Troels Lyby
SPONSORERET indhold

Troels Lyby: ”I forhold til børnene har jeg en underlig selvsikkerhed”

Det har været en noget anderledes oplevelse for skuespiller Troels Lyby at blive far som 50-årig sammenlignet med, da han blev far til sine to ældste børn i midten af sine 20’ere. Han har taget det mere med ro, selvom det ikke har været helt bekymringsfrit.

Af: Simone Laursen Foto: Miklos Szabo
26. sep. 2022 | Livsstil | ALT for damerne

Hvilket karaktertræk holder du mest af ved dig selv?

"At jeg grundlæggende synes, at livet er noget, som vi skal være taknemmelige for. Også selvom det kan være svært og hårdt. Men jeg har taget en beslutning om, at jeg vil tænke positivt. Det lyder måske lidt fladt og kliche-agtigt, men troen på det gode er en indstilling, som vi selv vælger. Og den har jeg valgt."

Hvornår har du valgt det?

"Det var ikke, fordi det var ukompliceret, men jeg tror, at det er noget, som jeg har lært igennem min opvækst. Jeg er vokset op med en far, der er teolog og arbejdede som præst. Det har lært mig noget om taknemmelighed og givet mig en ydmyghed over for livet.  Jeg tror, at vi alle er sat i verden, fordi vi skal have det godt sammen. Vi skal bruge hinanden til det bedste, og derfor har jeg heller ikke lyst til at misbruge folk i min nærhed. For jeg er afhængig af dem og af deres velbefindende."

LÆS OGSÅ: Mille Lehfeldt har kendt sin mand, siden hun var seks år: "Jeg tror på en eller anden måde, at der blev trukket i trådene"

Stiller det også nogle krav til de mennesker, som er omkring dig?

"Ja, det gør det selvfølgelig. I den branche, som jeg er i, og nok i alle andre brancher, hvor der er en elite, kan man godt få nogle skrammer undervejs. Det er en sindssyg branche at være skuespiller, fordi man skal sørge for, at man selv shiner samtidig med, at man skal indgå i et kreativt samarbejde med en masse andre mennesker. Man skal på en eller anden måde værne om sinintegritet og ikke blive for blød, for så mister man sin plads, men samtidig skal man også give plads til andre. Så det er en helt syg balance, man skal forsøge at ramme. Der er så mange følelser og dæmoner, man skal tage hensyn til hele tiden. Der er præstationer, hierarki og alt muligt. Dem bliver du jævnligt konfronteret med, og især i starten syntes jeg, at det kunne være svært at bevæge sig rundt i. Men så blev jeg klar over, at jeg blev nødt til at finde ud af, hvem jeg selv var og have det med mig hele tiden."

Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv?

"At min svaghed er, at jeg tænker for meget over nogle ting. Det gør, at jeg ind i mellem bliver lidt langsom på aftrækkeren."

Hvornår kan det være?

"Hvis jeg får en pissegod idé til et projekt. Der skal jeg lære at handle hurtigere i stedet for at sidde på min flade, fordi jeg tænker, at jeg skal tænke det hele igennem fra start til slut. På den måde får jeg nemlig ofte bygget et kæmpe sandslot op inde i mit hoved, som bliver lidt for stort, og så bliver det en lidt uoverskuelig opgave, som jeg ikke kommer i gang med."

Hvorfor tror du, at du har behov for at tænke det så meget igennem?

"Jeg kommer fra en akademisk familie, hvor vi alle har brugt hovedet meget. Så hvis man tager den et spadestik dybere, så handler det nok om, at jeg er lidt angst for at miste kontrollen. Derfor overforbereder jeg mig nogle gange, og det bliver til luftkasteller."

Du er far til fire, hvordan er det at have små børn, hvor man ikke altid kan planlægge alting, når nu du oplever, at du er lidt nervøs for at miste kontrollen?

"Lige præcis i forhold til børnene har jeg en underlig selvsikkerhed, selvom jeg også er fuld af bekymringer. Men det er alle forældre nok, og generelt tænker jeg, at det hele nok skal gå. Det er ikke, fordi jeg ikke kan være træt, sur og skælde ud, men nu er jeg jo så heldig, at jeg både har fået lov til at være ung far og nu gammel far. Og den gamle version skælder ikke så meget ud, haha. Det gider jeg ikke. Jeg har nok bare indset, at det ikke er så skidehensigtsmæssigt."

LÆS OGSÅ: Anne Hjernøe: "Vi skulle lige finde ud af at være en sammenbragt familie"

Oplever du, at der er forskel på at være far nu i forhold til tidligere?

"Jeg fik min ældste, da jeg var 25 år og nummer to, da jeg gik på skuespilskolen. Der var ikke plads til meget søvn, og det var noget af et kaos. Men pludselig stod jeg midt i 30’erne med to børn, der var i præpuberteten samtidig med, at jeg selv var forholdsvis ung. Det var egentlig superfint, og jeg tror faktisk, at jeg vil anbefale alle at få børn, mens de er unge. Og nu skal jeg faktisk også til at være morfar. Det bliver til oktober, og det er så skønt. Jeg kan slet ikke lade være med at fortælle det til alle."

Har du kunne bruge nogle af erfaringerne, fra du blev far første gang, senere hen?

"Det er ret mærkeligt, men jeg må være helt ærlig og sige, at det er ganske lidt, som jeg kan huske fra den tid. Jeg husker, at de to første var så lette, så lette, haha. Men jeg tror, at vi alle har en automatisk sletteknap, der sidder inden i hovedet, så man ikke bliver bange for at få flere børn. Og det er allerede ved at ske med de to yngste nu. Min søde kone sad forleden og læste højt for mig af nogle noter, som hun havde skrevet ned, da vores søn, som er fire år i dag, var to. Og vi var begge sådan; ”Gud ja, var det sådan, det var?”, og det er kun to år siden. Ret vildt egentlig! Men jeg tror helt sikkert, at jeg har taget meget med – det har formet hele mit liv at få de fire børn."

Hvis du skulle give et råd til dine børn, hvad skulle det så være?

"Belært af egen erfaring: Lad vær med at bekymre jer for meget. Man bruger alt for meget tid på at bekymre sig om ting, som ikke er funderet i noget. Så hvis man kan, skal man lade være med det."

Anbefalet til dig