5 myter om ældre gravide: Hvad er fup og fakta?
Foto: Getty Images At få børn senere i livet, bliver mere og mere normalt. Hvad er fup og fakta - og hvorfor får vi egentlig børn senere?

5 myter om ældre gravide: Hvad er fup og fakta?

Kvinder, der får børn efter midt trediverne, kan godt blive skævet lidt til med undring for fordomme. Som nogle der er sjældent forekommende og nogle som sikkert har snydt biologien med hjælp. Men hvad er fup og fakta? Og hvorfor får vi egentligt børn i en stadig senere alder?

Vi spærrer stadig øjnene lidt ekstra op, når vi hører om vordende mødre, som har passeret tredivernes midte. Endnu mere hvis kvinden nærmer sig 40-årsalderen. Ældre mødre eller ældre gravide betegnes de tit som. Men helt ærligt – vi har Kronprinsesse Mary, Anne Glad, Halle Berry og Meghan, hertuginde af Sussex, der alle er blevet gravide i en sen alder. Hvor sjældent et fænomen er de egentligt de såkaldte ældre mødre, og hvor mange af fordommene, der hersker om dét at få børn sent i livet, er egentligt sande? Vi har gransket statistikkerne og konsulteret en dansk fertilitetsekspert og en trendforsker.

Danske kvinder bliver senere og senere mødre

For at starte med starten, så er det et faktum, at danske kvinder bliver ældre og ældre på fødelejet. I følge en opgørelse fra Danmarks statistik, så er alderen for fødende kvinder her i landet stigende. I 2017 var gennemsnittet for alle fødende 30,8 år, hvilket er 2,9 år ældre end 1987, hvor gennemsnitsalderen for fødende kvinder var 27,9 år. Den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende kvinder anno 2018 er 29,2 år, mens samme var 25,8 år tilbage i 1987.

Det er altså et faktum, at vi venter til stadig senere i livet med at kaste os ud i moderskabet. Men hvad så med myterne om at blive mor i en sen alder – hvordan ser det ud med dem under lup?

Antal fødsler fordelt på mødres aldersgruppe i 2016

  1. De 25-29-årige fødte allerflest børn – i alt 27.281 styk.
  2. De 30-34-årige fødte næstflest børn – i alt 20.810 styk.
  3. De 20-24-årige fødte tredje flest børn – i alt 6649 styk.
  4. De 35-39-årige fødte fjerde flest børn – i alt 5587 styk.
  5. De 40-44-årige fødte femte flest børn – i alt 1979 styk.

Kilde: Danmarks Statistik

Myte 1: Det er unormalt at blive mor i en sen alder

Før vi kan adressere, om det nu også er underligt eller unormalt at være en ældre gravid, er det nødvendigt at finde ud af, hvad der ligger i betegnelsen. Er det en lægelig eller jordemoderfaglig definition?

– At være ”ældre gravid” eller en ”ældre mor” er ikke hverken en reel faglig betegnelse eller noget, der er fastsat en klar grænse for. De fleste vil nok sige, at man er en ældre gravid, når man er over 35 år. Men om det så lige er ved 35, 37-38 eller 40 år, man lægger snittet, vil nok være forskelligt alt efter, hvem man taler med, siger Ursula Bentin-Ley, speciallæge i gynækologi og obstetrik og klinikchef ved Dansk Fertilitetsklinik.

Selvom de fleste kvinder stadig er under 35 år, når de føder, og altså ikke kan klassificeres som ældre mødre, er det dog et faktum, at vi bliver ældre, før vi når til kapitlet med børn og familieliv, end vi var tidligere, og at det ikke er unormalt. Se bare tabellen nedenfor, der viser, at gruppen af såkaldte ældre mødre i 2016 næsten fik lige så mange børn som gruppen af 20-24årige.

Læs også: Svend Brinkmann: "Vi skal ikke konstant optimere vores børn og familieliv"

Mor +35 er ikke normen, men heller ikke unormalt

Der er klare takter i vores kultur og levevis, der gør, at det nærmere er unormalt at få børn tidligt, end det er, når man har passeret tredivernes midte.

– Dels lever vi et meget længere ungdomsliv end tidligere, hvor vi er singler længere, og dels er livsfaserne sådan i dag, at uddannelseslivet ikke længere er minded på at få børn. Meget få får børn under uddannelsen, og så bliver det endnu mere underligt eller unormalt at være den, der så gør det og vinker farvel til festerne og alt det sociale. Faktisk er det meget sjældent, vi hører om de helt unge mødre længere. Den nedre yderpol er næsten blevet visket væk, siger Liselotte Lyngsø, der er trend- og fremtidsforsker ved Futuren Navigator, som hun er stiftende partner af.

Samtidig er vi i dag en del af en individualiseringskultur, hvor vi ønsker at have meget stor kontrol med tilværelsen, forklarer hun:

– Vi skal have job og karriere på plads, så børnene i højere grad bliver ”projektbørn”. Alting skal meget gerne føles og tage sig perfekt ud. Vi vil ikke rigtigt gå ned på nogle områder, og vi overlader meget lidt til tilfældighederne. Alderen for, hvornår kvinder får børn, bliver i høj grad trukket opad, fordi vi går efter det, vi selv og som par mener, er det perfekte tidspunkt, siger Liselotte Lyngsø.

På den måde bliver det i stigende grad socialt acceptabelt, at man venter med at få børn.

Myte 2: Det er sværere at blive gravid efter midten af 30’erne

Ser man alene på kvinders fertilitet i forhold til alderen, er det et uomtvisteligt faktum, at vi får sværere ved at blive gravide, jo ældre vi bliver. Vores æg har simpelthen en udløbsdato.

– Alderen er den allerstørste trussel mod kvinders fertilitet. Vi ved, at en 25-årig kvinde, som er sund og rask, bliver gravid cirka hver fjerde gang, der er en ægløsning. Når hun er 35 år, er ventetiden på en graviditet fordoblet. Så er det kun hver ottende måned, at en ægløsning bliver til en graviditet. Er hun 40 år, er den fordoblet igen, og det er hver 16.måned, hun statistisk bliver gravid.
Og så sker der nogenlunde en fordobling igen, når hun er 42-43 år, hvor det altså så vil tage 32 måneder for hende at blive gravid, forklarer Ursula Bentin-Ley.

Skal man nuancere billedet en smule, så er det dog værd at nævne, at vi bliver stadig dygtigere og mere succesfulde med at hjælpe naturen på vej, så flere, der selv har svært ved det, kan få børn. En ny rapport fra Sundhedsdatastyrelsen om fertilitetsbehandling viser, at succesraten for opsætning af befrugtede æg, der har været nedfrosset, er steget fra 19,9 procent i 2015 til 23,5 procent i 2016. Det skyldes bandt andet bedre frysemetoder af de befrugtede æg.

Myte 3: Forekomsten af flere ældre mødre skyldes fertilitetshjælp

Denne myte er noget fortegnet. Gransker man fødselstallene fra 2016, blev der i alt født 61.614 børn, og heraf stod kvinderne, der var over 35 år for fødslen af 7569 af dem, ifølge tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til, at 12,3 procent af de børn, der blev født i 2016, blev født af såkaldte ældre mødre. Samtidig viser andre tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at der samme år blev født 4943 børn med hjælp fra fertilitetsbehandling i alt, svarende til 8 procent af den samlede andel fødte børn. Vi kender ikke aldersfordelingen på de kvinder, der fik børn med fertilitetshjælp, men med det blotte øje må vi konstatere, at det i hvert ikke kan være sandt, at kvinder over 35 år nødvendigvis får børn med fertilitetshjælp. En del må reproducere sig helt naturligt og på egen hånd.

Faktisk kan trends, og ikke bare lægevidenskaben udvikling, også have en del at sige for hvornår vi får børn.

Ældre mødre er en del af en global trend

– Vi bliver helt klart også påvirkede af den no-aging trend, som vi blandt andet ser udtrykt ved at hollywoodstjerner og royale får børn sent i livet og i det hele taget er unge frem til pensionsalderen. Det er en trend, hvor man simpelthen insisterer på selv at bestemme, hvornår man vil de forskellige ting i sit liv – og ikke biologien. Og det er selvfølgelig ikke uden udfordringer og konsekvenser, siger Liselotte Lyngsø.

En anden global trend, vi er en del af her i landet, er, jo bedre uddannet vi er, og jo mere velstående vi er, jo færre børn får vi, siger fremtidsforskeren. Hun spår, at fremtiden ikke vil bringe færre mødre over 35 år. Tværtimod.

– Jeg tror, vi kommer til at se en biologisk glidning, hvor det bliver mere normalt, at kvinder ikke har en udløbsdato, ligesom mænd, i takt med at det bliver mere normalt at få frosset æg ned. Der vil selvfølgelig stadig være nogle biologiske ting, der spiller ind og gør, vi ikke kan vente for evigt, men hvis det virkelig var kun op til os selv, tror jeg, endnu flere ville vente, siger hun.

Myte 4: Risikoen for abort er større, jo længere man venter med at blive gravid

– Det er sandt, at risikoen for abort stiger med alderen. Men det er hovedsageligt fordi, der er større risiko for kromosomfejl, jo ældre kvinden er, siger Ursula Bentin-Ley.

Man ved ikke præcis hvorfor, det forholder sig sådan, men en teori omkring den hyppigere forekomst af Downs syndrom, som morens alder stiger er, at kroppen bliver dårligere til selv at frasortere genetisk beskadigede fostre, ifølge Sundhed.dk.

– Langt de fleste fostre med kromosomfejl vil dog alligevel gå til grunde af sig selv, inden man når til nakkefoldsskanningen omkring 12. graviditetsuge, hvor barnet screenes for risiko for kromosomfejl. Disse aborter vil derfor figurere som spontanaborter, forklarer Ursula Bentin-Ley.

Læs også: Puttetid - gode råd

Myte 5: Der er flere komplikationer under graviditet og fødsel, når man er +35 år

Det er sandt, at der er en øget forekomst af nogle komplikationer under graviditet og fødsel, jo ældre kvinden bliver. Men det er ikke helt sort/hvidt.

–  Vi kan se, at der er flere kvinder, der får svangerskabsforgiftning, jo ældre gravide de er. Man ved ikke præcis hvorfor, men det fører jo så igen til, at flere ældre gravide bliver sat i gang eller får kejsersnit, forklarer Ursula Bentin-Ley.

Til gengæld er der ikke øget risiko for misdannelser hos barnet i takt med kvindens alder stiger, fastslår hun.

– Når vi ser flere komplikationer i graviditeten hos kvinder over 35 år, så er det også ofte fordi de simpelthen bare ér ældre og der måske er stødt forhøjet blodtryk, sukkersyge eller muskelknuder til i livmoderen med årene. Ikke fordi graviditeten i sig selv nødvendigvis er mere kompliceret, men fordi moren ofte vil fejle noget i udgangspunktet, siger Ursula Bentin-Ley.

Dertil kommer, at der også er en generel øget forekomst af kvinder over 35 år, der får planlagt kejsersnit, som også skal ses i lyset af, at mange af kvinderne har kæmpet længe for at blive gravide, og tit er mere ængstelige for, at der skal ske barnet noget – også fordi mange af dem har en eller flere mistede graviditeter med i bagagen, forklarer hun.

Jordemoderforeningen fastslår dog, at en graviditet og fødsel kan være fuldstændig lige så ukompliceret, når man er over 35 år, som når man er under, hvis kvinden er sund og rask, i god form og passer godt på sig selv. Alderen er i sig selv ensbetydende med komplikationer.

Abortrisiko og kvindens alder

  • En 30-årig kvinde har en risiko for at abortere på omkring 15 procent.
  • En 40-årig kvindens risiko for at abortere ligger på 30-35 procent.
  • Er kvinden 45 år, er der 70 procent, der mister graviditeten.

Kilde: Ursula Bentin-Ley, speciallæge i gynækologi- og obstetrik.

Kendte "ældre" kvinder

  • Maria Montell var 36 år, da hun blev mor for første gang.
  • Bodil Jørgensen blev gravid som 47-årig.
  • Brooke Sheilds blev mor, da hun var 41 år.
  • Kronprinsesse Mary fik sine tvillinger i en alder af 38 år.
  • Halle Berry var 41, da hun blev mor for første gang.
  • Meghan Markle bliver 37 år, når deres baby kommer til verden.
Se, hvad vi ellers skriver om: Mor og Børneopdragelse