Jeg forstår ikke min datter

Baggrund

Anita har svært ved at håndtere sin datter Kaja på 4 år, som hun oplever som meget sur og tvær. Anita mener selv, at problemet ligger i forskelligheden mellem hende og datteren. For eksempel er Anita til kys og kram, mens datteren ikke kan lide det. Anita efterlyser Jesper Juuls hjælp til at forstå og kommunikere bedre med sin datter. Hun har læst Jesper Juuls bog ‘Dit kompetente barn’, hvilket har fået nogle ting til at falde på plads, men hun vil gerne have opbakning til at fortsætte kursen.

Jesper Juul: Hvordan var det i begyndelsen? Hun er jo nummer to? Mærkede du noget i graviditeten?

Anita: Hun var anderledes allerede fra fødslen. Hun græd de første par måneder og var meget mere aktiv end sin bror. Jeg troede, man formede børnene, sådan som man gerne ville have dem, men jeg kunne mærke, at de var forskellige. Hun er anderledes end sin bror – både mere glad og mere rasende.

Jesper Juul: Snakkede du med nogen om det de første måneder?

Anita: Ja, jeg troede, hun havde luft i maven, og hun fik også dråber og zoneterapi. Da hun var tre måneder, ville hun sove hos mor.

Jesper Juul: Så den nærkontakt vil hun gerne have?

Bo: Ja, men så alligevel ikke.

Anita: Hun kan godt, hvis man kysser eller krammer hende, når hun har lyst.

Jesper Juul: Er det ens i forhold til jer begge?

Far: Nej, jeg bliver losset hurtigere væk. Det er sjældent, jeg kan få lov til at give hende et kys.

Anita: Vi har som regel ‘hvert vores barn’ – far lægger bror, og jeg lægger søster. Heldigvis er bror meget farglad, så det passer fint.

Jesper Juul: Så i takt med, at du er blevet bevidst om, at hun ikke er som bror og ikke er som dig, så går det bedre?

Anita: Ja.

Jesper Juul: Det er altid interessant med de børn, der bliver født ‘frustrerede’. Det er jo ikke til at forklare, men det er frygtelig anstrengende for forældrene.

Anita: Ja, det kan det være.

Jesper Juul: Det, jeg hører jer sige, er, at der er flere konflikter, end I bryder jer om?

Læs videre på næste side>>

Begge: Ja.

Jesper Juul: Går hun i børnehave?

Anita: Ja, og der har vi fået at vide, at de har haft besøg af en psykolog, som mener, at hun har sociale problemer. De har før sagt, at hun ikke kunne sidde stille ved bordet, men nu siger de pludselig, at hun ingen venner har, og i nogle perioder vil hun ikke i børnehave.

Jesper Juul: Det tror da fanden. Det er sørgeligt. I 1990’erne talte vi om, at børn skulle passe ned i en A4-størrelse, nu er vi nede i A5, snart bliver det jo visitkort-børn.

Jesper Juul: Kan I give mig eksempler på de konflikter, I oplever derhjemme?

Anita: En dag, vi skulle gå fra børnehaven, ville hun ikke have flyverdragt på. Hun hidsede sig op, men fik flyverdragten på. Da vi gik, sad hun bag på cyklen, men da det var Lukas’ (storebror, red.) tur til at sidde bagpå, kastede hun sig ned på vejen og råbte og skreg. Jeg ville tidligere have sagt til hende, at hun skulle lade være. Men jeg gik bare fra hende. Hun skabte sig helt tosset, og det endte med, at Lukas lod hende sidde på cyklen. Og så var hun glad.

Jesper Juul: Hvor gik det galt, tror du?

Anita: Jeg var allerede irriteret på hende i børnehaven på grund af. flyverdragten. Men jeg forstod det ikke rigtig.

Jesper Juul: Jeg tror godt, jeg ved det, men jeg skal lige høre et par eksempler mere.

Anita: Når hun skal have redt håret, vil hun ikke, og så skal jeg løbe rundt efter hende i hele huset. Der forstår jeg ikke, hvorfor hun hidser sig op over det skide hår.

Jesper Juul: Hvad siger hun?

Anita: Ikke så meget, hun løber bare sin vej, og jeg følger med.

Bo: Det gør hun tit.

Anita: I dag sparkede hun til mig, og så blev jeg hidsig.

Jesper Juul: Har I bare et eksempel mere?

Bo: Det er snart svært at finde, så måske er hun ikke så umulig alligevel …

Anita: Forleden flejnede hun over, at der manglede en millimeter pålægschokolade på hendes mad.

Jesper Juul: Det er nok. Jeg har luret på, om hun skulle være det, man kalder et autonomt barn. Det er hun ikke, men hun har nogle træk tilfælles med dem. Vi får flere og flere børn, der ikke finder sig i at blive kommanderet med. Det er sjovt, for forældre kan næsten aldrig huske, hvad de selv siger, men altid hvad børnene siger. De siger ‘vi siger, nu er det sengetid’, men det passer ikke. Det, de siger, er enten ‘VI skal i seng nu’ eller ‘nu skal VI spise’. Det stiller de ikke op til, de her børn – de tænker ‘det kan godt være, DU er sulten, men det er JEG fandeme ikke’. Der hjælper det at stille sig til rådighed og sige, ‘nu er maden færdig. Du er velkommen, hvis du er sulten’. Efter nogle minutter sidder barnet og spiser. Eller ‘det nærmer sig sengetid, sig til, når jeg skal putte dig’. Så er der nogen, der vil sige ‘det kan da ikke være meningen, at en 3-4-årig skal bestemme’. Men bestemme er et magt-ord, og det handler ikke om magt. Det er klart, at hvis man skal genere sin frisørmor og sige, ‘dette her fungerer ikke’, så skal man nægte at blive friseret. Det handler ikke om, hvem der skal bestemme. Det handler om, at nu har vi lært om hende, at hun ikke bryder sig om at blive kommanderet med.

Så nu beslutter vi os for at lade være med at gøre det. Laver en mental overbygning, så der også bliver plads til hende i huset. Det handler ikke om, at storebror skal sige ‘åh, bare giv hende, hvad hun vil have’. Forstår I, hvad jeg mener?

Anita: Ja.

Jesper Juul: Når man har haft et forløb, som var frustrerende for alle parter, er det en god idé at markere overgangen til noget nyt. Og her er det vigtigt, at storebror er med. Sig: ‘de første fire år af dit liv har været besværlige. Det er gået op for os, at du ikke er, som vi troede, du var. Vi bryder os ikke om at slås hele tiden. Det vil vi gerne undgå. Det betyder ikke, at du kan bestemme alting selv, men at vi vil finde en anden måde at snakke med dig på’. Vælg selv jeres ord, men pas på ikke at vælge børneord. Tal, som I ville tale til en anden voksen, venligt og nysgerrigt. Brug standardspørgsmålet, ‘hvad vil du gerne have?’ Så kan hun enten svare, hvad hun vil have, hvis hun ved det, eller hun kan svare, ‘det ved jeg ikke’. Slagsmålet med flyverdragten ville jeg lade være med at tage. Det er jo ligegyldigt. Den med håret ville jeg joke lidt med – ‘er du så sur på mig, at jeg skal skamme mig over dit uglede hår?’, så vil du hurtigt slippe for den. Du kan også prøve at spørge, ‘hvad vil du have på?’ Hvis hun så vælger noget, der er alt for tyndt til vejret, er skaden jo til at overse. Sig evt., ‘jeg tror, du kommer til at fryse’, så du har god samvittighed, og giv hende en pose med varmere tøj med.

Anita: Så vi skal bare lade stå til?

Læs videre på næste side>>

Jesper Juul: Nej, forstår I forskellen mellem at sige, ‘jeg orker ikke ballade’ og så det her?

Anita: Ja.

Jesper Juul: Ingen ved, hvorfor hun er kommet til verden i det humør, men det gjorde hun. Jeg siger ikke, ‘vær forsigtig og hensynsfuld’, men her er en pige, som har følt sig tvunget og ikke kunnet holde det ud. Hun siger, ‘jeg vil hellere være alene, end jeg vil manipuleres med’.

Anita og Bo: Ja.

Jesper Juul: Det gør det svært at være forældre, for alt det, vi kender som opdragelse, er jo manipulation – du sagde i starten, at man kunne forme sine børn. Med den forandring, der allerede er sket, tror jeg, hun kan nå at finde ud af det, før hun kommer i skole. Det vil være en stor fordel for hende. Hun går jo i en tantebørnehave, som jeg kalder dem.

Anita: Ja, der er regler for alting, det er ikke til at holde ud.

Jesper Juul: Sådan som hun er, burde hun have en medalje for at holde ud at være der, men i stedet får hun det modsatte.

Bo: Nu må vi se, hvad kommunen siger til, at hun kommer i børnehave uden flyverdragt og med uglet hår.

Jesper Juul: Ja, hvis de ikke har værre ting at bekymre sig om…

Efter coaching

Efter coachingen oplever Anita og Bo, at det går rigtig godt med Kaja.

“Vi har færre konflikter, og dem, vi har, slutter hurtigere,” fortæller Anita. Forældrene var glade for, at Jesper Juul satte ord på de ting, vi selv havde gået og tænkt, og efter samtalen tog forældrene en snak med Kajas storebror, Lukas. “Vi sagde, at vi havde talt med en klog mand i København om Kaja, at hun havde haft det hårdt, og at vi ville prøve at blive bedre forældre for hende, men at han gerne måtte sige fra over for hende. Det blev han lettet over.”

Familien har især kunnet bruge Jesper Juuls budskab om, at de ikke skal forsøge at ændre på Kaja, men i stedet acceptere hende, som hun er.

“Siden coachingen har vi forsøgt ikke at tvinge hende til at komme hen til spisebordet eller til at tage tykt tøj på. De fleste dage kommer hun hen og spiser, men vi tvinger hende ikke.”

“Hun har også været ude i øsende regnvejr uden gummistøvler på. I gamle dage ville vi nok have skændtes om de gummistøvler ti gange, men nu sagde jeg bare, at hun nok ville komme til at blive

våd og fryse. Det gjorde hun også, men hun blev ikke sur over det, for hun vidste jo godt, at hun selv havde ansvaret,” smiler Anita.

I forhold til børnehaven skrev Anita efter snakken med Jesper Juul et lille brev til pædagogerne om de ting, Jesper Juul havde sagt – for eksempel at Kaja er allergisk over for ordrer. “Der er heldigvis kommet en ny pædagog, som ikke kender børnehavens regler, og som går meget ind for Jesper Juul og hans tankegang. Med hende har vi oplevet at få ros for første gang over hvor glad, Kaja virker,” afrunder Anita.