Faktaboks
Amalie Nebelong er freelancejournalist. Hun bor på Østerbro i København med sin mand og to børn på to og fem år.
Karriere og familieliv. En ligning, der er så håbløst besværlig at få til at gå op. Med mindre du er typen, der har det helt fint med at lade dine børn være i daginstitution fra klokken ni til sytten hver dag. Måske fungerer det vitterligt for nogen. Jeg kender dem bare ikke. Jeg oplever tværtimod, at virkelig mange i min omgangskreds, inklusive forældrene i mine børns institutioner, bliver helt lettede og ser det som en anledning til selv at lukke op, når jeg åbent beretter om, at jeg er lykkelig for ikke at have et fuldtidsarbejde i de år, hvor mine børn er små.
Børn, Netto og ulvetime er en dårlig kombi
"Moderne forældre har rigtig mange bolde i luften"Børn er (også) hårde, krævende og udfordrende
Jeg bliver en bedre mor, når jeg er væk fra mine børnUperfekt på den perfekte måde
Jeg ville ønske, at jeg kunne blive bedre til at sige til mig selv, at det er ok. Det gør ikke noget, at det er hårdt. Det gør ikke familielivet mindre perfekt eller mindre vigtigt, at jeg er sammen med mine børn, uanset om dagen er henrivende eller hård. For jeg tror på, at børn har brug for at være så meget som muligt sammen med deres forældre, når de er små.
At min søn og min datter ofte bliver uvenner hænger sammen med, at de er så tætte, som de er. De er meget sammen og ryger derfor også mere i totterne på hinanden. Ligesom at jeg også skændes mere med min mand end med en ven, jeg ser sjældent. Og selvfølgelig ved min mand og jeg ikke altid, hvad vi skal gøre i en given situation. For vi er mennesker, og vi har ikke stået i den situation før. Kedsomheden er heller ikke kun skidt, for ved at være der så meget for børnene rent fysisk, giver jeg mine dem tryghed og en indre ro, der vil følge dem fremover. Imens krydser jeg fingre for, at de voksne mennesker, jeg ikke ser så meget i de her år, også er der, når jeg kommer ud på den anden side.
Uden hensigten at fornærme (alt for mange) vil jeg vove den påstand, at hvis flere af os turde tillade sig at være uperfekte sammen med vores børn – at det ofte er nok bare at være fysisk tilstede sammen – så ville vi nok i virkeligheden komme nærmere det perfekte, for så ville vi kunne overskue at være mere sammen. For det uperfekte samvær er ofte godt nok. Også for mine børn.
LÆS OGSÅ: Familielivet er et projekt, der skal planlægges – og være perfekt
LÆS OGSÅ: Debat: Bør vi arbejde mindre?
LÆS OGSÅ: Går vores liv kun op i arbejde frem for familie?
