-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Forskning giver nyt håb til astmabørn
Læger har længe vidst, at virusinfektioner forværrer astmaen. Nu peger forskningsresultaterne i retning af en anden kilde til astma.
Det er forskere fra Dansk BørneAstma Center på Københavns Universitet og Gentofte Hospital, der har gjort en opdagelse, som efter deres vurdering kan revolutionere behandlingen af børn, der er ramt af de generende symptomer.
– Vi har ingen medicin mod virusinfektioner. Men nu har vi opdaget, at anfaldene også kan udløses af infektioner, forårsaget af bakterier, siger én af forskerne, professor i pædiatri Hans Bisgaard, i en nyhedsmail fra Københavns Universitet.
Forskerne vil nu undersøge, om behandling med antibiotika kan hjælpe børnene, når de får et anfald og samtidig plages af en bakterieinfektion.
Forskerne på astmacentret undersøgte i alt 361 børn i alderen fra fire uger til tre år for virus- og bakterieinfektioner under svære astmaanfald. Konklusion: Lige så mange børn var udelukkende inficeret med luftvejsbakterier som med virusinfektioner i luftvejene.
Effekten af antibiotika skal nu undersøges ved et stort, kontrolleret forsøg på Dansk BørneAstma Center. Forskernes observationer af sammenhængen mellem bakterieinfektioner og akutte astmaanfald blev tirsdag offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal.
Kilde: dr.dk