Har I fået telefonitis?

Sofus på bare et år har allerede fået øjnene op for den fantastiske metalæske, som mor og far hele tiden holder op til øret. Med tydelige fagter gør han tegn til, at den vil han altså have fat i. Der er lys i, og den siger så sjovt, når man trykker på den. Og trods forældrenes mange anstrengelser om det modsatte lykkes det tit den lille bestemte fyr at få fat på dyret.

„Hej, hej,” siger han og holder tingesten lige ud for sit lille øre, sådan som han har set mor og far gøre det.

Måske kender du scenen hjemmefra, hvor det lille barn kommer gående enten med din mobil, hvis barnet har haft held til at få fingre i den, eller med en træklods eller en legetøjsbil holdt op til øret, som snakkede de i mobil.

De fleste børn i dag vokser op i det, man kan kalde mobilalderen, med forældre der – i hvert fald nogle gange – har svært ved at lade mobilen ligge, når de er lige ved at lege hest og rytter med deres poder eller midt i frikadellerne. Eller som bare liiige skal aftale noget med søster Dorte, selv om deres yngste egentlig har brug for hjælp til det svære puslespil med 16 Peter Plys-brikker.

God mobilkultur

Netop fordi børnene kopierer de voksne, er det en god idé ifølge medieforsker, Tem Frank Andersen, at få indført nogle gode mobilvaner og noget pli i forhold til de værdier, man har i familien.

„Hvis det er en familie, der værdsætter, at man er sammen for eksempel til måltiderne uden forstyrrende elementer, så må man lære at slukke for mobilen i det tidsrum. Det er også godt at lære sine børn via eksemplets magt, at der er nogle ting, der bare ikke er passende mobiladfærd,” siger medieforskeren.

For familieterapeut Vibeke Dalum handler en god mobilkultur for forældrene især om at sende tydelige signaler til barnet om, hvad de vil lige nu.

Hvis forældre signalerer til deres barn, at ”nu er jeg sammen med dig,” og de så alligevel er optagede af mobilen eller af at tjekke mails, så bliver det lille barn forvirret.

„De helt små uden sprog får en fornemmelse af, at der er noget galt. Men de forstår ikke helt, hvad det er. Derfor er det vigtigt at melde klart ud til sit barn, at nu taler jeg altså i telefon eller skal gøre noget arbejde færdigt,” siger Vibeke Dalum, der lægger vægt på, at samværet mellem barn og forældre skal være ordentligt.

„Børn har brug for at kommunikere med omverdenen for at udvikle sig. Hvis forældrene hele tiden er optaget af noget andet end barnet, kommer barnet til at føle, at det ikke er vigtigt,” siger Vibeke Dalum.

Informationer og færdigheder

„Moar. Din telefon ringer,” lyder det fra barn nummer to i familien. „Nej, det var bare en sms,” råber storesøster Majse på fem år. Hun har helt styr på det der med mobilens mange funktioner. „Hvem var det nu fra, mor?,” spørger hun nysgerrigt.

Ifølge medieforsker Tem Frank Andersen fra Ålborg Universitet har både børn og vi voksne på meget kort tid vænnet os til det nye kommunikationsredskab. I maj 2007 var der 5,8 millioner mobilkunder registreret i Danmark – altså flere, end vi er indbyggere her i landet.

En af de positive ting, vi forældre har fået ud af mobiltelefonerne ved hele tiden at ”være på,” er ifølge medieforskeren, at vores hjerner efterhånden vænner sig til at kunne klare flere informationer.

„Der er stort set ikke nogle tidspunkter på døgnet, hvor vi ikke enten er i gang med at tale (f.eks.i telefon) eller skrive (sms eller mail). Og det påvirker vores hjerner og gør os i stand til at takle flere informationer, hvilket er godt i vore dages videnssamfund,” siger Tem Frank Andersen.

Det er ikke bare mobilen, vi er ”på” derhjemme, men også i høj grad computerne.

Og hvor vi voksne har skullet lære at navigere rundt i de nye, tekniske vidundermidler, så får vores børn en hel anden naturlig tilgang til de nye kommunikationsredskaber. Selv helt små børn sidder og klikker med en mus som det letteste i verden og tilegner sig nogle færdigheder gennem legen med computeren.

Ifølge Vibeke Dalum er det ikke voldsomt vigtigt, at helt små børn kommer tidligt i gang med computerne eller anden elektronik. De skal nok nå det.

„Men hvis ens barn er interesseret i computeren, så er det en god idé, at barnet sidder på skødet af mor eller far, så de sammen kan klikke sig ind på de gode hjemmesider, barnet synes er sjove,” siger Vibeke Dalum.

Mobilsnak er ligesom slik

Sofus river sin mor i benet og klynker så højlydt, at han overdøver kollegaens stemme, der ellers lige vil koordinere et oplæg på et vigtigt møde i morgen via mobilen. Selv om han endnu ikke kan sige det med ord, er der ingen tvivl om budskabet.

„Det er altså ikke lige nu, du skal snakke arbejde. Jeg vil ha’ dig, mor.”

Nærvær med familien i centrum handler ifølge familieterapeut Vibeke Dalum om valg. Og for at kunne tage de rigtige valg, er det vigtigt at erkende, at mobilen og computeren er et forbrugsgode lidt på linje med alkohol, junkfood eller slik.

„Vi har ikke absolut brug for at tale i mobil eller tjekke mails. Derfor skal forældre gøre sig klart, hvor stort et forbrug man vil have i familien, når det handler om elektroniske hjælpemidler. På samme måde som vi definerer vores forbrug af junkfood eller slik,” siger Vibeke Dalum.

Nærvær er også at give sig selv muligheden for at blive en ”aktiv deltager i familien.”

„Selv om børnene ved første øjekast hygger sig og klarer sig selv, så far eller mor sagtens kan smutte en tur på nettet eller sende et par sms’er, så er de ikke længere opmærksomme på det, der opstår blandt børnene – og kan derfor heller ikke være en del af det,” siger Vibeke Dalum.