Jesper Juul: 8-årig nægter at sove alene

Baggrund

Da Amalie begyndte i skole, blev hun pludselig angst for at sove alene. Nu er hun blevet 8 år, og hendes forældre føler, de har prøvet alt: At sidde hos Amalie halve og hele nætter, til hun falder i søvn. At have hende sovende mellem sig i dobbeltsengen, at lægge en ekstra madras ind i soveværelset og at lade hende sove sammen med sin 5-årige lillesøster.

I en periode er det gået lidt bedre med nattesøvnen, men familien skal snart flytte, og søvnproblemerne har igen taget fart. Amalies forældre har derfor bedt Jesper Juul om hjælp til at få Amalie til at sove godt igen.

Jesper Juul: Hvornår begyndte Amalie at få problemer med at falde i søvn?

Mor: Da Amalie begyndte i skole, blev hun pludselig angst for at sove. Hun ville helst sove inde hos os, men det blev bare for meget for os. Når vi så tog en stol ind og sad hos hende, tog det tre til fire timer med skrig og skrål for at få hende til at falde i søvn, og så kunne hun vågne i det øjeblik, vi gik tilbage til soveværelset.

Sådan kunne det godt være fire-fem gange hver uge. Hun kunne også finde på at tisse og kaste op for at undgå at sove i sin egen seng. Der har været så meget råben og skrigen, også fra vores side. Vi ved jo godt, at det er totalt uhensigtsmæssigt, men vi synes, vi har prøvet alt …

Jesper Juul: Ja, jeg har jo også læst jeres mail, og for mig ser det ud til, at I selv har fundet frem til nogle gode løsninger, og at I er godt på vej …?

Mor: Ja, på et tidspunkt fandt vi på at spørge hende, om hun ville sove sammen med lillesøster på det samme værelse. Så nu går det bedre. Det er, som om det har fået hende til at falde mere til ro. Men hun vækker nogle gange sin lillesøster om natten og vil have, at de skal sove i samme seng og ligge helt tæt og putte. Det er jo ikke så godt. Men det går bedre, og hun kommer ikke så tit ind til os. For nylig sov hun første gange hos en veninde, og det gik rigtig godt. Hun blev dog ked af det flere gange i løbet af aftenen, men det gik, og hun var så stolt, da hun kom hjem.

Far: Men det er stadig et problem. Det er, som om at al vores energi er koncentreret om hendes søvn.

Mor: Ja, hun nægter vitterlig at sove. Og nu er vi bange for, hvad der sker, når vi skal flytte ind i det nye hus, som vi er ved at få bygget. Allerede nu, hvor hun har set tegningerne af huset, synes hun, at hendes værelse ligger for langt fra vores. De gamle besværligheder dukker op igen, nu hvor hun er utryg ved flytningen.

Jesper Juul: Jeg er lidt interesseret i noget, I skriver i jeres mail. I skriver, at hun ikke fortæller jer, når noget går hende på. At hun holder sine tanker og følelser for sig selv …

Mor: Amalie er en følsom pige, som tænker meget over tingene, men hun holder det for sig selv. Jeg ville ønske, at hun fortalte mig mere …

Amalie vil gerne være som de andre børn – læs videre på næste side>>

Far: For eksempel var hun på lejrskole med klassen, og vi spurgte hende, hvordan det var gået. Hun sagde bare, at det var gået så godt, så godt. Så var vi til skole-hjem-samtale nogle uger efter, og så får vi at vide, at hun har grædt og grædt, og at de var lige ved at sende hende hjem.

Jesper Juul: Det eneste, det siger mig, er, at der er en drivkraft i hende for, at hun gerne vil være som andre og sove ligesom dem. Ligesom den gode oplevelse, da hun sov hos en veninde for nylig. Det var hun stolt af. Det er vigtigt for hende at vise jer, at hun godt kan klare at sove ude.

Mor: Ja, men det er ikke kun det med at sove, som hun ikke fortæller. Der er alle mulige ting, hun holder for sig selv. Hun er meget perfektionistisk. Vil have, at alt det, som hun gør, skal være perfekt. Ellers bliver hun ked af det.

Jesper Juul: Perfektionistisk – det var et interessant ord, synes jeg.

Mor: Er det det? Altså hvis der sker nogle ændringer, hurtige ændringer, dem skal vi virkelig gøre meget ud af, før hun accepterer det. Alting skal helst være, som det hele tiden har været.

Far: Ja, for eksempel skal jeg hver aften tænde et bestemt lys ude i gangen. Ellers står hun selv op og tænder det.

Jesper Juul: Hvis nu vi forestiller os, at hun sad her, og jeg spurgte hende, om hun gerne ville lære at sove. Hvad ville hun så svare?

(Lang tids tavshed).

Far: Hun ville svare ja … Men, altså hun ville svare ja, fordi manden (Jesper Juul, red.) spurgte hende – hun vil jo gerne være flink og rar. Men jeg ved ikke, om det ville ændre noget.

Jesper Juul: Jeg spørger, fordi jeg har et forslag inde i hovedet … Hvornår flytter I til jeres nye hus?

Far: Om tre-fire måneder.

Jesper Juul: Jeg har et selvopfundet motto: ‘Når ingenting hjælper, så prøv med sandheden’. Men mit forslag til jer er en lidt speciel version af sandheden. I kunne sige til Amalie: “Nu har vi i så og så mange år forsøgt at hjælpe dig med at sove.” Og nu kommer den svære sætning: “Men det er ikke lykkedes for os, og nu ved vi ikke, hvad vi skal gøre. Nu flytter vi til et nyt hus, og derfor bliver vi nødt til at bede dig om at tage ansvar. Vi beder dig om selv at tage ansvar for din søvn.”

Jesper Juul: Der er 90 procent chance for, at det redder hende ud af den klemme, hun står i: At hun på den ene side åbenbart har nogle meget tidlige oplevelser, hvor hun som lille barn har været meget bange for at sove, nogle oplevelser og følelser, som hun ikke er vokset fra. Og at hun på den anden side godt ved, at hun er til besvær for jer og gerne vil gøre det rigtige.

Mor: Ja, det er helt rigtigt. På mange måder er hun en stor og fornuftig pige, men med søvnen er hun stadig en meget lille pige.

Far: Jeg er bange for, at hun bare siger nej, og så starter det hele forfra.

Jesper Juul: Hvis hun så finder på at sige nej, eller at det tør hun ikke, og at I skal hjælpe hende. Så sig: “Men du er stor nok til at stå op og tænde og slukke det lys. Nu må du også selv tage ansvar for at sove. Vi har prøvet at hjælpe dig i mange år med at sove, men vi ved ikke, hvordan vi skal hjælpe dig. Det eneste, vi ved, er, at du selv må klare det nu. Vi vil ikke længere hjælpe dig ved, at du kommer ind og sover hos os!”

Det er ikke omsorgssvigt at lade Amalie sove alene – læs videre på næste side>>

Far: Det der med at hun selv skal have ansvaret. Det er jo faktisk det modsatte af, hvad vi har tænkt. Når vi slås med hende fra midnat til klokken 4 hver nat, og hele huset står i flammer, så kigger hun op på sin mor og siger: “Jamen du plejer jo at give dig til sidst mor.” Hvis vi giver hende ansvaret, så tør jeg simpelthen ikke tænke, hvad der sker.

Jesper Juul: Men tiden er inde til at give hende ansvaret. Så kan det jo være, at hun siger nej, og så er vi på den. Men jeg tror ikke, hun siger nej! Hvis I siger til andre, at jeres 8-årige datter selv har ansvaret for sin søvn, så vil folk nok korse sig, men det skal I ikke gå så meget op i! For hun er stor nok til selv at tage ansvaret.

Jesper Juul: Jeg kan garantere jer for, at det ikke er et behov, hun har. Det er en lyst, en vane. Det er ikke omsorgssvigt at lade hende sove alene!

Jesper Juul: Hvis Amalie så siger: “Jamen jeg bliver bange mor.” Så må du sige: “Ja, sådan er livet, man bliver indimellem bange.”

Mor: Men problemet med Amalie er, at hun er så stædig, hun kommer igen og igen, og så står hun og hiver i min dyne, og så sender jeg hende ind på sit værelse, og så lidt efter, så står hun der igen, og så bliver jeg vred, og så råber og skriger hun og så …

Jesper Juul: Vi kan ikke ændre hendes adfærd, men vi kan ændre jeres! Hvis I prøver at tygge på det her og finde en måde at sige det på til hende. Sig for eksempel: “Det er ikke, fordi du er dum på nogen måde, vi vil bare gerne sove. Vi vil gerne have, at du skal bestemme over din egen søvn …” Så bliver hun selvfølgelig vred og ked af det. Hun vil ikke bare blive glad. Men hun må lære at tage ansvar for sig selv, og hun har et søvnbehov som alle andre børn. Hvis der er små trolde under sengen, må hun sætte sig op og tegne dem.

Jesper Juul: I skal rive hende ud af den misforståelse, at bare mor og far ordner det, så ordner alt sig.

Mor: Ja

Far: Jeg tænker bare, det er fint nok …. Men jeg er bare bange for, at vi ender i noget, vi har prøvet før. Så står man der og råber: “Du kan gøre, hvad pokker du vil, du skal bare blive på dit værelse hele natten. Du kan råbe og skrige og vække din lillesøster og hele huset, men du kommer ikke ind til os.”

Mor: Men det har jo været meget negativt. Åh, hvor har jeg stået mange gange og sagt, “Se, nu fik du så også klaret at vække din lillesøster” og taget mig selv i det i samme øjeblik. Det hele bliver jo bare så negativt.

Jesper Juul: Ja, når I taler sådan, er det stadig magthaveren, der taler. Jeg taler om noget andet, om en egentlig ansvarsoverdragelse. Det her handler om at sige: “Din nattesøvn er dit ansvar.”

Mor: Men jeg kan mærke indeni, at jeg allerede er et skridt længere og ved, at hun vil stå og skubbe til mig ved sengen og …

Jesper Juul: Lås døren!

Mor: Uh, det er …. Men ja, jeg vil ikke have hende i min seng!

Jesper Juul: I skal sige: “Kære Amalie, vi vil gerne have, at du forstår, at det her er vigtigt. Og det er vigtigt for os, at du forstår, at nu må du selv tage ansvaret for din søvn.” Indtil nu har I i timevis stået på spring, og det betyder, at hun får magten i relationen og ansvaret for hele familiens søvn, ikke bare sin egen.

Mor: Som når jeg midt om natten siger, “Nu fik du også ødelagt din lillesøsters søvn.”

Jesper Juul: Ja, og så ender det som skyld hos hende.

Mor: Ja, der er masser af skyld.

Jesper Juul: Ja, I føler alle sammen skyld. Men Amalie er fuldstændig sund og rask, hun har bare en vane med at reagere som en opera i tre akter, når hun ikke vil sove (mor og far griner og nikker). Men det er jo, som hun selv siger: hvis I nogle gange giver efter alligevel, så kan hun lige så godt spille hele operaen, og få sin vilje til sidst. Det er klart, at hvis børn vænner sig til et ekstremt højt …

Mor: Serviceniveau. Servicemor, ik?

Jesper Juul: Ja, jeg kalder det en 7-Elevenmor. Hvis man giver barnet en lillefinger, så tager han hele armen … Jeg har skrevet en lille bog, der hedder “Kunsten at sige nej med god samvittighed”. Den øvelse med at sige nej – og så holde fast ved det nej – er blevet for problematisk mellem jer og jeres barn nu. Den bog ville være rigtig god for jer at læse.

Læs om familiens skyldfølelse og hvordan det gik efter coaching på næste side>>

Jesper Juul: I kunne jo faktisk sige til hende, “Vi ender med at sige nej til dig hele tiden, det kan vi ikke lide. Nu tager vi ansvaret på os og indrømmer, at vi skal ændre os. Det eneste effektive middel mod skyldfølelse og dårlig samvittighed er at tage ansvar for at gøre noget andet. Det er det eneste, der hjælper, og det hjælper! I skal tage jer tid til at finde ud af, hvad I vil sige til hende. For når I siger det, skal I mene det. Hun kan se med det samme, om I mener det eller ej. Ellers vil hun bare se det som endnu en strategi.

Jesper Juul: Jeg skal også lige vide, hvem af jer er det, der er perfektionist? (Mor og far griner og kigger på hinanden).

Mor: Det er vi nok begge to. Men jeg vil meget gerne have, at mine børn skal have alt det, jeg ikke fik. Og jeg vil gerne være sådan en mor, hun kommer til og taler med. Men det gør hun bare ikke.

Jesper Juul: Jamen hør nu her, hvis I to (peger på mor og far) havde natlige skænderier hver nat, ville I jo heller ikke betro jer til hinanden og være tætte … Men hvis I selv lader hende tage ansvaret for sin søvn, vil det andet måske komme med tiden…

Jesper Juul: Når I kommer og siger til hende, at I vil ændre det, I har gjort hidtil, ville hun, hvis hun kunne, sige til jer: “Jamen kære venner, hele mit liv har jeg levet på den måde, og det vil I nu lave om på?!” Det vil være rystende for hende. Men børn er pålidelige, man får relativt hurtigt respons. Hvis I gør noget, der er bedre for hende, vil hun meget hurtigt reagere med at ændre sig til det positive.

Mor: Jamen jeg kan godt se det.

Jesper Juul: Og husk så, at I skal finde den måde, der er bedst for jer at sige det på. Når I først har sagt nej til, at hun må sove inde hos jer, skal I holde fast. I skal ikke ringe til mig og sige, ‘Vi har forsøgt at sige nej’. Så vil jeg svare: så har I ikke forsøgt nok! Man kan ikke forsøge at sige nej, eller sige måske-nej. Et nej er et nej, og det skal være et nej, I mener.

Efter rådgivningen

Flere gange under rådgivningen fortalte Jesper Juul Amalies forældre, at det er hele familiens ansvar, at alle har det godt. Børnene skal ikke tro, at mor og far bare fikser alt. Det gjorde stort indtryk.

“Det har ikke kun haft betydning for, hvordan vi ser på Amalies søvn, men også i forhold til mange andre små problemstillinger,” siger Amalies mor.

For eksempel er alle nu blevet bedre til at rydde op efter sig selv, til at tage af bordet efter middagen, at tage madpakke med osv. Forældrene har endnu ikke fulgt Jesper Juuls råd om at give Amalie det fulde ansvar for sin egen søvn.

Det skyldes, at familiens nye hus ikke er færdigbygget, og at forældrene gerne vil vente med at tale med Amalie om de ‘nye’ soverutiner, til de flytter og starter på en frisk. Men faktisk sover Amalie allerede bedre.

“Hun sover stadig i samme værelse som sin lillesøster, men der er helt klart blevet mere ro om natten,” fortæller mor. Amalie har stadig nogle af sine ‘dårlige’ vaner, som for eksempel, at hun, med det samme hun vågner, står ud af sengen og går ind og vækker sin mor.

“Det er heldigvis ikke hver nat mere, og vi er meget opmærksomme på ikke at fastholde hende i den dårlige vane og forsøger at holde os passive, som Jesper Juul rådede os til, så hun selv skal finde tilbage i seng og putte sig selv.”

Nu venter familien spændt på, at det nye hus bliver klar til indflytning – og at de skal til at tage fat på de nye sovevaner og give Amalie det fulde ansvar for sin egen søvn.

“Men vi er fortrøstningsfulde og på en hel anden måde end tidligere opmærksomme på, at Amalie selv har et ansvar i forhold til sin søvn.”