Delebarn får stress af to hjem

Familiens problem: 

Martin blev skilt fra Rasmus’ mor, da Rasmus var tre år. To år senere fandt Martin sammen med Carina, og de har siden boet sammen. I dag er Rasmus 12 år og bor skiftevis en uge hos sin mor og en uge hos sin far, Carina og lillesøster Nora på to år.

Martin og Carina føler sig kraftigt udfordret af den frihed, som Rasmus’ mor giver Rasmus, og den rastløshed de mærker i ham, hver gang han kommer hos dem. De frygter, at det på sigt vil have store konsekvenser for Rasmus og vil have svar på, hvordan de løser situationen.

Coaching

Jesper Juul: Hvad er det, vi skal tale om?

Carina: Der er stor forskel på værdierne i Rasmus’ mors hjem og i vores. Han er en uge hos os hver, og han har sindssygt svært ved at koncentrere sig. Også med hensyn til lektierne.

Martin: Vi har spurgt ham, om han gerne vil være længere tid det ene sted? Men der siger han; ”Næ, det er okay.” Men han har jo heller ikke prøvet andet. Jeg kan godt tænke: Er vi i gang med at gøre et barn fortræd? Han er så hektisk.

For eksempel hvis han skal skrive et digt til skolen, så begynder han at skrive 7 digte, fordi så kan han lave en digtsamling, og han kender en, der har et forlag, og så kunne han få udgivet en bog. Han fantaserer allerede om ferniseringen!!

Jesper Juul: Oplever I det som noget, han har ændret sig til, eller har han altid været sådan?

Martin: Jeg synes, det har ligget i ham længe. Han har svært ved at lege selv og svært ved at være fokuseret. Vi når lige at få fat i ham, så skal han over til sin mor igen.

Jesper Juul: Hvad er den overordnede principielle forskel mellem jer og hans mor?

Carina: At vi mener, at man nogle gange skal arbejde lidt, før man får et resultat. Og at der er voksensamtaler, han ikke skal involveres i, for eksempel om penge.

Jesper Juul: Kommenterer han det?

Carina: Ja. For eksempel har han ikke computer hjemme hos os. Det har han hos sin mor, hvor han ser film og spiller PlayStationspil til over 15 år.

Jesper Juul: Har I hørt ham tale om forskellene mellem de to sæt værdier, han oplever hos jer hver især?

Carina: Ja. Han kan godt sige, der er en stor forskel. Men han beklager sig ikke over det.

Jesper Juul: Hvad ellers?

Martin: Han kommer med rigtig mange bekendelser, det første døgns tid han er hos os. For eksempel at han har købt en Jack Ass film, som er rated 15+, ”Men mor har givet mig lov. Og det bryder du dig jo ikke om far?” ”Næ, det får du ikke lov til her,” siger jeg så. Samtidig frygter jeg, han lukker ned for den kanal på et tidspunkt.

Jesper Juul: Det tror jeg ikke, du behøver at være bange for, i hvert fald ikke før han kommer i puberteten og skaffer sig lidt privatliv. Hvem synes I, han ligner mest?

Carina: I starten af ugen hos os, gør han mange ting, der minder om hans mor, men i slutningen af ugen, så falder han til ro, spiller ikke verdensmand og bliver lidt mere nørdet.

Jesper Juul: For at svare på jeres første spørgsmål, så tror jeg ikke, at I er i færd med at gøre ham fortræd. Min lidt stilfærdige diagnose er dog, at han er permanent stresset, og det har han været længe.

Hvis han nu boede hos jer det næste år eller to år, så ville det muligvis løse sig. Jeg tror også, I skal finde en god, gammel afspændingspædagog, som kan lære ham at fokusere og være i sin egen krop. Så han også kan mærke, hvad der er godt eller skidt frem for at konsultere sine uenige forældre.

Carina: Ja, han er næsten for hurtig til at tilpasse sig.

Jesper Juul: Det er jo ikke dårligt at kunne det. Han har forholdt sig til de betingelser, der er, og så har han klippet en tå og hakket en hæl for at få det til at fungere. Og så er der noget, han ikke har lært. Og det er vigtigt, at I begynder at bruge det ord: At der er noget, han ikke har lært endnu, nemlig at tage hånd om sig selv.

Sig til ham, at I har set, hvor dygtig han er til at leve i to familier uden at idyllisere den ene verden og skide på den anden.

Og at I også har lagt mærke til, at det er svært for ham at få sig selv med i kufferten frem og tilbage.

Så jeres tilbud går ud på, at han lærer at mærke, hvem han selv er, og hvordan han selv har det. Spørg om han kunne tænke sig det? Og det er godt at sige, at ”vi var på vej til at tro, at det var et problem, men det er det ikke. Det er bare noget, du skal lære.”

Martin: Det er det, jeg mener, med at gøre ham fortræd. Jeg kan ikke mærke ham.

Jesper Juul: Sådan er det med mange danske børn. De er overstimulerede, allerede når klokken er 14, og savner at mærke sig selv. I kunne også hjælpe ham ved at sige, at I bedst kunne tænke jer, at han boede hos jer.

Carina: Det ville hans mor aldrig gå med til!

Jesper Juul: Nej, nej, men så ved han, hvor han har jer. Og det er netop det, han selv skal lære. At melde ud med hvad han synes og tænker og helst vil have, frem for det, der passer ind strategisk. Og så kan I gøre det klart, at det ikke er hans job at sørge for det.

Carina: Så du mener, vi skal foreslå ham, hvad vi gerne vil? Men hans mor må ikke føle sig bagvasket ovre hos os.

Jesper Juul: Næ, men det gør I jo heller ikke. I fortæller jo bare, hvad I gerne vil have. Han vil få mest modstand hos jer, og det har han brug for, hvis han skal finde ud af, hvem han selv er. Men det kan være, at I skal lokke ham på den der afspændingspædagog først og så sige det andet senere.

Martin: Inderst inde er det jo det, vi gerne vil. At han sagde: ”Jeg vil gerne bo her hos jer.”

Jesper Juul: Lur mig, om ikke han godt ved, at det måske ikke kan lade sig gøre lige nu.

Carina: Jeg kan godt se pointen i at melde rent ud.

Jesper Juul: Ja, det er vigtigt, at han ved, hvor I står. Sandheden er jo ikke politisk korrekt. Sandheden er bare sandheden.

Martin: Ja, og så snakke med hans lærere om, hvordan vi hjælper ham med at blive bedre til at koncentrere sig.

Jesper Juul: Hans lærere skal give ham friheden lidt efter lidt, og berolige ham, når han føler sig forvirret, og sige: ”Det er okay, at du føler dig fortabt nu, kom ind i dig selv igen, træf nogle valg og kom videre.” Det er frygteligt vigtigt, at det ikke bliver gjort til et problem.

Fakta er, at han har tilbragt sit liv i to vidt forskellige familier. Der er meget, han har lært, og der er noget, han ikke har lært, og det kan han lære de næste par år.

Efter coaching

Martin: Det, jeg fik ud af mødet med Jesper Juul, det var, at vi skulle lære Rasmus ting. Jeg har bare forventet, at han kunne ting som at rydde op på sit værelse, vaske sig, vaske hår og rede seng. Men man er jo nødt til at lære ham, hvordan han gør, så det er jeg blevet bedre til.

Vi har også meldt rent ud over for Rasmus’ mor, og hun har set, at der er en del for hende at arbejde med. Og det er hun begyndt på.

Desuden er jeg blevet bevidst om nogle ting i mig selv, omkring det at være del af en skilsmisse-familie. Jeg synes, at der er noget, der hedder ansvar, som er forvirrende, når man deler sit barn. Hvem har egentlig ansvaret? Det er der nærmest ingen, der har. Alle vil gerne have ’a good’ time, når barnet er der. Jeg kan mærke, at der er nogle ting, som jeg har tilladt…også fordi jeg ikke vidste bedre. På sin vis har jeg fralagt mig et ansvar som far, fordi det var nemmere. Det er ikke nogen undskyldning, at min egen far ikke var nogen rollemodel for mig.

Jeg har ikke været så ansvarlig, som jeg gerne ville. Det har jeg set gennem den sidste tid, og jeg har tænkt mig at arbejde videre med det, så vi kan blive bedre til at give Rasmus den støtte, han har brug for.