Brev til min jordemoder

Jeg har netop haft besøg af mine jordemødre Marta og Dorthe. Når fødslen nærmer sig, kommer de hjem til den gravide, så de har været i og kender hjemmet inden fødslen. Hvilket giver super godt mening. Hjemmekonsultationen er også tidspunktet, hvor alle der skal være med til fødslen møder hinanden (hvis det ikke er sket før), igen for at det første møde ikke skal foregå, når først fødslen er i gang. På den måde kender alle hinanden. Det er sådan noget, jeg ikke tænker på. Men det gør Marta og Dorthe, og det er jeg glad for, fordi det er jo selvfølgelig sådan, det skal være. De har også bedt både mig og mine to fødselshjælpere om at skrive et fødselsbrev, som vi gennemgår. Jeg skal have mine to veninder Ranka og Lea med, og de har hver især skrevet et fødselsbrev med deres forventninger og eventuelle bekymringer i forhold til fødslen. Når Marta og Dorthe beder alle om at skrive fødselsbreve er det for, at alting er out in the open, og man kan nå at tale eventuelle emner igennem inden fødslen, i stedet for at man skal gætte hinandens tanker eller der opstår misforståelser under fødslen. Både Ranka og Lea havde skrevet nogle meget rørende og ærlige breve, som efterlod mig med en følelse af at være hørt og meget elsket. Og så var der mit eget fødselsbrev, som både tjener til at gøre mig bevidst om, hvilke ønsker jeg har til fødslen, men som også er en meget konkret hjælp og vejledning til jordemødrene og mine fødselshjælpere. Her kan du læse mit fødselsbrev: Dette brev er et udtryk for de ønsker og forhåbninger, jeg har til min fødsel. I samme åndedrag er det vigtigt at sige, at jeg er fuldstændig indforstået med, at tingene kan blive på en anden måde, og det er helt okay. Jeg vælger at føde hjemme, fordi det føles trygt, og fordi jeg ønsker en så naturlig fødsel som mulig hele vejen igennem. At føde hjemme er samtidig en naturlig forlængelse eller kulmination på mit forløb på Maia, som jeg har været meget glad for og som hele vejen igennem har vakt genklang i mig. At føde så naturligt som muligt betyder, at jeg vil lade baby og min krop sætte fødslen i gang, når den er parat. Og med mindre der opstår en helbredsmæssig risiko lade baby og min krop styre tempo. I praksis betyder det, at jeg gerne vil udforske hvile, bevægelse og noget at drikke og spise, før ve-drop og lignende. Bevægelse og at komme ned i kroppen er vigtigt. Jeg vil gerne bevæge mig så meget som muligt fra den første spæde ve og til baby kommer ud. Til at begynde med kan det være, jeg går en tur, undervejs danser og ruller jeg måske ottetaller med hofterne og til sidst kan det være, at min aktivitet består i at stå på alle fire eller gå ud og sidde lidt på toilettet. Jeg vil gerne hvile mellem veerne for eksempel ved at ligge på siden, sidde på toilettet eller ligge ind over min bold, puder eller sækkestol – men helst ikke på ryggen. Under veerne står, sidder eller bevæger jeg mig om muligt. Jeg bruger lyd og gode lange åndedrag til at cope og rulle med veerne. Jeg vil gerne tænke på, at min livmoder åbner sig som en blomst og at den ve, der er overstået aldrig kommer tilbage. Jeg vil gerne huskes på at spænde af i hænderne, skuldrene og kæberne, at åbne munden (gerne med lyd), fordi det også hjælper livmodermunden til at åbne sig. Ligesom jeg gerne vil opfordres til at drikke vand. Smertelindring kommer fra min vejrtrækning eller i anden naturlig form såsom vand, rebozo, massage, akupunktur eller akupressur. Jeg føder hjemme, fordi der er ro, og fordi jeg kan koncentrere mig om at lytte til min krop – jeg tror på, at den er kompetent og ved, hvad der er brug for. Jeg vil gerne gå med den, arbejde sammen med den og med baby. Jeg vil prøve at huske på, at det her ikke kun er mig, der er på arbejde – baby er også på hårdt arbejde, og vi gør det her sammen. Vi er to om det her – jeg er der for baby, og I er der for mig – hele universets kræfter støtter op om mig og denne proces. Til gruppekonsultation viste Dorthe også en stilling, hvor fødselshjælperen sidder på en stol, jeg sætter mig overskrævs og holder om nakken/ryggen på hjælperen. Hjælperen spreder benene let fra hinanden, så jeg automatisk kommer til at sprede i bækkenet. Hjælperen kan holde mig rundt om lænden og eventuelt massere eller trykke. Mellem veerne kan jeg læne mig ind over hjælperen og slappe af. Jeg tror, jeg får brug for et mantra, et eller andet anker, jeg kan holde fast i, når veerne kommer. Det kunne være min vejrtrækning eller at gentage en sætning for eksempel, at min krop er kompetent, den ved lige hvad den gør, baby og jeg gør det her sammen. Jeg ønsker mig rigtig meget opbakning, opmuntring, omsorg, massage og kærtegn, men ikke medlidenhed. Jeg er bevidst om, at der kan være nogle smukke sirener, der lokker med deres sang, og at det er vigtigt ikke at gå med dem. Mine sirener er X, at jeg er alene og offer. Det er formentlig et udtryk for behov for omsorg. Løsningen er ikke medlidenhed – det vil fastholde mig i offerrollen – men meget gerne omsorg. Det kan være lidt massage eller at høre, at jeg klarer det godt. Jeg vil gerne føde siddende på hug, stående eller på alle fire – og meget gerne i karret. Med mindre jeg selv beder om det, vil jeg gerne undgå at føde liggende på ryggen eller halvt siddende. Ligger jeg mig alligevel på ryggen, vil jeg gerne opfordres til at finde en anden stilling fx ved at fortælle mig, at det faktisk gør det nemmere at føde, hvis jeg rejser mig op. Bagefter vil jeg gerne have baby tæt på mig. Det er ikke vigtigt, om baby bliver målt og vejet nu eller om nogle dage. Det vigtige er, at vi kan være tæt, og at baby føler sig tryg og ved, at jeg er der. Jeg vil gerne beholde navlestrengen intakt, indtil den selv holder op med at pulsere. Også selvom der går et par timer. Hvem der klipper den, har jeg ikke på nuværende tidspunkt nogen holdning til. Jeg synes nok ikke, at det er så vigtigt. Jeg behøver ikke en oxytocin sprøjte. Jeg har tillid til, at fødsel og amning giver mig den naturlige oxytocin, der er brug for. Jeg vil gerne gemme moderkagen, så med mindre der kommer andre instrukser, så skal den i fryseren i en pose eller en boks. Jeg har endnu ikke taget stilling til K-vitamin Jeg vil gerne have foretaget PKU, men vente med høre-test af baby. Jeg vil meget gerne have taget lidt billeder undervejs, og selvfølgelig også når baby er kommet ud, så længe det ikke bliver på bekostning af noget andet. Måske vil jeg pludselig have, at min mor skal være der. Det kan også være, at jeg beder jer andre om at gå. Giv mig eventuelt fem minutter til lige at overveje det igen, og hvis jeg stadig har det sådan, så tag det ikke personligt. I skal vide, at jeg føler mig meget taknemmelig over, at skulle dele denne oplevelse med lige præcis jer – jeg kan i sandhed ikke forestille mig et bedre hold at have omkring sig. Jeg er selvfølgelig spændt og lidt nervøs, men også meget tryg. Og taknemmelig. Tænk sig, at I er ’mine’. Og at det er jer, der vil hjælpe med at bringe baby til verden. Det er jer, og jeres sjæle, som vil være det første, hun møder. Jeg kan ikke forestille mig en bedre begyndelse. De kærligste tanker Anne. I tilfælde af, at det bliver nødvendigt at tage på hospitalet, opfordrer Marta og Dorthe til også at skrive et kort brev til jordemoderen derinde. Dels fordi det måske skal gå stærkt og dels fordi hospitalsjordemoderen ikke har haft et langt forløb med mig, skal det være mere kort og koncist. Måske har du også lyst til at skrive et brev til din jordemoder, så hun kender dine ønsker og kan gøre sit bedste for at give dig den fødsel, du ønsker. Kære Jordemoder som skal varetage min fødsel, Jeg valgte at føde hjemme i vand, fordi jeg ønsker en så rolig, naturlig og uteknisk fødsel som mulig. Dette brev er et udtryk for de ønsker og forhåbninger, jeg har til min fødsel. I samme åndedrag er det vigtigt at sige, at jeg er fuldstændig indforstået med, at tingene kan blive på en anden måde, og det er helt okay. Grundlæggende vil jeg ikke tilbydes smertelindring i form af lattergas, epidural og lignende, og så vidt muligt undgå indgreb. Jeg vil gerne være aktiv i min fødsel og i de beslutninger der eventuelt skal tages. Fortæl mig gerne hvad der sker undervejs, og hvilke fordele og ulemper der er. Hensynet til barnet har førsteprioritet, men hvis det er muligt, forestiller jeg mig, at min fødsel indeholder følgende: Jeg vil gerne udforske hvile, bevægelse og noget at drikke og spise, før ve-drop og lignende. Smertelindring i form af min vejrtrækning eller i anden naturlig form såsom vand, reboso, massage, akupunktur eller akupressur er meget velkomment. Jeg vil gerne hjælpes til at føde siddende på hug, stående eller på alle fire – og meget gerne i vand. Jeg vil gerne undgå at føde liggende på ryggen eller halvt siddende. Jeg ønsker ikke at blive guidet i pressefasen. Hvis jeg får brug for at blive guidet skal jeg nok bede om det. Jeg vil gerne have baby tæt på mig umiddelbart efter fødslen. Det er ikke vigtigt om baby bliver målt og vejet. Det vigtige er, at vi kan være tæt. Jeg vil gerne beholde navlestrengen intakt, indtil den selv holder op med at pulsere. Også selvom der går et par timer. Jeg behøver ikke en oxytocin sprøjte. Jeg har tillid til, at fødsel og amning giver mig den naturlige oxytocin, der er brug for. Jeg har endnu ikke taget stilling til K-vitamin. Jeg vil gerne have foretaget PKU, men vente med høre-test af baby. I tilfælde af kejsersnit vil jeg gerne have dæmpet belysningen så meget som muligt. Jeg ønsker også, at der er stilhed og ro, dog vil jeg sætte stor pris på, hvis lægen vil fortælle, hvad han gør – både til mig, men især til baby. Bagefter vil jeg gerne have baby på min hud med tæpper om. Hvis ikke det kan lade sig gøre, vil jeg gerne have at min fødselshjælper får baby på sin hud med tæpper om. Eventuel førstehjælp er selvfølgelig nødvendig, men yderligere undersøgelser kan vente til senere. Om muligt vil jeg også gerne vente med at klippe navlestrengen til den selv holder op med at pulsere. Tak fordi du vil hjælpe og støtte mig i fødslen af mit barn. Kærlig hilsen Anne.