Familietur i Californien

“Velkommen til dit nye hjem, Silja,” udbrød Bjørn på 4 år, hver gang vi rullede ind på en ny naturcampingplads og slog motoren fra.

Han syntes liiige, at hans lillesøster på 9 måneder skulle have denne lille forbrugeroplysning, hver gang scenariet udenfor skiftede: Ørken blev til strand, strand blev til forrevne kyster. Kyster blev til pulserende by. By blev til høje bjerge og buldrende brusende vandfald.

Vores familie, bestående af mor, far og tre børn – Silja på 9 måneder og tvillingerne Bjørn og Anna på 4 år – nåede at opleve det alt sammen i Californien i foråret. Her var vi så privilegerede at have knap fem ugers ferie til rådighed, som vi besluttede at tilbringe sammen langt hjemmefra.  Kombinationen af fem uger i Californien og mobile home er dog ikke billig og blev kun mulig for os, en familie på fem, fordi vi havde sparet op i lang tid. Desuden var jeg på barsel med vores yngste, og da far er selvstændig, havde han mulighed for at bruge fem ugers ferie på rejsen.

Men hvilke fem uger! Rejsen bød på storslåede oplevelser, men også små magiske øjeblikke, og som værdifuld sidegevinst gav turen os et styrket familiefundament, der forhåbentlig rækker langt ind i fremtiden.

Rullende hus

Allerede tidligt i vores planlægning af turen besluttede vi os for, at rejsen skulle foregå i et mobile home, fordi vi på den måde kunne vi slå os ned midt i naturen og leve udendørs samtidig med, at vi kunne nyde godt af moderne komfort i form af køleskab, mikroovn, varmeblæser og gaskomfur. Desuden kunne vi have alting med os i modsætning til, hvis vi havde valgt at leje en bil.

Havde vi valgt bilen, kunne vi med garanti være kommet hurtigere og længere omkring, men vi ville have været nødt til at slæbe børnefamiliers endeløse mængder af vasketøj, legoklodser, bleer, tuscher, sutter og alt muligt andet ud og ind af moteller.

I et mobile home havde vi alt lige ved hånden, og den viste sig desuden at være en tryg og kendt base for børnene på trods af, at vi kørte fra sted til sted. Som Anna glad udbrød i løbet af turen: “Det her er vores bil, og her er det kun OS i familien, der bestemmer!”

Sammen med vores forventningsfulde børn tog vi hul på de fem uger i ørkenen Anza-Borrego Desert, der ligger tre timers kørsel sydøst for Los Angeles.

Vores blege vinternæser trængte til lidt sol og varme, og det fik vi i rigelige mængder. Anna vågnede på grund af sit jetlag meget tidligt på campingpladsen den første morgen. Derfor gik hun, Silja og jeg en tur i den sprøde morgenluft, mens solens første stråler kæmpede for at få fat. Det var april måned, og derfor var de vilde ørkenblomster i fuldt flor.

På opdagelse i ørkenen

“Neeej, er den ikke smuk,” spurgte Anna og trippede begejstret fra blomst til blomst, mens hun plukkede med den ene hånd og knugede den voksende buket i den anden.

Næste dag tog vi i den statslige naturparks besøgscenter, hvor vi kunne se, hvilke dyr og planter der findes i ørkenen. Et af rummene var indrettet særdeles børnevenligt med udstoppede dyr og skind, som børnene måtte røre ved. De fandt desuden en reol, der viste sig at være en ren skattekiste for nysgerrige små øjne og hænder. Reolens skuffer var fyldt med små dyr: I én skuffe var der skorpioner (døde, forstås), i en anden edderkopper, i en tredje slanger, i en fjerde kaniner, i en femte mus, og så fremdeles. Alt sammen i børnehøjde og så i et tilfældigt og ikke specielt turistet besøgscenter. Wow. Børnene var højlydt begejstrede, så højlydt, at de blev dysset på af en af de såkaldte ‘park rangers’, der arbejdede i centret.

Jep, vores to store børn er højrøstede. Ligesom så mange andre 4-årige, der tilbringer mange af hverdagens vågne timer i institution. I begyndelsen af ferien satte vi derfor stort fokus på, at de skulle tale lavere, og forsøgte at forklare, at man godt kan lege uden at råbe. Det lykkedes, for til sidst i ferien var tonelejet slet ikke noget problem.

Færre konflikter end hjemme

Men ligesom derhjemme var der af og til konflikter, tårer og skænderier i omgangen med hinanden. Forskellen på at være ude og hjemme var dog, at vi som voksne oplevede større overskud til at gå konstruktivt ind i konflikterne og holde fast. En situation kunne være, at en af de store kom til at genere lillesøster, og vi bad ham eller hende om at stoppe, uden at vedkommende reagerede. Den fjerde eller femte gang vi gentog opfordringen, uden der skete noget, ville der være en konsekvens, som vi ganske roligt holdt fast i på trods af store protester. En god stund lurede jo lige om hjørnet igen. Faktisk var vi lidt mere konsekvente, end vi normalt er i dagligdagen, og det var befriende – der blev færre konflikter, i takt med at vi tilbragte mere tid sammen. Vi havde mere overskud til at være de forældre, vi gerne vil være. Dagen var ikke brolagt med institution og arbejde, men med masser af fælles oplevelser.

Vores første fælles lejrbålsoplevelse i Californien var i Agua Caliente State Park, som vi stoppede i på vores vej fra ørkenen til San Diego. Efter en badetur i stedets termisk opvarmede børnepool grillede vi over åben ild. Kyllingelår til de store børn, bøffer til de voksne – sandwich med jordnøddesmør og bananer til den mindste. Lige ved siden af grillen løb en lille varm kilde, som børnene legede ved. De fandt ud af, at man kunne hoppe over den og stikke tæerne i den – begge dele lige skønt. Da bålet var brændt ned, vendte vi snuden på vores mobile hjem mod kysten og San Diego, hvor vi skulle besøge SeaWorld.

Vi måtte hurtigt erkende, at lange kørestræk ikke var optimale. Silja på 9 måneder var ikke glad for at sidde fastspændt i lang tid ad gangen. Kørestræk på to, maksimalt tre timer med en lille frokostpause i det grønne var optimalt, og vi blev i snit to-tre nætter hvert sted. Tempoet passede os fint, da vi hjemmefra havde indstillet os på, at vi ikke skulle nå noget – Las Vegas og Grand Canyon måtte vente til en anden gang. De to store nød kørestrækkene, der blev brugt på at koble af fra de mange nye oplevelser med en lur, en historie eller musik i anlægget.

Mobile home blev en legeplads – læs videre på næste side>>

Mobile home som legeplads

Efter San Diego bevægede vi os op ad den berømte ‘Highway 1’ – en vej, der er verdensberømt, fordi vejen blotlægger den ene fantastiske havudsigt efter den anden langs hele ruten, der går fra Los Angeles i syd til Leggett knap fire timer nord for San Francisco. Undervejs mellem Los Angeles og San Francisco ligger Big Sur-kysten, som vi skuede fra campingpladsen Kirk’s Creek. Vi var så heldige, at vores teltplads lå på første parket med frit udsyn til et skummende Stillehav og grønne bjerge med skarpe klipper af den slags, som øjet slår sig på.

Udenfor hoppede Anna og Bjørn op og ned af stenene på teltpladsen, og da det trak op til uvejr, fortsatte legen indenfor, hvor mobile home’n blev forvandlet til en legeplads. Bjørn og Anna elskede at klatre op og ned fra hemsen over førerhuset på alle mulige og umulige måder: Op og ned, ned og op gik det.

Dagene forinden havde vi tilbragt i et lige så smukt naturområde et par timer mod syd – Montana de Oro State Park – hvor vi havde succes med at hive Bjørn og Anna med på en vandretur i de lyngbeklædte bjerge. Her så vi en kanin og oceaner af firben. Sten blev forvandlet til Star Wars-figurer (faktisk havde de ikke tid til at nyde udsigten, ‘vi leger lige!’), og for enden af stien lå en lille klukkende flod, hvis kluk klingede endnu bedre med en sødlig skumfidus i kinden. Silja fulgte med i stofviklen på mors mave – en uvurderlig rejsegadget, idet en vikle kun fylder lidt i kufferten og er meget mere komfortabel for mor og barn end en vandrestol.

Silja elskede at stå oppe imellem forsæderne i camperen og  udforske førerhuset, når bilen holdt stille. Gulvet var ikke en optimal legeplads, da det ofte var beskidt, men hun kunne sidde og lege og kravle lidt rundt i mors og fars dobbeltseng bagerst i bilen – under voksenopsyn, så hun ikke faldt ned. Tumlingealderen er sjov og charmerende, men også krævende for de voksne, og det ville den have været, uanset hvilken rejseform vi havde valgt.

Binder familien sammen

Selv om en camper ikke er de optimale forhold at udfolde sig under, når man er en kravlende baby på 9 måneder, så bilder vi os ind, at Silja fik en hel masse ud af at være så tæt sammen med sin familie i så lang tid, ligesom de to ældste søskende hurtigt fandt ind til hinanden og legede med hinanden i timevis modsat herhjemme, hvor de går på hver sin stue i børnehaven og har hver deres legekammerater.

Sten blev til æg, pinde til sværd, og de mange madcontainere på campingpladserne (hvor man skal opbevare sin mad, så den ikke tiltrækker bjørne) blev til huse.

De to ældste fandt ud af, at Silja også kan lege. Bjørn fandt på en leg, hvor han lod som om, hun skubbede til ham, så han faldt omkuld og trillede ned ad en bakke. Silja gik derpå – med støtte fra mor – grinende ned ad bakken og prikkede ham på maven, hvorpå de gentog seancen. Silja havde mange gyldne stunder, og under et besøg hos mors fætter og hans familie i San Francisco valgte en 9 måneder gammel Silja at tage sine første skridt under stor applaus.

Hvad så med parforholdet? Fik mor og far en masse romantiske stunder rundt om lejrbålet udenfor, når børnene var puttet? Svaret må være både ja og nej. Vi tog os sammen til at hygge alene en aften ved bålet, og vi havde mange hyggelige aftener inde i camperen, hvor vi sludrede om dagens oplevelser. Men oftest var vi meget trætte og gik tidligt omkuld efter en dag fyldt med oplevelser, bleskift, amning, og hvad der ellers opstår af forældreopgaver, når man har tre relativt små børn. Men vi var hele tiden sammen om det, og det var sjovt. Vi kender hinanden bedre som familie nu, og vi har fået en bunke værdifulde oplevelser sammen. Børnene var glade for at vende tilbage til deres legekammerater i børnehaven, men da begejstringen havde lagt sig efter nogle dage, sagde Anna: “Jeg synes, vi skal flytte til Californien!”

En flytning ligger nok ikke lige om hjørnet. Derfor har vi foreslået Anna, at vi i stedet lader et stykke Californien flytte ind i vores familie.

Se på næste side, hvor meget turen kostede…

Så meget kostede familieturen

•    Fly t/r København-Los Angeles med British Airways. Pris: 17.000 kr. inkl. skatter og afgifter for to voksne, to børn på 4 år og en baby.

•    Leje af mobile home gennem FDM Travels. Pris: 16.000 kr. Prisen inkluderer leje af personlige udstyrsstykker såsom håndklæder, linned og vaskestykker og køkkenudstyr. Hvis I bestiller tættere på afgang og skal rejse i højsæsonen, er prisen cirka tre gange så høj. Det er en rigtig god idé at bestille mobile homes i god tid, da prisen er afhængig af udbud og efterspørgsel. Der kan også være perioder med gode tilbud (for eksempel 4 uger for 2 ugers pris, gratis envejsleje eller ½ pris på miles) – så er du fleksibel, kan der være mange penge at spare.

•    Vores benzinforbrug på de cirka 3.500 kilometer, vi kørte, var ca. 4.000 kr.

•    Logi på campingpladser og afbenyttelse af naturcampingpladser i dagtimer ca. 8.000 kr. Vi boede på en kombination af kommercielle campingpladser og statsdrevne naturcampingpladser – de såkaldte ‘State Parks’. De kommercielle kostede mellem 225 og 430 kr. pr. nat for en camper, de mere primitive naturcampingpladser kostede mellem 115 og 171 kr. pr. nat. Man kan også vælge at overnatte på parkeringspladser, eksempelvis foran Wal-Mart. De er gratis. Til sammenligning koster en nat på et gennemsnitligt motel for fem personer ca. 250-400 kr. Vi tilbragte den første nat på hotel, og i alt fem nætter hos venner og familie.

•    Udgifter til SeaWorld 1 dag og Disneyland 2 dage: 6.200 kr. Dækker over entré, leje af klapvogne, parkering, frokost i Disneyland (man må ikke medbringe egen mad).

•    Mad, div. nødvendige indkøb og div. entréer: ca. 22.000 kr.  

•    I alt kostede den fem uger lange tur for familien på fem: 82.200 kr.