Dilemma: Papsøns larm driver mig til vanvid

Dilemma: Min papsøn larmer helt vildtMin mands søn driver mig til vanvid. Jeg er gift for anden gang med en mand, som har to børn fra første ægteskab. Jeg har også selv to børn fra mit første ægteskab, og alle børnene bor hos os hver anden uge. Jeg holder meget af børn, og er også glad for min mands datter og søn.

Problemet er bare, at drengen, som er 6 år, larmer helt utrolig meget. Han kan ikke gå, men løbe, han kan ikke tale, men råbe, og han taber hele tiden ting, smækker med døre og leger larmende krigslege. Min mand kan godt se, at der er meget larm, men synes bare det er normalt for drenge, så vi kan ikke rigtig snakke fornuftigt om det. Hvad skal jeg gøre?

Svar fra panelet

Anne-Grethe Bjarup Riis:

Han er jo blevet proppet ind i en familie, som er kunstig, og selvfølgelig er der nogle reaktioner. For det første er det klaustrofobisk at få smidt en ny familie i hovedet. Det er derfor vigtigt, at far og søn laver noget fysisk sammen, så drengen kan mærke, at de to sammen har noget helt specielt, som de andre ikke behøver være en del af.

Drengen skal simpelthen have opmærksomhed. Far og søn skal ud at lege rollespil, få aggressionerne banket ud og energien ladet op. Det er vigtigt at holde fast i, at alt ikke skal foregå i den nye, kunstige familieramme.

Peter Aalbæk Jensen:Papbørn skal man ikke opdrage på ? det er kilde til splid.

Emilia van Hauen:Hvorfor var det lige, at Jeppe drak? Måske er der en rigtig god grund til, at drengen larmer meget. Han kan næppe blive overset, når han henleder så meget opmærksomhed på sig selv, så muligvis er larmen bare et symptom på det reelle problem. Måske værd at undersøge.

Eller også ved han bare ikke, at han larmer så meget, at det irriterer? Tal med drengen om det, og selv om det ikke er din søn, så er det dit hjem også, og derfor må du og resten af familien finde en måde at være sammen på, så I alle kan være der.

Hvis ikke din mand vil gå i dialog, må du jo tage fat i drengen direkte. Og ja, de fleste drenge larmer meget ? har selv nogle stykker af dem! ? hvorfor man ofte i vores hjem hører ordene: ?Tal bare normalt ? jeg kan jo godt høre dig.?

Karen-Marie Lillelund:Du skal indføre, at man larmer og leger krigslege og råber igennem udenfor. Uanset hvordan og hvor I bor, må der være et udeområde, og så må han derud. Det er helt normalt, at børn har krudt i r?., men jeg synes altså også, det er nødvendigt at lære børn at tage hensyn til andre.

Man løber ikke rundt indendørs, man går. Også selv om man er seks år. Til gengæld må man løbe, råbe, lege og give al energien frit løb udendørs. Jeg ved godt, jeg lyder som et fortidslevn, men det betyder bare, at vi også kan lære noget af Gravballemanden indimellem.

Natasja Crone:Du skal insistere på at tale fornuftigt. For du skal ikke være den onde stedmor, der råber på ro hele tiden. Hans far må hjælpe til ? også selv om han ikke selv synes, der er et problem. Hvis du synes det, må han i det mindste nogle gange forsøge at skrue lidt ned.

Omvendt kan jeg også se på dit spørgsmål, at du er rigtig irriteret! Måske også så meget, at du selv skal tænke på, om noget af larmen er rimelig nok ? og irriterer dig fordi, du generelt bare er træt af det…

Troels Mylenberg:Børn larmer, især dem der ikke er ens egne, og det må man nok leve med. Ellers kan man prøve at opdrage dem, selv om det nok i din situation kan skabe larm andre steder.

Så hmmm? Trøst dig med, at drengen bliver større, og hvis larmen er så enorm, som du siger, så tag lidt mere fat i din mand.

(Eller trøst dig med noget helt andet, nemlig at mange mennesker har større problemer end larmende børn).

Brian Mikkelsen:

Jeg synes, at du skal snakke med drengen og fortælle ham, når hans larm generer dig. Men du bør kun gøre det, når det virkelig generer dig, så det ikke ender i kontinuerlig ?hakken.? Man skal jo vælge sine kampe med omhu, og dét gælder især over for børn. Ellers bliver det for surt.

Husk nu endelig også at anerkende det over for ham, når han ikke larmer, og når han er rigtig hyggelig at være sammen med!

Anne-Mette Rasmussen:

Når man er en sammenbragt familie, må det være logisk at lave nogle fælles spilleregler for sine børn. Børn er som bekendt forskellige og skal måske behandles på forskellig vis for at indordne sig under de fastsatte spilleregler.

Det kan godt være, at papsønnen larmer mere end nødvendigt. Og børn skal da have lov til at udfolde sig og en gang imellem være lidt vilde, men samtidig skal de også lære at vise respekt for andre og kunne tage imod en besked. Det kan måske forklares til papsønnens far.

Står du midt i et dilemma, så kontakt panelet på: panelet@juniormag.dk