Hella Joof kæreste
SPONSORERET indhold

Hella Joof er rådgiver i ny brevkasse: "Det er jo tit det, der gør, at folk bliver skilt"

Jeg er bange for, der går ”hverdag” i mit nye forhold, Hvordan undgår vi at tage hinanden for givet? Det svarer Rikke Hertz og Hella Joof på i den spirituelle brevkasse ’De Hjælpsomme Engle’ med vært Josefine Stork.

Af: Susanne Baden Jensen Foto: Lars E Andreasen/Her & Nu
26. jan. 2022 | Livsstil | ALT for damerne

Spørgsmål fra læser:

Jeg har aldrig haft et længerevarende forhold, men har nu mødt en fyr, som jeg kan se en fremtid med og holder meget af. Mit spørgsmål går ud på, hvordan man kan løfte hinanden op og styrke kærligheden til hinanden, så der ikke går "hverdag" i forholdet, og man tager hinanden for givet på sigt?

Hella: Jeg synes ikke, at man skal være bange for hverdag. Hverdagen har ikke gjort noget. Hverdagen kan være et meget vidunderligt sted at befinde sig. Men jeg ved godt, hvad hun mener. Hun mener sådan noget med leverpostej og rødgrød og trummerum?

Josefine: Ja, det tror jeg.

Hella: Men det er det med: Bliv ved med at lave overraskelser. Bliv ved med aldrig at sparre på kærligheden. Hun siger det jo selv: At man skal ”løfte hinanden” – og det skal man. Og man skal ikke forvente. Vi tror jo tit, at i parforhold er det sådan noget med, at man møder en person, som så skal gøre en til det perfekte, dejlige menneske, som man gerne vil være, men det skal man selv gøre.

Man skal til gengæld tænke: Hvad kan jeg gøre for at gøre dig til en vidunderlig person? At man virkelig, virkelig løfter sin kæreste op. At begge parter tænker: Jeg ønsker dig altid det bedste.

For vi har også tit gjort parforholdet til en købmandsbutik med en udveksling af varer. Og det tror jeg ikke, at man kommer nogle steder med. Jeg tror virkelig, at hvis der mangler noget, så skal man give det. Og så er der nogen, der siger: Men hvad nu, hvis man er den, der giver det hele? Men det er jo heller ikke kærlighed, for så har man ligesom tilladt overfor sig selv, at man bliver til en hæveautomat. Det er jo heller ikke selvkærlighed. Men der er noget omkring det at blive taget for givet, og det er fordi...

Josefine: Rikke Hertz sidder og griner her (latter i studiet). Var det "automaten"?

Rikke: Ha ha, jeg elsker dig...

Hella: Men det er det med ”at blive taget for givet”. Stine Pilgaard har i romanen 'Meter i sekundet' skrevet en meget smuk sang, som hedder 'Fortabt er jeg stadig', hvor hun skriver: "Så tag mig for givet, det virker så tyst". Og jeg synes, der er noget enormt smukt i det med, at vi ikke vil tages for givet, men hvad er det smukkeste i virkeligheden i en kærlighedsrelation?

Det er: Du kan faktisk godt regne med mig. Du kan godt tage mig for givet. Jeg ER her. Jeg står lige bag ved dig og griber dig, når du falder. Og jeg elsker dig. Så på en eller anden måde, så prøv at kigge lidt på det begreb med at blive taget for givet, for det kan også være den største kærlighedserklæring.

Samtidig med, at (man tænker, red.): ”Jeg skal ikke tages for givet!" og "hvad er der i det for mig?!" og alle de købmandsbutik-udtryk, vi bruger om kærligheden. Prøv at sortere lidt i dem, for det er måske i virkeligheden dét sted i vores liv, hvor det IKKE skal være en købmandsbutik. Hvor det bare skal være ubetinget.

Rikke: ... en "tag selv"-buffet.

Hella: Ja, præcis. Der er noget vidunderligt i det ubetingede, fordi det findes ikke nogen andre steder. Jo, i vores kærlighed til vores børn. Men alt andet er betingelser: Naboer stiller betingelser. Der er betingelser på jobbet, i vores karriere, alle steder. Men lige i kærligheden kunne det være dejligt, hvis det er betingelsesløst. Jeg elsker dig også, når du har influenza. Og når du er sur. Og når din familie kommer og skal bo lææænge. Altså jeg elsker dig også dér. Det er jo der, vi skal stille op med vores kærlighed. 

Josefine: Så det der med, at hun ikke skal være bange for hverdagen – for det første: Der må godt gå lidt leverpostej i den.

Hella: Det kan jo være en god leverpostej! Man smører en leverpostej til hinanden og putter agurkeskiver ovenpå og kommer ind med den på en tallerken.

Josefine: Jeg elsker leverpostej.

Alle: Ja!

Hella: Og kysser hinanden i nakken, når man serverer den. Så kan leverpostej jo være den største kærlighedserklæring.

Josefine: Fuldstændig. Og så det med at kigge på det her med "at tage for givet" – at det egentlig er den største kærlighedserklæring.

Hella: Ja, og igen, som Rikke også sagde på et tidspunkt: Vi skal altid give det, der mangler. "Jeg mangler romantik". Jamen, så tænd nogle stearinlys, tag en flot kjole på, køb nogle blomster, inviter din kæreste på middag inde i spisestuen, køkkenalrummet, hvor I nu spiser. Gør det lækkert, gør det hyggeligt. Spil noget musik, og spørg: "Skal vi danse?" "Men det er jo onsdag..." "Ja!" Onsdagsdans, ikk', det er den bedste dans.

Rikke: Jeg ser rigtig meget parforholdet som en virkelig væsentlig organisme, som jeg skal værne om. På den måde, at jeg kigger på fire planer. Jeg kigger på et fysisk plan. Der skal værnes om det på det fysiske. Så er der det følelsesmæssige plan. Så er der det mentale plan. Og så er der det spirituelle plan.

Nu kommer jeg jo fra en managementverden, så jeg er meget optaget af det med at lave god forberedelse og ligesom sætte mig ”mål”. Jeg er i virkeligheden en super målbevidst kvinde. Så jeg har mål sammen med min mand. Og jeg fortæller også om det til mange andre, at jeg gerne vil inspirere til, at man sætter mål og drømme SAMMEN.

Fordi jeg tror både på det her med, at der er noget, vi vil opnå med den her organisme. Der er noget, vi vil opnå længere frem i fremtiden – og det her med at drømme sammen. Men ikke kun at drømme om, at nu vil vi have en carport eller et rododendron-bed. Men drømme om, hvordan vil vi gerne have, at vores forhold skal være?

Hvordan vil vi gerne have det på det fysiske plan? Sådan noget helt banalt noget, som er vi holdt op med at give hinanden et kys? Eller vinker vi bare sådan "hej hej"? Eller råber vi: "VI SES!!" Eller snaver vi hinanden i gulvet? Altså hvad er det for et mål, og hvad er det egentlig for en drøm, vi har omkring vores fysiske måde at være sammen på.

Så er der også det med det følelsesmæssige. Min optik er, at rigtig mange har svært - især hvis de er lidt mere maskuline i deres energi - med at tale meget om følelser, og jeg er meget selv optaget af "ej, jeg elsker dig, og det er så dejligt!", og jeg er måske lidt overstrømmende i forhold til det følelsesmæssige. Men hvordan kan man så også få afstemt det?

Der findes nogle fantastiske ’kærlighedssprog’, som er virkelig spændende at gå på opdagelse i. Hvad er ens kærlighedssprog? Fordi hvis man er meget verbal i sit kærlighedssprog, mens den anden er meget fysisk, så kan man godt komme ret skævt ind på hinanden. Så tag et forhold med seriøsitet, gør sig umage, og sig: Hvad kan vi gøre på det følelsesmæssige plan? På det fysiske plan? På det mentale plan?

Hvad er det for nogle aftaler, vi skal lave, så når du siger "grynt", hvad betyder så det? Hvad er det for en aftale, vi skal lave, hvis jeg snerrer? Det sker jo ikke ret tit, ha ha, men det kan jo godt gå ud over min mand. Hvad er det så på det mentale plan? Så er det måske ikke dér, han skal sige, "du snerrer", så skal han måske bare sige, "hvor er min kone henne?" Eller "pinocchiokugle" eller "gummistøvle" eller et andet ord for MENTALT lige at minde mig om, at lige nu kører du ud ad en tangent.

Og på det spirituelle plan tror jeg virkelig meget på: Hvad er det egentlig, vi gerne vil gøre sammen? Hvad er det for et hjem, vi gerne vil skabe? Hvad er det for nogle relationer, vi gerne vil skabe – og ikke kun med hinanden. Jeg tror jo, at livet gør en rig, hvis man også har nogle vidunderlige relationer. Så hvad er det, vi gerne vil med vores venner, med vores familie, børn, hunde, hvad ved jeg. Gå lidt mere også systematisk til værks og tag lederskab for den her organisme, som det (parforholdet, red.) jo er, fordi det bevæger sig hele tiden. Så har det knobskud, så overvintre det, og så kan det godt være, at overvintringen er ”leverpostej” og ”hverdag”, men nogle gange er der også noget utroligt smukt i, at så står knopperne helt sprængfyldte og klar, når det bliver forår, og så kan man bare knalde igennem både fysisk og mentalt og spirituelt.

Hella: Ha ha, præcist! Jeg synes, at det med kærlighedssprogene er ekstremt vigtigt, fordi det er jo tit, at man giver i det sprog, som man selv gerne vil have i. Fordi det er det sprog, som man tror, er det gængse.

Det er fuldstændig rigtigt, at der er nogen, der har brug for mange ord og at blive talt og lyttet til. Jeg har MEGET brug for at kommunikere for eksempel, og så er der nogen, der... Hvis vi nu ”kønner” den, så er mænd tit lidt mere fysiske i deres kærlighedssprog, hvor det er er meget vigtigt, at man rør.

Jeg rør fx altid ved min mand, når jeg går forbi ham. Så rør jeg ved hans arm eller aer ham eller kysser ham i nakken. Og han rør også meget ved mig, og så kan jeg godt nogle gange være sådan: "Men nu skal vi lige sidde og snakke, fordi det er mit sprog, hvilket jeg har også brug for..." Så jeg synes, at det er superrigtig det der, Rikke, at man spørger: Hvor skal vi hen? Er vi på vej samme sted?

Det er jo tit det, der gør, at folk bliver skilt. De har været sammen længe og har haft små børn, og nu er de kommet ud på den anden side, og så opdager man, at den ene vil gerne flytte på landet og have en økologisk have, og den anden vil flytte i Carlsberg byen op øverst og gå på club hele tiden. I ved, vi skal slet ikke samme vej...

Josefine: Så helt konkret skal den her følger (af ALT for damernes Instagram, hvor de fik mulighed for at stille spørgsmål, red.) sætte sig ned med sin kæreste og tale og finde frem til, hvilket kærlighedssprog de hver især har – og så tage den derfra og måske lytte til den her podcast?

Hella: Ja, og det er godt at spørge: Hvad kunne du ikke forestille dig at undvære i dit liv? Det er jo ikke fordi man skal sidde og planlægge ned i detaljerne, men at hun spørger: "Det er ikke så lang tid siden, vi har mødt hinanden, men jeg vil gerne vide det, fordi jeg gerne vil gøre dig glad." Så det er faktisk en form for research.

Rikke: Ja, og god planlægning og at tage ansvar for, at det skal blive ved med at være godt.

Hella: Ja, og det er jo også et arbejde at have et parforhold. Det er jo ikke noget, der bare sker af sig selv. "Ej, så var vi så lykkelige og så kunne du gætte mine tanker!" Det er kun på film - og kun i dårlige film.

Flere spirituelle råd? Lyt til podcasten ’De Hjælpsomme Engle’ – en podcast i tre afsnit med Rikke Hertz og Hella Joof, der sammen rådgiver om spiritualitet. 

Podcasten sætter fokus på, hvordan du kan bruge spiritualitet i dit liv, og bag den står ugebladet ALT for damerne. I hvert afsnit besvarer de to-tre henvendelser fra læserne. Vært er journalist Josephine Stork.

Anbefalet til dig