Sådan håndterer I Jeres rasende barn

Baggrund:

Pia og Thomas er mor og far til Olivia på 5 år, som de ikke ved, hvad de skal stille op med, når hun bliver gal. For eksempel havde Olivia en dag en veninde med hjem efter børnehaven. De tog i svømmehallen, hvilket gik rigtig fint. Efter middag og leg skulle veninden hjem, hvorefter Olivia ville se film i stedet for at gå i seng. Det kom der en stor konflikt ud af, hvor Olivia blev virkelig vred og skiftevis græd, skreg og skældte sin mor ud. Trøst udløste bare endnu større vrede, og hun slog sin mor i hovedet. Olivia har også truet med at flytte hjemmefra eller holde op med at spise, og hun har direkte sagt, at hun synes, forældrene skal ‘på kursus’ i at være mor og far.

Forældrene føler sig magtesløse over for disse situationer og er desuden bevidste om, at deres ?bagage? gør, at de begge reagerer dårligt, når de oplever vrede. begges fædre har nemlig reageret med voldsom vrede, som har skræmt dem som børn.

Jesper Juul: Når man gør som Olivia, så leder man efter sine forældre. Vi må se, om hun kan finde dem.

Thomas: Vi har snakket om, at vi har også har uenigheder indbyrdes.

Jesper Juul: I har begge en idé om, hvordan man skal være mor og far. Og det er tydeligt, at du, Pia, ofte tænker strategisk. Hvordan opnår jeg det her med mindst mulig konflikt? Men en klog mand har en gang sagt, at strategi har man kun brug for i krig eller som marketingchef.

Pia: Det føles også som krig nogle gange!

Jesper Juul: Børn lugter strategi på lang afstand, og de kan ikke lide det. De føler sig som et problem og bliver så et problem. Olivia siger det jo meget tydeligt, når hun siger, at nu holder hun op med at spise. Mad er jo symbolet på den ultimative kærlighed, og hun siger: ‘Jeres måde at holde af mig på, den holder ikke.’

Meget af det sker, fordi I har flere forskellige strategier – nogle gange at love noget, andre gange at tage noget fra hende, og andre gange igen at gå rundt som på æggeskaller. Det er ikke samvær, men adfærdsregulering.

For at gribe fat i eksemplet med den fine dag med veninden og svømmehallen, så tror jeg, at du, Pia, har en plan inde i hovedet om, at nu har I haft en god børnedag, og derfor skal hun i seng. Men Olivia har måske lyst til at afvikle dagen langsomt, netop fordi hun har haft en god dag. Når hun så hører den der kommando, som ligger bag det, der bliver sagt, så protesterer hun selvfølgelig.

Hvis jeg var jer, ville jeg gå meget mere i dialog med hende. Ikke sådan en politisk forhandling, men mere á la nå, nu har vi et problem: Jeg vil gerne have, at du kommer i seng hurtigst muligt – og det vil du ikke. Og I skal holde op med at bruge ordet ‘lyst’ men sige ‘vil i stedet. Spørg hende: ‘Har du et forslag, hvad gør vi’?

Hun er jo kvik med et godt overblik, så mit gæt er, at hendes forslag er acceptabelt. Lad os digte lidt på eksemplet fra før: Hun foreslår, at hun ser filmen færdig, før hun går i seng. Og så kan I sige: Okay, men det bliver uden mig, jeg skal lave noget andet. Så kom og sig, når du vil puttes i sengen.

Det er den ene ting, I skal gøre slappe lidt mere af. Det handler ikke om, at den ene part får ret, men om at finde ud af hvad der er muligt. Ikke for at undgå konflikter, men for at indføre nye traditioner for at behandle dem. Ellers bliver det konflikt, indtil en af jer bøjer sig. Og det duer ikke, specielt ikke fordi det ofte bliver en af jer to, der bøjer jer.

Læs videre om familiens coaching på næste side>>

Pia: Jeg er hele tiden nervøs for, at Olivia nægter noget, for eksempel når vi skal ud af døren.

Thomas: En dag, hvor hun nægtede, tog jeg hende op og bar hende simpelthen ned ad trappen fra fjerde sal. Men jeg følte det nærmest som et overgreb.

Jesper Juul: Hvad skete der ved det?

Thomas: Da hun opdagede, at der ikke var noget at gøre ved det, faldt hun så til ro. Men det er svært at være fysisk for mig.

Jesper Juul: Det er man nogle gange nødt til. Problemet ligger ikke i det, du gør, men i hvor velovervejet det er, når du gør det. Hvis du siger: ‘Sådan må det være’, og så gør det, så er det i orden. Men hvis du er rasende, og det bliver som en straf, så duer det ikke. Der er ikke noget i vejen med at signalere, at du har magten, for det har forældrene faktisk.

Thomas: Jeg synes, det er svært at finde den grænse, jeg er bange for at komme på den forkerte side.

Hvem er mor, hvem er far?

Jesper Juul: Man kan sige, at du samarbejder spejlvendt af din egen far. Han var en tyran, så du forsøger at gøre det modsatte. Jeg kan godt forstå det, men det er ikke et overgreb. Det er ikke specielt behageligt, men der sker ikke noget ved det. Og det er vigtigt, at hun mærker det. For når børn leder efter deres forældre, så er det, fordi de vil finde ud af, hvad de står for. Hvem er mor? Spiller hun bare en opdrager? Og hvem er far?

De har følehornene helt inde i maven på os. Og hvis det, der så kommer ud af munden på forældrene, er halvpædagogisk, så går det ikke.

Noget af det, som er vigtigt, er, at der bliver foretaget en rituel handling omkring den ændring, I skal lave. Hvis Olivia nu elsker kakao og kage, kan I arrangere det en eftermiddag, gerne op til eller i weekenden. Sig: ‘Hør her. Kan du huske, du ville finde et kursus til os, så vi kunne blive bedre forældre’. Vi har faktisk prøvet en slags kursus. Og vi har opdaget, at vi har gjort mange ting, som vi ikke mener, og resultatet er, at vi slås herhjemme. Det har vi nu bestemt, at det vil vi ikke mere. Det er ikke din skyld, det er vores ansvar, at det er blevet sådan. Så nu forsøger vi at lave om på det.?

En vigtig pointe er, at I skal sige det i jeres eget sprog, voksensprog. Forsøg ikke at sige det børnevenligt, som man tit kommer til. Heller ikke opdragende, for så forsvinder budskabet. Det er også vigtigt, at I venter, til I selv er klar til det. Det er jer, der skal forandres, ikke hende. Om det er næste weekend, eller om fire uger, er ikke afgørende.

Pia: Vi har godt hele tiden vidst, det var vores skyld.

Jesper Juul: Nej, ikke skyld, for der er ikke sket noget alvorligt. Hun er stærk og kan hæve sig over det. Og hun vil tage imod det med glæde. Når næste konflikt kommer, så prøv at sige: Nu er vi i en situation, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre. Jeg kan høre, at du vil helst have, at jeg siger ja. Men jeg ved ikke, om det er det, jeg vil. Jeg må lige have 10 sekunder eller en time og finde ud af, hvad jeg egentlig synes, og så får du svar.? I andre situationer, hvor konflikten allerede er kørt for langt, kan I lave en time out og sige: ‘Okay, nu ved jeg igen ikke, hvad jeg skal gøre. Hvad er dit forslag’?

Det her hænger meget sammen med jeres egen historie. Men jeg tror ikke, I behøver terapi for at løse det. Det at ændre stil bevidst og offentligt at tillade sig at lave fejl er i sig selv terapeutisk. Så gør man noget nyt, som påvirker alt det, der sidder i historien. Jeg ville nedprioritere, om I som forældre skal være enige eller ej. Vær i stedet til stede: ‘Hvad synes jeg som Pia’ ? ikke som MOR Pia.

Læs hvordan Pia kan gøre det nemmere for Olivia på næste side>>

Snyd med bestikkelsen

Pia: Jeg har læst et sted, at hvordan vi voksne har det indbyrdes, kan have noget med konflikterne at gøre. Hun vil måske hellere have, at vi skælder hende ud end hinanden? I en lang periode har vi haft det dårligt med hinanden. Faktisk siden hun blev født.

Thomas: Vi har haft meget travlt med arbejde. Jeg var ikke hjemme i hele barsels-perioden. Vi flyttede til byen, jeg fik nyt job, vores firma blev større, og det hele har taget meget tid og energi. Det har splittet os, at vi ikke har haft tid.

Pia: Det var kun mig, der havde med Olivia at gøre de første to år.

Jesper Juul: Det er klart, at det påvirker hende. Mange andre børn får ondt i maven og hovedet. Fordelen ved Olivia er, at hun reagerer øjeblikkeligt og åbent.

Pia: Den anden dag skulle Olivia og jeg ud og købe en gave. Da vi skulle gå, ville hun have nogle pastiller med. Det var okay, men jeg tog en stor del af dem ud af æsken, før hun fik den, og hun blev så gal, da hun så det, at hun kylede dem væk og smed med porcelæn inde på sit værelse, så det gik i stykker. Til sidst måtte jeg droppe at tage af sted. Hvad gjorde jeg forkert?

Jesper Juul: Hvad kunne du have gjort anderledes?

Pia: Jamen, jeg synes, jeg sagde det på en ordentlig måde. Jeg kan ikke lige komme i tanke om, hvordan jeg kunne have gjort det anderledes.

Jesper Juul: Hvad sagde du? Jeg har ikke hørt, du sagde noget?

Pia: Hun ville kun med, hvis hun fik pastiller. Så sagde jeg ‘fint’, men gav hende kun nogle af dem.

Jesper Juul: Sagde hun, hvorfor hun ikke gad?

Pia: Nej.

Jesper Juul: Hvad er dit indtryk? At hun ikke orker? Eller udfordrer hun dig?

Thomas: Jeg tror ikke, hun orker.

Pia: Det tror jeg heller ikke. Men nogle gange skal man jo ting til en bestemt tid.

Jesper Juul: Jeg tror heller ikke, hun orker. Der er ikke noget forkert i at sige: ‘Så er jeg på den. Fordi jeg skal have købt gave, og du kan ikke være alene. Hvad skal du have for at tage med’? Det er en helt anden situation. Det er ikke sådan, at du skal stå med pastiller for at få hende ud af huset hver morgen. Men det her er en deal på linie med, at du bestikker din mand til at gå med dig rundt og kigge på tøj! Olivia oplever, at du halverer prisen uden at spørge. Hun er ikke gammel nok til at spørge, hvornår hun får andet afdrag. Det var unfair, fordi hun havde startet med at bøje sig. Så du får din velfortjente straf.

Af med skylden

Pia: En anden ting er, at hun giver os skylden for alting. Hvis hun taber en ting, så er det vores skyld hun siger for eksempel, at det er fordi, vi har rørt ved hende.

Thomas: Jeg bliver bekymret over, at hun altid skal finde andre til at tage skylden. Hvad skal der så ske, når hun starter i skolen?

Jesper Juul: Jeg tror kun, hun gør det derhjemme. Og hun har ret. I den forstand, at det er noget, børn siger, når de føler sig skyldige. Det, hun siger, er, at nu kunne jeg tænke mig at have forældre, der tager ansvaret! Jeg vil ikke slås om, hvem der holder rattet og trykker på speederen. Så bliver det til: ‘Det er ikke min skyld.’ Giv hende i stedet ret. Sig: ‘Ja, det var min skyld.’ Ikke som strategi, men for at tage skylden fra hende.

Pia: Sådan så hun på så mange planer ikke får skylden?

Jesper Juul: Ja, for det bliver lidt med, at hun nogle gange bliver dømt uartig. Nogle gange siger du: ‘NU er det for meget.’ Når aftenen er sluttet sådan, hvordan skal du så møde hende næste morgen?

Pia: Jeg har frygtelig svært ved det, fordi jeg er så fortvivlet over, hvad jeg skal gøre. Jeg synes, det er forkert, det jeg gør, og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Så bliver jeg indebrændt, mest over mig selv og hende. Jeg føler mig ked af det og magtesløs.

Thomas: Og så er du vred hele dagen.

Jesper Juul: Det, du siger til mig, sig det til hende! Præcis sådan, som du siger det nu.

Pia: Det lyder ikke umuligt. Jeg ved ikke, om det er nogle gammeldags ting, man har i baghovedet om, hvordan man gør med børn?

Thomas: Vi er utilfredse, med hvordan vi opdrager hende. Det føles som en labyrint.

Jesper Juul: Det falder tilbage på, hvad vi skal stille op med hendes skyldfølelse, når der har været en konflikt, og I er ude på den anden side. I skal ikke sige undskyld. Sig i stedet: Det slagsmål, vi havde i går – jeg har tænkt over det og fundet ud af, at jeg siger ting, som man skal sige, men som jeg slet ikke mener. Og når Olivia slår, er det fint at sige: Jeg vil ikke have, at du slår! Men du må gerne fortælle mig, hvad du synes, jeg gør forkert! At hun slår, er et symbol på, at I står på svage ben. Det er der ikke noget galt med – det er jeres egen usikkerhed, og den er ikke til skade. Det er måden, I forholder jer på – at I forsøger at spille stærke – der er til skade.

Læs videre næste side og se, hvordan det gik efter coaching>>

Thomas: Vi har været bange for at sige, at vi var i tvivl.

Jesper Juul: Og det har slået fejl, for I finder dårlige løsninger.

Pia: Vi famlede rundt i blinde. Det var svært at føle efter, hvad vi selv syntes.

Jesper Juul: I har en idé om forældreskab, som I holder fast i, i stedet for at mærke efter, hvordan I synes, det skal være. Det er svært, når man – som jer – ikke har så meget selvfølelse med hjemmefra. Olivia kan sagtens være tjent med jer som forældre, hvis I bare er, som I er. I fejler ikke noget. Hun har ikke taget skade. Men I må skrue lidt ned for skuespillet og op for jer selv. Og I skal tage jer tid. Hvis hun siger: ‘Må jeg sove hos Maria i nat’?, så sig: -Jeg siger nej, hvis jeg skal svare nu. Vent lige. Om nødvendigt må I gå på toilettet og så komme tilbage og sige ‘jo’, hvis I virkelig mener det.

Pia: Mine egne forældre har aldrig haft det godt med sig selv og hinanden, og sådan ville jeg ikke selv være. Men nu sidder vi selv i suppedasen.

Jesper Juul: Det er derfor, vi får børn. Det er dem, der kan frelse os for gamle mønstre. Børn er de eneste, som har energi og tålmodighed til at blive ved og ved, til de når igennem. Når I har lagt kortene på bordet for hende, så husk at sige tak for hjælpen!

Efter coaching

Pia: Siden coachingen er det gået bedre, men det er svært at ændre alt på én gang. Det er nogle store ting i os selv, vi skal ændre, vi skal lære at tænke på en helt anden måde. Og vi har oplevet, at selv med de bedste intentioner reagerer vi ikke altid sådan, som vi gerne vil. Så vi snakker meget om at holde os selv fast på den nye retning.

Stemningen i familien er dog blevet lettet. Jesper Juul fik os til at mærke meget mere efter. Jeg har prøvet nogle gange at sige: ‘Nu skal mor lige have et øjeblik,’ og det har fungeret.

Så sent som i går havde vi en konflikt med Olivia i IKEA, hvor hun blev gal over, at hun ikke havde været med til at købe ting, selv om vi flere gange havde været i legerummet for at hente hende, men hvor hun ikke ville med. I første omgang glemte vi at tage ansvar for, at hun fik indfriet sit ønske om at være med til at købe nogle ting, og skulle i stedet til at klandre hende for at være utaknemmelig. Men vi fik reddet situationen på målstregen.

Så vi gør jo stadig ting forkert. Vi kan høre det på hinanden og er blevet bedre til at rette hinanden. Og vi synes, vi er blevet bedre til at høre på, hvordan Olivia vil opfatte tingene. Alt i alt føler vi os begge mere ægte som forældre!