3 fødsler: Den langtrukne fødsel

Fødslen kort

Nanna bliver sat i gang med en stikpille ti dage efter termin og får veer med det samme. Hun får stikpille nummer to næste morgen og nummer tre samme eftermiddag. Bliver sendt hjem, men tager tilbage på hospitalet sidst på aftenen og kommer i fødekar. Om morgenen er veerne taget af, og parret bliver sendt hjem.

Dagen efter bliver der prikket hul på fosterhinden. Der sker intet, så Nanna får vestimulerende drop. Det sætter gang i veerne, men hun udvider sig ikke. Om eftermiddagen får hun en epidural. Veerne buldrer, men klokken 19 er hun stadig kun en centimeter åben. Den næste time åbner hun sig pludselig helt, og ti minutter efter får hun presseveer.

Babyens hjertelyd dykker, og den lille bliver taget ud med kop klokken 20.30 og kommer direkte op til Nanna.

Hvad var det største øjeblik for jer under fødslen?

Nanna: “Da Kaya kom ud! Vi havde ventet så længe, og så var hun der pludselig og var helt perfekt. Hun kom direkte op til mig og lå der i to timer. Det var fantastisk.”Johannes: “Enig. I modsætning til Nanna havde jeg kunnet se kurven på hjertemonitoren dykke. Så da Kaya kom ud, var det en sindssyg forløsning af følelser.”

Hvad var I overraskede over under fødslen?

Nanna: “Hvor godt min krop klarede det! Til sidst indstillede jeg mig på kejsersnit, hvis jeg ikke åbnede mig inden for to timer – og så skulle jeg alligevel omstille mig til at føde selv. I hovedet var jeg forvirret, men kroppen tog bare over og vidste, hvad den skulle.”

Johannes: “At opdage, at jeg sagtens kunne finde ud af det her babyhalløj. Jeg har aldrig været interesseret i andres børn, men det ændrede sig fuldstændigt, så snart Kaya kom ud.”

LÆS OGSÅ: 3 fødsler: Den hurtige fødsel

Var I bange på noget tidspunkt?

Nanna: “Det var jeg, da Kayas hjertelyd dykkede. Jeg kunne ikke se tallene, men jeg kunne se personalets ansigtsudtryk. Næsten samtidig fik jeg krampe i ryggen og brystkassen. Jeg følte ikke, at jeg kunne trække vejret eller hjælpe hende ud.”

Johannes: “Jeg var bange til allersidst, da hjertelyden faldt, og Nanna fik rygkrampe. Udadtil skulle jeg virke rolig, så Nanna kunne se på mig og føle sig tryg. Men indadtil var jeg bange. Det føltes som rigtig længe, men det varede i virkeligheden kun lidt over et minut.”

Hvad var det allerbedste?

Nanna: “Jeg var rigtig glad, da jeg kom i fødekar. Der var lys over karret, Johannes sad ved siden af, og vi snakkede i mørket. Tit ser man scener fra fødsler, hvor folk råber og skriger, men sådan var det slet ikke for os – vi prøvede at nyde det.”

Johannes: “Jeg har aldrig følt mig så meget som en mand, som da jeg var med på fødestuen. På forhånd tror du måske, det er et kvindeunivers, men når du står der, vil du ikke være andre steder.”

LÆS OGSÅ: 3 fødsler: Fødslen der endte med kejsersnit

Hvordan vil I beskrive fødslen?

Nanna: “Jeg havde ikke regnet med at skulle sættes i gang, at det skulle tage så lang tid, eller at jeg skulle have epidural. Det eneste, der ikke overraskede mig, var, at vi var gode til at komme igennem det som par.”Johannes: “Fødslen var udmattende. Men selv om det var et langt, hårdt og smertefuldt forløb, betyder det ikke så meget, nu hvor Kaya er her.”

Tilbage til: 3 par: Vores fødsel!

LÆS OGSÅ: Fødsel: Sådan ser en nyfødt ud

LÆS OGSÅ: Få styr på fødetasken