Drop magtkampen med jeres datter

Familiens problem:

Maja og Kenneths datter Olivia på seks år har et stort temperament. De har ofte adskillige konflikter med hende, inden de overhovedet når ud ad døren om morgenen. Forældrene føler, at de kæmper en magtkamp med deres datter, som er vigtig at vinde. Samtidig frygter moren, at de ind imellem er for hårde, og savner nogle retningslinjer for, hvor langt man skal gå for at vise, at det er far og mor, der bestemmer.

Coaching

Jesper Juul: Hvad kan jeg hjælpe jer med?

Kenneth: Olivia er fuld af energi og meget viljestærk og vil gerne bestemme. Samtidig har hun brug for ro og siger for eksempel altid nej først, for en sikkerheds skyld, inden hun accepterer nye ting. Problemet er, hvis vi ikke har tiden, så bliver det en konflikt.

Om morgenen, når vi har travlt, er det meget belastende, at vi skal bruge så meget energi på det. Nogle gange skal vi igennem syv skænderier, før vi er ude ad døren: Morgenmaden, tøjet, tandbørstning, ud ad døren, op på cyklen og så videre.

Jesper Juul: Jeg tror ikke, det handler om, at hun vil bestemme, men snarere om, at I har fået givet hende ansvaret for jeres velbefindende. Hvis I for eksempel indikerer: ”Hvis vi nu er søde, vil du så ikke også være sød?” Så får hun pludselig ansvaret for, at relationen mellem jer fungerer.

En seksårig kan fint bestemme, hvad hun skal have på om morgenen, hvis hendes forældre synes, det er en god idé. I kan så indskrænke mulighederne, og sige: ”Nu åbner vi ikke alle skabene, men kun nogle af dem.”

Men I skal passe voldsomt på, at dette ikke ender i en eskaleret magtkamp om, hvem der har ret. Jer to imellem og jer to og hende imellem. Det her handler om, at hun får en oplevelse af at have magt over sin egen person, hvilket er adskilt fra at være den, der sætter tonen i jeres relation.

I de der situationer om morgenen, der lyder det som om, der går panik i hende, og hun frygter, om hun kan klare det. Det kan hun så takle ved at blive helt usynlig eller ved at puste sig op og blive diktatorisk. Og den rolle kan hun slet ikke magte.

Det der med at børste tænder, det var måske der, hvor jeg ville begynde, hvis jeg var jer. Det er dejlig konkret, og hun er stor nok til at børste sine egne tænder rent motorisk, og så slipper hun måske ikke altid lige godt fra det. Nu vælger jeg bare det som et lille bitte eksempel.

Sig til hende: Nu har mor og far talt om det her med din tandbørstning, og vi gider ikke slås om det mere, sådan som det har været. Men det er vigtigt, at du får børstet tænder. Vi har derfor bestemt, at dine tænder er dit ansvar. Så hvis du vil børste dem, så gør det.

Hvis du får brug for hjælp, så hjælper vi dig gerne. Bare sig til. Vi vil ikke slås mere. Det kunne føles som ren uansvarlighed, ikke? Men hvad vil I helst risikere. At jeres datter får huller i tænderne eller huller i sjælen. Og at jeres relation ender i sådan en magtkamp?

Kenneth: Ja, vi frygter, at det bliver værre.

Jesper Juul: Det gør det jo. Og det er de voksne, der har startet kampen, og derfor er det også de voksne, der skal stoppe kampen. Det er på tide, at ledelsen i denne familie sadler om.

Jeg tror, I skal gøre overgangen synlig, ved at sige: ”Vi har snakket om sådan og sådan, og vi kan se, at vi på en masse områder har forsøgt at være søde og rare hele dit liv, og så har vi egentlig ikke gjort det, du har mest brug for. Og det håber vi, at du kan overleve. Men det vigtigste er, at det vil vi forsøge at lave om på. Du skal ikke længere have ansvaret for det hele, det tager vi nu, og det bliver måske ikke så sjovt i starten.

Det er vigtigt, at I siger det med voksenord og ikke prøver at sige det med børneord. I skal sige det, som I mener det, for ellers forsvinder budskabet.

Og så kan man så se, hvad man kan følge op med. Det der med dine tænder, det kan vi i hvert fald give dig ansvaret for. Vi vil gerne have, at du gør det to gange om dagen, men du kan sådan set gøre det, når det passer dig. Vi synes også, at du selv er stor nok til at vælge, hvad du skal have på i børnehave. Men vi synes ikke, du er stor nok til…

Kenneth: At vælge fodtøj.

Jesper Juul: Jamen, det er da bare at lade hende gøre sin egen erfaring. Så hvis hun vælger at tage laksko på i november, så bare sørg for, at der er en pose med vintertøj. Så skal hun nok selv lære det.

Maja: Og droppe at tage konflikten

Jesper Juul: Ja, hvad skal du tage den for?

Kenneth: Der er jeg nok for stringent og synes ikke, hun skal have sandaler på, når det regner.

Jesper Juul: Det kan få store konsekvenser på sigt, at I kommunikerer på en måde, som giver hende lyst til at kæmpe imod jer, frem for at suge jeres visdom til sig. I er simpelthen dårlige rollemodeller for hende, sådan som I kommunikerer lige nu.

Kenneth: Hvad skal man så sige, når det regner, og hun vil have sandaler på?

Jesper Juul: Foreslå hende at tage gummistøvler på, fordi det regner. Og hvis hun ikke vil, så giv hende et par ekstra sko med i tasken. Det kan man godt sige til hende, uden at det er et forsøg på at spille klog eller smart.

Maja: Mener du virkelig det?

Jesper Juul: Ja, det gør jeg. I kan også godt sige: ”Jeg vil simpelthen ikke have, at du har sandaler på, når det regner,” men så har man samtidig taget ansvaret for fem tons konflikter. Så har jeg, som forælder, SELV skabt de konflikter.

Det handler jo om hendes personlige områder, såsom hendes tøj, sko, frisure, bedste veninder og så videre. Jo tidligere hun lærer at tage ansvar for det, jo bedre. Men det indebærer også, at hun får lov til at træffe nogle forkerte valg, for at lære at træffe de rigtige valg.

Maja: Hvordan skal vi træde i karakter helt konkret?

Jesper Juul: Der er børnetid, og der er voksentid, og det er muligt, at I skal stå et kvarter tidligere op for at give hende den tid, hun har brug for.

Hvis I vil undgå dramaet, så bestem jer for at gå forrest med at droppe krigen og give hende det ansvar, hun godt selv kan tage angående tandbørstning og tøj og så videre.

Og så må I jo forklare pædagogerne, at der sker nogle forandringer derhjemme, at I er ved at træde i karakter, og I vil ikke længere slås med hende hele morgenen, og denne morgen var det fodtøjet, I ikke gad at slås om.

Efter coaching

Maja: Det, der umiddelbart forandrede sig, det var, at vi fik nogle fælles værktøjer at arbejde ud fra. Vi har for eksempel talt om det overordnede ansvar, som er vores, så når der er en konflikt, så er det vores ansvar, det er vores regler, og hun reagerer selvfølgelig på det, men det er ikke fordi, at hun er besværlig.

Det gav et nyt overskud at få coaching af Jesper, fordi konflikterne virkelig har aftaget. Et andet råd, vi tog meget bogstaveligt, var at forandre noget nu.

Vi slog en streg i sandet og satte os ned og forklarede på voksensprog, at vi havde gjort noget forkert, som ville blive anderledes. Vi gjorde det meget klart, at der fremover er nogle ting, vi bestemmer, og nogle ting, som hun bestemmer.

Det er blevet sådan nu, at når vi siger: ”Det her SKAL du…,” så siger hun Okayyyy far eller okayyyy mor, hvor vi før endte i en konflikt.

Siden coachingen har Kenneth læst to af Jespers bøger, hvilket også gør det lettere at se os selv udefra og få grinet af os selv. For eksempel… Hør nu hvad Jesper siger… Børn skal altså ikke have gaver hele tiden. Så på den måde, bliver Jesper Juul-argumenterne hevet frem ind imellem, og vi snakker om det.