Josephine bestilte et kejsersnit: “Angsten for at føde overskyggede glæden”

En overskyet sommerdag i juni går gravide Josephine Saabye med ryggen rank, hurtige skridt og et fast blik rettet på Rigshospitalets indgang. En efterhånden ganske synlig bule truer med at sprænge stoffet i den lette og lyse sommerkjole, som hun har taget på for at vise, hvor meget maven er vokset.

Hun skal til samtale med sin jordemor, og hun har en klar dagsorden for mødet: Josephine vil bestille et kejsersnit. For alt i verden vil hun undgå at føde naturligt, for hun er bange. Som i dødsensangst. Hun vil så gerne være mor, men glæden over graviditeten ligger på et lille sted. Billeder af bristninger, problemer med inkontinens og et ødelagt sexliv dukker op, hver gang hun tænker på fødslen.

LÆS OGSÅ: Kejsersnit: ALT, du skal vide, før fødslen

“Jeg var simpelthen så nervøs for at gå i stykker. Jeg var ikke bange for, at det skulle gøre ondt, men jeg var bange for, at bristninger kunne nedsætte min livskvalitet. Jeg  forsøgte at forestille mig en naturlig fødsel, men jeg kunne slet ikke se mig selv gøre det,” forklarer Josephine.

Kortvarig glæde

Da Josephine opdager, at hun er gravid, bliver hun overrasket, men også enormt glad. Hun og kæresten, Allan, har kendt hinanden i ni år, men har ikke taget den endelige beslutning om at blive en familie. Jo, de vil gerne have børn, men præcis hvornår er ikke klart. I hvert fald ikke før en kold vintermorgen, hvor to blå streger sniger sig med ind på badeværelset i herskabslejligheden på Østerbro i København. Josephine er alene hjemme, for Allan er i Monaco på grund af sit job.

“Jeg skulle lige sunde mig, men det var en god overraskelse. Jeg blev rigtig glad,” husker Josephine.

Allan bliver også glad, men for Josephines vedkommende er glæden kort. Hun er gravid, men barnet skal jo ud. På en eller anden måde. Og det kommer faretruende tæt på. De blå streger smiler lykkeligt til hende – og på samme tid nærmest råber de om smerte, angst og grimme bristninger.

LÆS OGSÅ: Mor-tabuer: “Jeg bestilte et kejsersnit”

“Tre måneder inden jeg selv blev gravid, besøgte jeg min veninde, der netop havde født. Hun fik nogle slemme bristninger både indvendig og ud i endetarmen. Hun fortalte mig dengang, at hun ville vælge kejsersnit, hvis hun kunne gøre det om. Den sad dybt i mig.”

Frygt i frisørsalonen

Josephine er ansat i en velrenommeret frisørsalon, hvor hun hjælper de københavnske damer med at få den helt rigtige frisure, den flotteste hårfarve eller et skarpt skåret pandehår. Men hun har svært ved at koncentrere sig, fordi kunderne glædeligt deler ud af grumme fødselsberetninger om bristninger fra ende til anden, ubehagelige efteroperationer og timelange veer, der ender med akut kejsersnit.

Fødslen er blevet en ubehagelig besættelse for hende, og den trækker hende hver aften mod computeren, hvor hun gennemtrawler nettet for oplysninger om smertelindring, fødselsmetoder og eksempler på både gode og dårlige fødselsoplevelser. I sin research om smertelindring finder hun ad omveje informationer om planlagt kejsersnit.

LÆS OGSÅ: 3 fødsler: Fødslen der endte med kejsersnit

En fødsel, der ikke kræver presseveer, risiko for bristninger og en baby, der sætter sig fast. Det er sådan, hun vil føde. Hun har besluttet sig. Nu skal hun bare have sin jordemor overtalt.

Sikke da en basse!

Egentlig sætter angsten for fødsler ind, længe før Josephine uddanner sig til frisør, og årevis før hun selv overvejer at blive gravid. Hendes egen fødsel har nemlig været et skrækeksempel, så længe hun husker.

“Jeg var selv en ordentlig basse på 4,8 kilo. På grund af min størrelse var jeg svær at få ud, og min mor var udmattet efter mange timer med veer,” fortæller hun.

Angsten for at det samme skal ske for Josephine selv, har fulgt hende, siden hun som 15-årig blev storesøster til en lille efternøler. Josephines mor skulle igen presse en stor baby ud, men barnet lå forkert – den lille pige i maven havde ikke vendt sig, som hun skulle, og fødslen endte med et akut kejsersnit.

“Jeg kan huske min mor fortælle, at fødslen var en god oplevelse, selv om kejsersnittet var akut. Det var en meget nemmere fødsel, end da jeg kom til verden,” siger Josephine.

Josephines mor har aldrig direkte opfordret hende til kejsersnit. Men Josephine selv har taget en beslutning om, at det er sådan, hun vil føde. Ikke kun på baggrund af sin egen fødsel, men på grund af familiens fødselshistorik, venindens bristninger og kundernes beretninger i frisørsalonen. Og mest af alt fordi angsten for fødslen overskygger den glæde, hun så gerne vil føle over at skulle være mor.

“Jeg kunne slet ikke rumme det og gik bare og var ked af det i de første seks måneder af graviditeten. Babyen skulle ud den vej, og det kunne jeg bare slet ikke forene mig med,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Sådan styrer du din fødselsangst

Derfor er hun helt sikker på, hvordan hendes baby skal komme til verden, og hun vil dele sin beslutning med sin jordemor. Fortælle, hvordan hun gerne vil føde og hvorfor. Derfor har hun forberedt sig grundigt, da hun den sommer går mod Rigshospitalets jordemorafsnit. Læst om smertelindring og deltaget i fødselsforberedelse på Riget. Hun kender til fordele og ulemper ved et kejsersnit og har læst om fødselsmetoder i Norge og Sverige.

“Jeg havde taget alle hospitalets moduler i fødselsforberedelse, dog i omvendt rækkefølge. Jeg tog den om fødslen som det første, for det var den del, jeg havde brug for at få styr på. Det var jo ikke veer og amning, jeg var bange for. Det var selve fødslen,” fortæller Josephine.

Lad mig nu!

I konsultationen fremlægger Josephine sin viden og sin beslutning for den garvede fødselshjælper. Fortæller hende, hvor bange og propfyldt med angst hun er, og hvor meget det fylder i forhold til glæden over den lille spire i maven.

“Hun forsøgte først at tale mig fra det. Forklarede mig, at det var helt normalt at være bange, og fortalte, at selve trykket ved en naturlig fødsel er godt for barnet, og at fødslen styrker immunforsvaret hos den lille,” fortæller Josephine.

“Alt det vidste jeg godt. Hun foreslog mig også at deltage i hospitalets fødselsforberedelse, men det havde jeg jo allerede gjort.”

Jordemoren afprøver ikke flere overtalelsestricks. Josephine har sine facts i orden, og det er tydeligt – også for jordemoren – at hun har tænkt sig rigtig godt om. Her er ikke tale om en fiks ide på grund af panikangst før den store dag. Hun mener det alvorligt. ‘Jamen, så ringer jeg og bestiller en tid hos lægen’ siger jordemoren med et smil. Da Josephine går derfra, smågriner hun og kærtegner sin mave. Hun føler sig let, selv om hun er ti kilo tungere, end hun plejer. Hun nærmest flyver over fortovet, for nu kan hun endelig glæde sig over graviditeten.

LÆS OGSÅ: Fødselskomplikationer: Emil lå i underkropsstilling

“Jeg var totalt lettet. Jeg vidste nu, at det var den måde, jeg skulle føde mit barn. Jeg var helt vild glad. Det var Allan også, for han kunne mærke, at det virkelig havde påvirket mig. Der var en klarhed, da vi gik derfra. Det var en god dag,” fortæller hun.

Kontroversiel beslutning

De sidste tre måneder af graviditeten bliver en helt anden oplevelse for Josephine. Der er ingen angst for fødslen, og hun begynder at forberede hjemmet på den kommende beboer. Lidt babytøj, en vugge og nogle små bleer ligger klar til den lille. Et par uger efter mødet hos jordemoren skal både Allan og Josephine til en kort samtale hos en læge på fødeafdelingen, og da de går derfra, har de fået en tid til et kejsersnit. Nu er de klar til sønnikes ankomst.

Selv om det planlagte kejsersnit er det rigtige for Josephine, er det tydeligt, at beslutningen er kontroversiel. Hun får masser af kommentarer. Og flere pakker ikke deres holdninger ind. Hun finder hurtigt ud af, hvem hun kan vende sine overvejelser med, og hvem hun skal undgå. Det er faktisk kun Allan, hun taler med om kejsersnittet.

“Det var, som om den eneste ‘rigtige’ måde at føde på, var den vaginale. Som om et kejsersnit ikke er okay. Når jeg delte mine tanker med mine veninder, sagde de fleste ‘hvordan kan du dog finde på det?!’ eller ‘hvad har du gang i?!’. Jeg tror, det var derfor, det tog mig så lang tid at tage den endelige beslutning. Fordi jeg mødte så mange negative bemærkninger, der satte mig i tvivl."

LÆS OGSÅ: Fødsel: Sådan ser en nyfødt ud

Tvivlen er der slet ikke de sidste måneder af graviditeten. Kun en længsel efter at møde det lille barn. Og så glæder Josephine sig til at opleve fødslen. At være fuldt til stede, i det øjeblik hendes søn kommer til verden. Jo tættere på fødslen kommer, desto mere glæder hun sig.

En kæmpe stor oplevelse

Dagen inden fødslen deltager Josephine og Allan i et informationsmøde om kejsersnit på Rigshospitalet i et lokale, der er tykt af fødeklare maver. De kommende mødre sidder alleryderst på stolene. Ikke kun fordi fødslen er op over og på grund af bulen på maven, der forhindrer en tilbagelænet position, men også fordi de er et knivsæg fra forløsningen – at få baby fra maven og op i armene.En jordemor og en læge forklarer, hvad der skal ske, og præsenterer en særlig fødselsform, de kalder hud-mod-hud-kejsersnit, hvor operationsafskærmningen bliver fjernet, så snart snittet er lagt. På den måde kan forældrene følge med i fødslen.

Den metode vælger Josephine og Allan.

Selv aftenen inden den store dag mærker Josephine ingenting til nervøsitet, kolde fødder eller søvnløshed. Kun forventningens glæde er tilbage. Og en smule sult, fordi hun skal faste. Da det store øjeblik endelig indtræffer, lever fødslen fuldt op til Josephines forventninger.

“Først kan jeg slet ikke mærke noget og spørger ‘kommer han snart?’. Derefter mærker jeg en hånd i nakken, og en af sygeplejerskerne løfter mit hoved op, mens en anden slår det grønne klæde ned, så jeg kan se min søn komme ud,” fortæller hun.

“Han skriger med det samme. Det var simpelthen så vildt. Det var lige, som det skulle være. Han var sund og rask.”

LÆS OGSÅ: Kejsersnit: Linus' korte vej til verden

Sønnike kommer straks op til sin mor. En sygeplejerske har lagt et varmt klæde på brystet af Josephine, fordi hun ikke har været igennem en lang fase med veer og ikke er varm, som hun ellers ville være. Men en dyne og et lunt håndklæde giver det samme resultat for baby. De nybagte forældre stråler over det lille menneske, de har skabt, og sammen har de overværet hele fødslen og fået Albert, som de vælger at kalde ham, lagt til brystet med det samme.

“Albert lå hos mig, imens jeg blev syet sammen, og Allan sad ved siden af og græd. Det var en kæmpe stor oplevelse,” siger Josephine.

Du har da snydt!

I ugen efter fødslen er Josephine hæmmet af kejsersnittet. Da maven og nerverne i området blev skåret over for at få Albert til verden, er det smertefuldt for den nybagte mor at bruge mavemusklerne, og hun har svært ved at rejse sig fra sengen ved egen hjælp. Det er en stor anstrengelse at bevæge sig ud på toilettet. Josephine kan sagtens bære sin lille søn, mens det er sværere at komme hurtigt ud af sengen, når Albert vågner og kalder på mad. Allan hjælper, så godt han kan, og er en stor støtte for både mor og barn.

Josephine vidste godt, at det ville gøre ondt efter kejsersnittet, og det er helt o.k. Hun er blevet mor og har haft en fantastisk fødselsoplevelse, og det er det vigtigste. Men der er noget, der gør endnu mere ondt end det sted, hvor maven er skåret op. Kort efter fødslen kommer en bekendt nemlig på barselsvisit, og Josephine forklarer, at hun har født ved kejsersnit. Et selvvalgt et af slagsen. ‘Nå, så du har snydt!’ udbryder barselsgæsten.

“Den gik ind. Jeg syntes, det var så tarveligt, for jeg følte overhovedet ikke, at jeg havde snydt,” husker Josephine.

“Jeg havde båret mit barn i ni måneder, og jeg havde født ham,” fortsætter hun og læner sig frem, mens hun hæver stemmen og lægger et særligt tryk på ordet ‘født’.

“Man føder også sit barn, selv om det foregår ved kejsersnit. Men det var, som om det ikke var den ‘rigtige’ måde i andres øjne. Jeg følte, at jeg skulle forsvare mig hele tiden. Jeg kan virkelig godt forstå, at folk, der er tvunget til at føde ved kejsersnit, bliver kede af det – fordi de føler sig forkerte på grund af andres opfattelse af rigtigt og forkert."

Barselsgæstens bemærkning sårer Josephine. Hun er nybagt mor, hormonerne drøner rundt i kroppen, og følelserne sidder uden på tøjet, som det gør hos de fleste nybagte mødre. Hun er skrøbelig og tager bemærkningen ind. Men den modner hende også og gør hende harm.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Det endte med akut kejsersnit“

Der er ikke kun én rigtig måde at føde på,” fastslår Josephine. “Det er også okay at vælge et kejsersnit. Du har ikke fået et barn ved kejsersnit – du har født det ved kejsersnit. Det var det rigtige for mig. Og jeg respekterer, at det rigtige kan være noget andet for andre."

I dag undskylder Josephine ikke sin beslutning. Den var rigtig. For hende. Og hun elsker livet som mor. Albert er kun tre måneder gammel, men Josephine ved allerede, at hun vil have flere børn. Og der behøver ikke gå alt for lang tid. Hun nupper gerne endnu en fødsel. Ved planlagt kejsersnit, naturligvis.

3 former for kejsersnit

1. Planlagt kejsersnit I samråd med din jordemor og en fødselslæge aftaler du en dato for operationen, mens du er gravid. Årsagen kan være, at dit barn ligger med numsen nedad, at moderkagen blokerer for åbningen til livmorhalsen, eller at du tidligere har fået kejsersnit. Et planlagt kejsersnit kan også ske på ‘mors ønske’, det vil sige uden en medicinsk årsag.2. Akut kejsersnit Undervejs i fødslen kan der opstå komplikationer, som at babys hjertelyd dykker, eller at der mangler fremdrift i veerne. Det kan gøre det nødvendigt at forløse barnet ved kejsersnit.3. Hud-mod-hud-kejsersnit Rigshospitalet har siden oktober 2012 afprøvet en ny type kejsersnit, hvor afskærmningen, der forhindrer dig i at følge med i operationen, bliver fjernet, så snart snittet er lagt. På den måde ser du dit barn komme til verden, og baby bliver lagt direkte op på dit bryst ligesom ved en vaginal fødsel.

Forebyg bristninger

Er du bange for at gå i stykker under fødslen? Her får du tre råd til at minimere risikoen for bristninger.

1. Massér mellemkødet

Begynd at massere dit mellemkød syv-otte uger før fødslen. Træk i det, massér det, og prøv af spænde af samtidig. På den måde øver du dig i at få kontakt til det sted, hvorfra du skal føde, så du fysisk kan genkende det, der sker under fødslen.

2. Fødsel i vand

Varmt vand opvarmer og gennembløder dit væv, som bliver mere elastisk, så mellemkødet bedre kan give sig, når barnet presses ud. Du kan ikke føde i vand, hvis du for eksempel har fået vestimulerende drop eller en epiduralblokade; til gengæld kan du bede din jordemor om at lægge varme klude på mellemkødet og dermed få den opvarmende effekt.

3. Eksperimentér med fødestillinger

Hvis du ligger på ryggen, er blodcirkulationen ikke optimal, og du kommer til at presse mod tyngdekraften, hvilket øger risikoen for bristninger. Omvendt må det heller ikke gå for stærkt, så begynd gerne med at sidde på hug eller stå oprejst under veerne, og læg dig på siden længere i forløbet.

Kilde: Jordemor Anne Ruby

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Er du klar til fødslen?