Kaya puster liv i Halfdan

Kaya kæmpede i årevis for at lægge af stand til, at hun var en del af kunstner familien Brüel. Blandt andet kaldte hun sig kun Kaya, da hun som 19-årig udgav sin første cd. Men da hun blev mor til Asta, fandt hun hjem til sine rødder og har nu helt i den brüelske ånd kastet sig over et fantastisk familieprojekt, som inkluderer 55 år gamle noder, Halfdan Rasmussen og hendes oldefar.

Eventyret begyndte for 10 år siden, hvor Kayas oldemor trak hende til side for at fortælle hende om nogle gulnede noder på sit loft.

Kayas oldefar, Axel Brüel, var i forvejen manden bag den klassiske melodi til Halfdan Rasmussens rim “Rapanden Rasmus”, som de fleste børn og voksne kan synge med på i dag.

„Min oldemor Lis Brüel fortalte, at min afdøde oldefar havde komponeret omkring 30 melodier til Halfdan Rasmussens berømte børnerim fra 1950’erne, og nu spurgte hun, om jeg ville vække dem til live igen,” fortæller Kaya.

Kayas oldemor døde kort efter den fortrolige snak med Kaya, men hendes datter Lotte Brüel bragte noderne videre. Kaya blev dog først moden til at kigge nærmere på de gamle noder, efter hun selv var blevet mor til Asta i 1999.

„Med Asta steg min interesse for børn selvfølgelig, ligesom det blev vigtigt for mig med en høj kvalitet inden for mad, legetøj, tøj og den slags. Så syntes jeg også, det var vigtigt med en sund musikalsk opdragelse.

Her har Halfdan Rasmussen virkelig noget at byde på med fantastiske rim og skønne moraler. Og de fleste tekster kan forstås på to planer, så der er noget at tænke over for både børn og voksne,” siger Kaya.

Rørende og underfundig musik

Derfor satte Kaya sig ned i 2003 med sin mor, Sanne Brüel, og indspillede første gang de melodier, der i dag er blevet til cd’en “Jeg Fandt En Sang På Vejen”.

„Dejlig, glad, rørende og velspillet.” Det er skudsmålene fra folk, som har lyttet til Kayas nye cd.

Så der er ingen vej udenom. Denne cd et er must, hvis man gerne vil give sine børn noget dejligt at lytte til. Cd’en er et fremragende alternativ til børnemusik som for eksempel MGP, for Halfdan Rasmussens tekster handler om mere end bare skolefri og hvem der er søde i klassen, og sammen med de gamle melodier får børnene noget at tænke over.

“Jeg Fandt En Sang På Vejen” er produceret og arrangeret i samarbejde med Ole Kibsgaard og Jeppe Kaas og udsendes af ArtPeople. Der er ikke brugt hverken trommebeats eller samplinger, og alle instrumenter kan høres nøjagtigt, som da Kayas oldefar komponerede, imens oldemor spillede med på sin mandolin.

Naturligvis har Kaya og de øvrige musikere tilført et moderne touch, men grundtonen er bevaret.

Det er blevet en cd med musik og tekst til alle generationer. Sangene har eksisteret i 55 år, men burde for længst være blevet en del af vores alle sammens sangskat.

„Det bliver de forhåbentlig nu,“ håber Kaya.

„Da jeg hørte melodierne, tænkte jeg: Ja, selvfølgelig skal musikken til de rim lyde sådan. Den passer til teksterne og til den tid, de blev skabt i,“ siger Kaya.

Hun kalder melodierne så ligefremme og simple, at man øjeblikkeligt bliver fortrolig med dem, men alligevel overrasker de ofte, og sammen med teksterne, mener Kaya, at de udgør “sund musikalsk føde” for børn og voksne.

Her er virkelig tale om hjerteblod, og det har været noget af en opgave at løfte for Kaya.

„Det har været meget vigtigt, at jeg hele tiden var tro mod min oldefar, og projektet har været vigtigt for min familie også, som naturligt nok har kigget mig over skulderen og åndet mig i nakken. Alt, hvad jeg har foretaget mig, er blevet godkendt af både min mor og Lotte (Axels datter, red.),” fortæller Kaya.

I den forbindelse har mor og datter måttet sluge et par kameler og huske, at det var et professionelt samarbejde.

„Jeg kom flere gange til at reagere helt teenage-agtigt, hvis min kom mor med et ændringsforslag til noget. Så tænkte jeg: ”Ja – fint nok, mor – men du skal ikke blande dig” – lige indtil jeg kom i tanke om, at ”nå jo, du skal jo blande dig – det er det, vi har aftalt!”,” fortæller Kaya.

Sanne griner og siger, at hun helt klart godt kunne mærke den der afstand.

„Vi skulle lige finde ud af, hvordan vi skulle kommunikere som to professionelle musikere, der arbejder sammen,” siger hun.

Sanne bor på Langeland, og de to ses derfor ikke så tit, som de kunne ønske.

„Og så var det da lidt hårdt, at vores telefonsamtaler kom til at dreje sig om noget professionelt, frem for at min mor spurgte, hvordan vi havde det herhjemme,” siger Kaya, som dog er rigtig glad for det færdige resultat og over, at hun har levet op til tilliden, som blev vist hende af oldemor og oldefar.