Abortens historie

Foto: Getty Images Den 24. juni omstødte USA's højesteret den amerikanske "Roe vs. Wade"-afgørelse, som sikrer fri abort i USA. Det har fået tusindvis til at demonstrere på gaderne.

Retten til fri abort er under angreb i USA: Her er abortens danske historie

Den fri abort er under stærkt angreb i USA, men i Danmark har kvinder haft ret til at bestemme over deres egen krop i knap 50 år. Læs med her og få overblik over abortens danske historie.

Amerikanske kvinder har mistet retten til at bestemme over deres egen krop. I hvert fald hvis det står til Højesteret, som har omstødt ”Roe v. Wade”-afgørelsen fra 1973, der sikrer amerikanske kvinder retten til fri abort.

Mens afgørelsen sender chokbølger igennem verden, har den frie abort aldrig været stærkere i Danmark. Som et af de første lande i Europa kunne vores lille, skandinaviske land for 49 år siden gøre det lovligt at få en abort inden for de første 12 uger af graviditeten. Herefter kan kvinder ansøge om at få en abort frem til 22. svangerskabsuge.

Men vidste du, at der engang har været dødsstraf for kvinder, der valgte at gøre en ende på graviditeten? Eller at SF forgæves forsøgte at indføre retten til fri abort hele fem gange?

Læs med her, hvor vi har samlet en tidslinje over abortens historie i Danmark.

Artiklen fortsætter under videoen...

Abortens tidslinje

Før 1866: Kvinder får dødsstraf, hvis de vælger at afbryde en graviditet. Det skyldes, at en abort anses som overlagt mord og må straffes med døden til følge.

1866: Dødsstraffen bliver omstødt, og i stedet indføres der fængselsstraf i op til otte år for abort. Det sker blandt andet som følge af, at der har været mange benådninger af dømte kvinder.

1920: Som et af de første lande i verden indfører Rusland fri abort. Også i Danmark begynder debatten om fri abort at ulme.

1930: Fængselsstraffen, der gives til kvinder, som har fået foretaget en abort, sættes ned fra otte til to år. Der bliver også indført en såkaldt ’nødretsregel’, som dikterer, at hvis en kvindes liv eller helbred er i overhængende fare på grund af graviditeten, kan hun ansøge om at få en abort. Kvinder har stadig ikke adgang til prævention.

LÆS OGSÅ: Kendte i protest over amerikansk abortlov på Glastonbury

1937: Rigsdagen vedtager den første, selvstændige svangerskabslov, som skal hjælpe dårligt stillede kvinder gennem graviditeten. I den sammenhæng bliver Mødrehjælpen også grundlagt. Det er her, de første, spæde grundsten til den fri abort lægges, og her åbnes også for muligheden for at få en legal abort på medicinsk, etisk og eugenisk indikation. Det betyder, at kvinden skal opfylde én af følgende krav for at få en abort:

  • Helbredet er i en alvorlig fare
  • Fosteret er arveligt belastet
  • Graviditeten er sket som følge af en voldtægt

1939: Svangerskabsloven træder i kraft.

1956: Debatten om abort kører for fulde blus, og svangerskabsloven bliver revideret. Der bliver tilføjet en såkaldt ’defektindikation’, som giver kvinden mulighed for at få en abort, hvis hun lider af "fysiske eller psykiske defekter". Det bliver også tilføjet, at der skal tages hensyn til ”de forhold, hvorunder kvinden må leve”.

1965: En gruppe studerende fra Københavns Universitet arrangerer en abortuge. De sætter fokus på, at Svangerskabsloven skal ændres.

1967: SF fremsætter et lovforslag om fri abort, men det bliver ikke vedtaget. Processen gentages i alt fem gange - dog uden held.

1970: Svangerskabslovgivningen ændres endnu engang, så den også indeholder en social indikation. Det betyder, at der nu også skal tages hensyn til kvindens sociale og økonomiske situation i spørgsmålet om aborter. Kvinder under 18 og over 38 år får med den nye lov reelt set adgang til fri abort. Det samme gælder kvinder med fire hjemmeboende børn eller derover.

1972-1973: 12.052 kvinder anmoder om en abort. Der bliver givet tilladelse til 10.540. Samtidig skønnes det, at der årligt bliver foretaget 15-25.000 illegale aborter hos læger, kvaksalvere eller med – ofte farlige – gør-det-selv-metoder i perioden op til 1973.

1972: Den socialdemokratiske regering fremsætter et lovforslag, som er noget nær enslydende med det, SF fremsatte i 1967.

1973: Den 24. maj bliver loven om fri abort vedtaget. Loven træder i kraft allerede den 1. oktober samme år. Antallet af aborter stiger ikke yderligere, som det ellers er forventet, og siden har det årlige antal aborter ligget mellem 15.000-20.000 indgreb om året.

LÆS OGSÅ: Nanna fik en abort som 17-årig: Det overrasker mig, at der stadig findes mennesker, der mener, at retten til min egen krop er til forhandling

1993: Organisationen Retten til Liv, som er imod fri abort, stiftes af en sognepræst.

1995: Retten til Liv stifter Abortlinjen, som er en anonym telefon- og internetrådgivning. Initiativet drives af modstandere af den frie abort.

2017: Guttmacher Institute udgiver en analyse, der viser, at 28 lande har ændret deres abortregler siden årtusindskiftet. I alle tilfælde på nær ét er mulighederne for abort blevet udvidet.

2019: Sundhedsdatastyrelsen udgiver en rapport, der viser, at færre unge får foretaget en provokeret abort. Antallet har været faldende mellem 2008 til 2018 og er nu på det laveste niveau, siden retten til fri abort blev vedtaget i 1973.

2022: Som modsvar til USA, der har indskrænket retten til fri abort, vil SF grundlovssikre retten til fri abort for danske kvinder. Det skriver formand Pia Olesen Dyhr på Twitter.

Kilder: Sundhedsdatastyrelsen, Jordemoderforeningen, Danmarkshistorien.dk, Berlingske, DR, Retten til Liv, Zetland

Se, hvad vi ellers skriver om: Abort, Lister, Samfund og Politik

610x200_woordy_knap2.jpeg