Noget af det mest hjernedøde tv, jeg nogensinde har set, er Jerry Springer-show i USA. Et ægtepar kommer i studiet, fordi den ene skal afsløre noget over for den anden. De er blevet lokket til studiet i Chicago med udsigten til at bo på et fint hotel og blive hentet og bragt i limousine. Sådan noget har de aldrig prøvet før. For rullende kameraer afslører kvinden over for sin ægtefælle, at hun har haft et langvarigt forhold til mandens bedste ven. Det ender i et kæmpe slagsmål, hvor sikkerhedsvagter kommer springende ind på scenen for at skille parterne.
Hurra – fantastisk finale, hvilken succes, tænker tv-producenten. Helt ned på det niveau er vi endnu ikke kommet i Danmark, men det skyldes nok, at også her er ekstremerne større i USA. Men vi er da godt på vej.
Læste for nylig, at der er flere unge, der gerne vil være med i "Paradise Hotel", end unge, der søger ind på læreruddannelsen. Tankevækkende.
Men ved de her mennesker overhovedet, hvad de går ind til, når de stiller op i et realityprogram? Mit bud er, at langt de fleste ikke aner, hvad de går ind til, og hvad det vil betyde for deres liv at blive udstillet på tv.
En ting kan vi være ret sikre på: Tv-selskaberne går ikke forrest med at perspektivere konsekvenserne for deltagerne. Her er der først og fremmest fokus på at få de mest tv-egnede til at gå i fælden. Og hvem har så ansvaret for deltagerne bagefter? Produktionsselskaberne stiller oftest psykologer til rådighed. Men hvad hjælper det, hvis skaden allerede er sket?
I denne uges ALT for damerne kan du møde Lykke (s. 24), som har mærket det på egen krop – endda i trygge licensbetalte rammer med præster og terapeuter i kulissen. Hun sagde ja til at blive gift på tv med en mand, hun aldrig havde mødt. Og set i bakspejlet sagde hun også ja til at få overskredet sine egne grænser på en måde, som har ændret hendes liv radikalt. Men det var godt tv, og 2. sæson af "Gift ved første blik" er lige skudt i gang på DR1.
LÆS OGSÅ: Sidste uges leder - "Intet er for stort eller småt for Ulla"
