiller. Som barn oplevede jeg at komme fra en venstreorienteret akademikerfamilie og et hippiemiljø og starte på en folkeskole i et villakvarter, hvor alle havde hus, hund og bil. Det var som at blive kastet ud i en kamparena uden våben. Jeg kunne slet ikke tale sproget på den skole, og jeg blev drillet med alt, mit tøj, min madpakke. Jeg kom grædende hjem. Jeg ønskede bare, at jeg kunne åbne en madpakke med en spegepølsemad og gå i de skriggule kassebukser, som alle andre havde, men som jeg ikke måtte få. Jeg havde den der følelse af at være ved at drukne, og der var ingen, der kastede mig en redningskrans, siger Sofie Gråbøl, der allerede efter et halvt år flyttede skole og fik en dejlig omend ret omskiftelig skoletid – gik på fem forskellige skoler med en 10. klasse på efterskole som den sidste. Men oplevelsen af at være forkert og utilstrækkelig kan stadig komme op i hende, når hun er på udebane.

– Hvis jeg skal holde foredrag for eksempel, kan jeg få noget, der ligner angstanfald. Men solskinssiden af mine oplevelser er, at jeg også har udviklet en sans for, at mennesker er forskellige, og at ting kan være på mange måder, og det har jeg selv fået en rummelighed af. Jeg har lært, at livet er komplekst, ikke fordi jeg har været udsat for noget særligt, jeg har altid følt mig ret almindelig. Men livets natur er jo forandring. Det finder man ud af, når man bliver ældre. Og man opdager, at ens liv kan forandre sig meget uden, at man knækker. Det kan være en gave, hvis man er villig til forandring – ved en skilsmisse for eksempel.

Netop på det punkt fik rollen som Sarah Lund desuden en helt særlig betydning for hende, fordi optagelserne til den første sæson af ”Forbrydelsen” gik i gang, netop som hun blev skilt fra sin mand.

– Det er jo en utroligt stor og tung beslutning, man træffer for sit liv og sin familie, og selv om det på mange måder føles som en rigtig og sund beslutning, er man jo gået i tusind stykker. Jeg var meget sårbar i den periode. Og min måde at reagere på var ret Sarah Lundsk – jeg bar absolut ikke mine følelser uden på tøjet. Og det føltes faktisk helt fantastisk, at jeg kunne glide ind i den indadvendte, kloge Sarah Lund. Hun var næsten som et panser mod en omverden, som jeg havde brug for at beskytte mig imod i den periode af mit liv.

Fotograferet til Vogue
Hvordan har du det med, at en karakter, der ligger dig så nært, bliver så stor en succes?

– Det har jeg det rigtigt godt med. Jeg er utroligt stolt af ”Forbrydelsen”. Og det er fantastisk at opleve, at det vi har arbejdet med og været helt nørdet optaget af så længe, pludselig giver mening for mennesker andre steder i verden også. At blive godt modtaget er selvfølgelig altid dejligt, men allermest når det er noget, som for én selv har været super forløsende. Jeg har også oplevet at have kæmpe succeser med noget, som jeg følte mindre for. Der er i det hele taget en stor følelse af stolthed og loyalitet overfor Forbrydelsen, som alle, der arbejder på projektet deler. Alene dét at ingen, hverken blandt holdet eller skuespillerne, endnu har følt sig fristet til at tale over sig om, hvem morderen er, er jo ret utroligt. Det er vores hemmelighed, som vi deler og passer på!

Hvordan opdagede du, at Forbrydelsen var blevet et hit i England?

– Jeg gik til prøver på teaterstykket ”Fanny og Alexander” sidste vinter, og det var lige før premieren. Pludselig ringede de fra BBC, The Guardian og The Observer. Jeg havde godt nok hørt, at Forbrydelsen skulle sendes i England. Pludselig kimede de mig ned og ville have interviews, og at jeg skulle komme til England. Jeg havde alt for travlt med børn og opløb på teatret, og sagde noget om, at det vel ikke var så vigtigt. Så var der en kvinde fra BBC, der ringede til mig og sagde, ”jeg tror altså ikke, du er klar over, hvor stor ”Forbrydelsen” er her i England …”

Det blev Sofie Gråbøl imidlertid snart klar over. På en pressetur til London, blev hun kimet ned, og blev med kort varsel pludselig bedt om at presse et ekstra interview ind, for ”Vogue vil vildt gerne møde dig”. Det lykkedes lige at få tid til Vogue, og efterfølgende kunne modemagasinets læsere slå op på en side, hvor Sofie Gråbøl sidder i en rød udgave af Ægget med biker boots, bare ben og en stor rød sweater, der er vamset på den elegante måde. Sarah Lund og ”Forbrydelsen” var blevet en dansk eksportsucces på niveau med Arne Jacobsens designklassiker. 

I København kom det britiske kronprinspar på besøg på ”Forbrydelsen”, og Camilla Parker-Bowles efterlod en invitation til Buckingham Palace. Men intet overgik i Sofie Gråbøls øjne Bafta-uddelingen i England efter seriens britiske tv-premiere.

– Der sad vi dresset up ved runde borde, og der blev vist klip fra smukke stilfulde serier som ”Mad Men” og “Boardwalk Empire”, og så pludselig var der et klip fra ”Forbrydelsen”, hvor Søren Malling og jeg står ude i en skov i Helly Hansen-tøj og ligner to bonderøve. Og så lød det ”And the Bafta goes to ”The killing”!"  Det var godt nok vildt og uventet! Interessen var overvældende, og på vejen op til scenen sagde alle varmt tillykke, og man kunne mærke, at de havde set serien. Det var virkelig dejligt. Men bagefter gælder det bare om at glemme det hele igen. Tanken om at skulle leve op til forventningerne er totalt lammende og dræbende for kreativiteten, så da vi kom hjem på optagelserne igen, talte vi ikke mere om den Bafta.

Livet fortsætter… uden Sarah Lund
Hvad siger dine børn til al den opmærksomhed, du får? Når du for eksempel bliver overfaldet af hollandske stewardesser?

– Der var de ikke med, for de blev en ekstra uge med deres far i Toscana. De ville ellers have elsket at sidde på første klasse! Men jeg holder dem ret langt fra mit offentlige liv, så jeg tror egentlig ikke, det er noget, de tænker særligt meget over.

– Hvis vi går til filmpremierer på en ny tegnefilm, følges de med en anden voksen, så de ikke skal udsættes for den røde løber. Jeg syntes selv, det var hæsligt at blive fremhævet som barn.  Det kan være, de selv ytrer ønske om at opleve den slags ting en dag, og så må vi jo se på det til den tid. Men jeg synes, det skal komme fra dem selv. Og indtil videre er de totalt uinteresserede i den del af mit arbejde.

Nu optager I den sidste sæson af ”Forbrydelsen”, hvordan bliver det at skulle undvære Sarah Lund?

– Vi er som en familie på ”Forbrydelsen”, og det bliver meget voldsomt, når vi skal sige farvel til serien. Det er syv år, jeg har spillet Sarah Lund.  Det er utroligt, at det bliver ved med at optage mig så meget, som det gør. Så jeg forbereder mig på noget af en skilsmisse. Og som med de fleste skilsmisser bliver det nok en blanding af lettelse og savn. Hvis jeg kommer til at savne hende for meget, kan jeg jo altid tage sweateren på. Den har jeg hjemme i skabet.

  

Læs også: Kendte kvinder: Dét ændrede mit liv