Haps! Når børn bider

Hvorfor bider mit barn? Gør vi noget galt? Hvis dit barn har det med at sætte tænderne i legekammeraterne eller dig, er det godt at have i baghovedet, at det at bide er en normal del af mange børns udvikling. Men selvfølgelig går det i det lange løb ikke, at tumlingen bider sig vej gennem hverdagen. Og problemet kan klares ved at sætte kærligt og konsekvent ind.

Børn, der bider, har brug for omsorg og vejledning. Undgå derfor at skælde højlydt ud, når hidsigproppen bider, og fortæl i stedet med en bestemt stemmeføring, at det ikke er okay, og sig, ‘stop!’.

Det gør ikke noget, at barnet mærker din umiddelbare reaktion af forskrækkelse. Hvis du har et barn under halvandet år, der bider af ivrig kærlighed eller for at eksperimentere, er dette ofte nok. Men hvis guldklumpen er lidt større, skal der også lidt mere til. Her er barnet nemlig i gang med den vigtige spæde start på det sociale liv, og du skal indstille dig på, at det, selv med din hjælp, vil tage længere tid at få bideriet stoppet.

Grib kærligt ind

Når børn, der er over halvandet år gamle, bider, handler det ikke længere om at smage på og undersøge verden. Det handler om frustration. I denne alder har dit barn stadig svært ved at styre sine impulser, og når et andet barn tager din tumlings legetøj eller opmærksomheden, sætter vreden og frustrationen ind, og haps!

Når du ser, at Vilhelm lægger an til at bide et andet barn, fordi han vil have barnets legetøj, så grib ind på følgende måde: Sig, ‘stop, Vilhelm’. Læg armen kærligt om Vilhelm og det andet barn, hvis du kan komme til det, for med dit kropssprog at vise, hvordan man kommunikerer venligt. Undgå at skælde ud eller tale i et vredt tonefald.

Spørg så Vilhelm ‘vil du gerne have lov til at lege med Sørens legetøj?’. Har Vilhelm sprog, kan han selv spørge om det, men ellers må du låne ham ord til at spørge. Hvis det andet barn nægter at låne Vilhelm den røde bil, så hjælp ham med at se mulighederne i den blå eller grønne bil.

Husk samtidig at bekræfte din tumlings positive adfærd med et smil og et ‘ja, sådan’, når det går godt. Det kan også være en god idé at tale om Vilhelms bideri med pædagogerne i institutionen, så I kan hjælpes ad.

Empatien vokser frem

Fra toårsalderen og frem kan du begynde at appellere til din vildbasses spirende empati. Her kan du også hjælpe ved at sige, ‘se, Søren bliver ked af det, når du bider ham’. Eller ‘se, Søren bliver rigtig glad, når han får lov til at lege med den røde bil’.

Overvej for en sikkerheds skyld, om der kan være ting i dagligdagen, der stresser dit barn. Det kan både være i familielivet og i institutionen, og prøv at ændre på dét, du eventuelt er blevet opmærksom på.

Der er dog størst sandsynlighed for, at du har en helt almindelig sød unge, som har brug for en kærlig, hjælpende hånd til at komme igennem en besværlig fase i sit liv. Og at barnet for altid vil have lagt hapseriet bag sig, når han begynder i børnehave.

Kilder: Farmorogborn.dk og Netsundhedsplejersken.dk