Sådan skændes du bedst med din kæreste, når I har børn

I den ideelle verden elsker mor og far alt ved hinanden. Især deres måde at håndtere de fælles børn. Hver dag smiler de mildt til hinanden og snakker sig til rette med rolige stemmer om de udfordringer, de måtte stå overfor. 

De kunne i hvert fald aldrig finde på at irettesætte eller bebrejde hinanden – og da slet ikke foran børnene!

LÆS OGSÅ: Sådan får du talt ordentligt med din kæreste, selvom ungerne er til stede

Men i den rigtige verden med stress og jag og finker, der har svært ved at blive på panden, er det måske mere normalt, at man kommer “til at snerre af sin mand lige foran børnene, som så snerrer igen, og så er der gang i festen.

Heldigvis må mor og far gerne skændes, og rent statistisk er der flere par, der skændes, end par, der ikke skændes. Så det handler ikke om, hvorvidt vi må skændes, men om hvordan. Det afgørende er nemlig, hvad vi forældre lukker ud af vores mund, hvad vi skændes om, og hvordan vi gør det.

Vrede er naturlig

Sådan lyder konklusionen, når Junior taler med John Aasted Halse og Fie Hørby.Begge eksperter er enige i, at man ikke skal slå sig selv i hovedet, hvis man engang imellem har brug for at få luft over for sin partner og ikke vil eller kan vente, til der er plads til det.– Det afgørende er, at det ikke bliver en del af kulturen og derved noget, der sker for tit. For så begynder det at sætte sig i børnene. Vrede er en naturlig følelse… ligesom glæde og sorg. Den bliver kun skræmmende, når vi ikke kan administrere den, så det handler om at få lukket sin vrede og uenighed ud på en konstruktiv måde. Sådan giver man også sine børn en god model for, hvordan man håndterer sin vrede, siger Fie Hørby.LÆS OGSÅ: Når mor og far skændesJohn Halse er enig:– Det handler om at vise spektret af følelser uden at gå til yderligheder. Børn kan for eksempel rigtig godt lide, at mor og far er glade for hinanden og giver hinanden kærlighed og kys – men de ville ikke bryde sig om, hvis forældrene var helt opslugte af hinanden og for eksempel gav sig til at have sex i deres nærhed. Det er præcis det samme med skænderier. Det er helt fair at komme af med en vrede over for hinanden, men hvis den bliver ond og nederdrægtig – så er det naturligvis helt, helt forbudt for børn, siger han.Det gælder både temperamentsfulde skænderier, hvor man råber og kaster med tingene, og den kolde krig med super over-kontrollerede skænderier, hvor man ikke taler sammen i timevis eller dagevis. Der er konsekvenser for børnene ved begge dele. Hvis man selv råber og skriger, smækker med døren eller kaster med tingene, så lærer børnene det, og så gør de selv det samme ret hurtigt.

Triste børn

Hvis børn i stedet oplever, at de voksne lukker ned, når noget føles svært, så lærer børnene, at konflikter må man selv bære eller putte et andet sted hen.– Og så kommer følelsen ud på en anden måde, enten i skolen i form af aggressiv adfærd over for kammeraterne ved at de bliver triste og vrede på sig selv og endda får psykosomatiske symptomer. Det er bedre at ”let it out” end at gå og gnave i det, siger John Halse og fortsætter:– I et ægteskab skal man ikke tale servilt til hinanden. Hvis du er virkelig rasende, kan du jo ikke blidt formulere: ”Du skal vide, jeg er meget sur på dig, skat!” Så det skal man heller ikke. Børn er utrolig følsomme over for, at det man siger og gør, og det man udstråler, skal passe sammen. Så vær autentisk, vær ægte, siger John Halse.LÆS OGSÅ: Drop skænderier foran børneneNår det er sagt, så skal man naturligvis ikke bare give frit slag og gå og småskændes hele tiden, for ingen – hverken børn eller voksne – har godt af at befinde sig i et negativt miljø. Så hvis der er nogle grundlæggende problemer, så løs dem, når børnene ikke er til stede. Det må helst ikke blive en evighedstilstand af bebrejdelse over hinanden derhjemme.Som forælder skal du naturligvis have mere overblik end dit barn, og derfor er det forældres opgave at stræbe efter at opføre sig ordentligt og ikke gøre børnene ængstelige.

Familiens kultur

– Et meget godt afsæt for os voksne er at huske på, at børn også er en slags mennesker. Med det mener jeg, at børn ser og hører det samme som voksne, og registrerer meget mere end vi voksne tror. Og selvfølgelig opfanger de, når mor er træt af far og omvendt, så der sker ikke noget ved, at der bliver sat ord på. Men de har ret til en forklaring efterfølgende. For de kommer i følelsesmæssige affekttilstande, hvis de overværer noget, der er uforståeligt eller uforklarligt, og det værste, børn ved, er, hvis mor og far pludselig bare smiler og lader som om, intet ubehageligt er hændt,” understreger John Halse.Uanset, hvordan du håndterer din vrede skal du være klar til at se din opførsel gentaget i dine egne børn. For mange forældre er det svært at se sig selv blive spejlet, så derfor er det godt at få gjort op med sig selv, om man Foreslå, at I tager tråden op på et andet tidspunkt, så I ikke får sagt noget, I fortryder senere. kan stå inde for familiens ”skænderi-kultur”.LÆS OGSÅ: Parforhold: Sådan overlever I det første år med barnFie Hørby foreslår, at man rent praktisk sætter sig ned en aften, når børnene sover og tager aktivt stilling til den familiekultur, man er i færd med at skabe. Så kan man for eksempel tage stilling til følgende punkter:• Hvordan taler vi sammen her i huset? Også når vi er vrede? Må man være vred? Og ked af det? Hvordan skal stemningen være ved middagsbordet?• Hvordan taler vi sammen, når vi er samlet? Er det de voksne, der stiller spørgsmålene, og børnene, der svarer? Eller kan både børn og voksne udveksle dagens oplevelser?

Uenige forældre

Det er godt, at mor og far har en grundlæggende enighed om, hvordan de gør i deres familie. Jo mere uenige forældre viser sig foran børnene, jo mere vil børnene forsøge at udfordre forældrene og gå efter det, de selv helst vil have. Uenigheden gør grænserne uklare, og det giver uro og grobund for flere konflikter for alle i familien.Er stemningen præget af en hård tone mellem forældrene, så sætter det sig i børnene. Det går ud over deres selvværd, også fordi de selv ofte får en del skæld ud i feltet. Så det bedste råd er at få styr på familiens fundament.LÆS OGSÅ: Det er ok at være uenige om opdragelseBegge eksperter understreger, at det er en rigtig dårlig idé at diskutere hinandens evner som forældre foran børnene. Det er virkelig et af de emner, som bestemt ikke egner sig til børns ører.– Selvfølgelig må mor godt gribe ind, hvis hun synes, at far laver et decideret overgreb på barnet. Men som hovedregel skal man vente med at diskutere det, til børnene er væk. For hverken mor eller far får noget ud af, at den ene forælders evner som mor eller far er blevet undergravet. Det giver nemlig endnu flere konflikter på den lange bane,” siger John Halse.Men hvis mor og far kan ”skændes” respektfuldt, er det en hel anden sag. Det vil sige, at hvis I som forældre kan give udtryk for hver jeres synspunkt, uden at gøre den anden parts synspunkt forkert eller mindre vigtigt, og hvis I ikke mindst kan lytte til hinanden, så kan der være meget læring at hente for børnene. På den måde ser de, at det er i orden at være uenige, og de lærer, hvordan man kan administrere uenighed og udtrykke sig i det hele taget, og ikke kun på den glade og positive måde.Hvis man også kan vise børnene, at der godt kan være fred, selv om man er uenige, så giver man dem virkelig en model for at rumme forskellighed, og for at man godt kan være sammen med mennesker og stadig elske dem, selv om man mener noget forskelligt.

Skal I skilles?

Generelt kan børn ikke lide, når mor og far skændes. Det kan de fleste sikkert også huske fra deres egen barndom. Børn bliver urolige og får ondt i maven af de voksnes skænderier. Fra omkring femårsalderen er deres første tanke som regel, at mor og far skal skilles, når de bliver uvenner. Det skyldes, at de møder skilsmissebørn så mange steder, at en skilsmisse er en del af deres verden – og så er de selvfølgelig bange for, at det skal ramme dem også.

LÆS OGSÅ: Skilsmisse: 5 råd før det går galt

Så husk, hvis dit barn kigger på dig med store øjne og spørger, om I nu skal skilles, fordi barnet har hørt jer skændes, så kan du sagtens berolige barnet og love, at det aldrig sker.

Dit barn har ikke brug for en langhåret bemærkning om, at ”sådan et spørgsmål kan man aldrig svare på, for vi lever i en tid, hvor mange går fra hinanden, og der er så mange fristelser ude i verden”. Dit barn har brug for at få ro i maven. Så svar roligt, at ”nej, det skal mor og far ikke nu – eller nogensinde”.

Og hvis det så sker, at I alligevel skal skilles om fire år, så må I tage den derfra. Så har dit barn haft det godt i maven så længe om ikke andet,  slår John Halse fast.

LÆS OGSÅ: Parforhold: “Vi var tæt på at gå fra hinanden”

LÆS OGSÅ: Hvad nu, hvis jeg ikke kan lide min mands børn?

LÆS OGSÅ: Parforhold: Eksperternes bedste kriseråd