"Min søn vil BESTEMME ALTING SELV"

Kristian på fem år vil bestemme alting selv. Det skaber store konflikter i familien, når hans far reagerer med skæld ud og en tur på værelset. Jesper Juul anbefaler, at forældrene finder en bedre strategi.

Kristian på 5 år er hele tiden på tværs.Nu har Kristians forældre bedt familieterapeut Jesper Juul om hjælp:

MARINA: Vi har store problemer med Kristian, problemer der er kommet snigende. Ikke fra den ene dag til den anden. Først ville han ikke have tøj på, så ville han ikke spise morgenmad. Han holder heller ikke aftaler mere.

SØREN: Med den store er det meget nemt at lave aftaler om at tage tøj på og spise morgenmad, inden tegnefilm om morgenen. Men aftaler med den lille….Nogle morgener går det helt skævt, og andre gange går det super duper.

MARINA: Børnehaven sagde for nyligt – og det kom bag på os – at der gik det heller ikke så godt. De siger, at hvis der er samling, så spolerer Kristian det, hvis han skal være stille. Han har fået skæld ud rigtig mange dage, nærmest hele tiden. Og det har vi kunnet mærke, når han kom hjem, for han har været i rigtig dårligt humør. Og han kommer med udtryk som ”din lort”, og andre ting, som den store ikke engang siger.

SØREN: Han hører lidt mere efter mig, måske fordi jeg taler med større bogstaver, men jeg er også begyndt at have konflikter med ham. Her forleden måtte jeg råbe helt ind i hovedet på ham, Jeg måtte tage ham, hive ham op og smide ham op i seng. Og sige, at nu gider jeg SLET ikke at snakke med ham.

MARINA: Det er som om, at han skal helt ned med nakken hver gang, og så er vi kede af det, og så er han ked af det.

SØREN: Men det kan jo ikke passe, at man har en dreng på fem år, der er så tæt på at give os fingeren. Jeg tænker næsten, at hvis han gør det, så knækker jeg hans finger. Man kan heller ikke lade være med at sammenligne med den store.

MARINA: Ja, vi har en politimand og en terrorist. Den store render rundt og sladrer i stedet. Vi har også snakket om, at jeg skal hjælpe og træde til, inden du eksploderer.

SØREN: Ja, hvis jeg har haft en hård dag, og jeg kan mærke, at nu er jeg lige ved at dreje halsen om på dem, så beder jeg om hjælp.

JESPER JUUL: Når de beretter fra børnehaven, er det så samme type konflikter?

MARINA: De siger, at når de andre børn rydder op, så løber han ind og gemmer sig, jeg ved ikke, hvordan han reagerer, når de siger det. Men jeg tror, han er ligeglad. Ligesom når vi siger det til ham, så holder han sig for øjnene nogle gange.

JESPER JUUL: Jeg må sige, at der er ikke noget, i det jeg hører, der antyder, at der skulle være et eller andet i vejen med Kristian, men jeg tror, det ville være en god idé, hvis I kunne – og hvis I også kunne overtale børnehaven – til at ændre stil.

Det bliver meget hurtigt til noget med konsekvenser. I siger: ”Så er det sådan eller sådan.” Der er kontakt afregning, men på en måde der er vældig upersonlig. Han bærer straffen alene, og det er jeg nervøs for. Både fordi jeg personligt ikke kan lide det, men også fordi jeg frygter, at han kan vænne sig til det og bare blive helt teflon-belagt i sin måde at være på.

Jeg snakkede med et norsk forældrepar, der lavede time-out med deres dreng, og sendte ham ud på badeværelset. Og efter tre dage, så gik han hen og slog sin lillebror i hovedet og gik selv ud på badeværelset for at tage sin straf.

Kristian prøver at sige nej og prøver forskellige ting af, før det går galt. Det er som om, han prøver at sige, at det her passer mig ikke. Og så må jeg hellere gå. Nede i børnehaven går han, når de siger: ”Sådan og sådan er det.”

Det er selvfølgelig provokerende, hvis man gerne vil have 15 børn, der går i takt, og Kristian ikke vil. Jeg tror ikke, det handler om, at han ikke vil rydde op. Jeg tror, han er allergisk over for pædagogsnak, når den bliver ulden og mærkelig og lidt manipulerende, så tror jeg, han melder sig ud.

SØREN: Det siger vi så bare til dem eller hvad?

JESPER JUUL: Ja, jeg tror, de skulle prøve at lade ham sidde og se, hvad der sker i stedet. Og spørge ham: Hvad var det, du ikke kunne lide lige før?

SØREN: Jeg tror, at han siger, at nu skal jeg vise dem, hvem der bestemmer.

JESPER JUUL: Ja, men det gør man jo kun, når man er usikker på, om man kan. Når man er nødt til at slås for sin selvstændighed. Især når den er så vigtig, at man vil kæmpe for den.

MARINA: Han vil sidde på voksenstol, have voksenbestik og så videre.

SØREN: Ja, og det værste man kan sige til ham, det er, at han er den lille.

JESPER JUUL: Men det bekræfter bare det, jeg siger. Der er noget med det at være barn og være offer for manipulation, som han ikke kan holde ud. Og jeg ved ikke, om det er stilarten eller hvad. Men det, der er interessant ved jer, er, at det bliver vældig upersonligt, når I vil være konsekvente. I siger: ”Hvis du er sådan, så vil vi ikke snakke med dig.” Jeg vil meget hellere have, at I bare siger: ”Det der finder jeg mig ikke i,” uden at I hæfter en række konsekvenser på til sidst.

SØREN: Også selv om han slår?

JESPER JUUL: Ja, for det farlige er, at selv om du hidser dig op, så har du meget dæmper på stemmen. Men konsekvensen er, at din krop mister fylde. Lige indtil du eksploderer, og så kommer stemmen helt nede fra røven.

SØREN: Ja, den er nok rimelig meget nede fra røven, derhjemme.

JESPER JUUL: Når man lynhurtigt bygger konsekvens og straf ind i det, så er det som at sige, nu tror jeg, at du ikke længere vil tage mig alvorligt, så nu prøver jeg at putte en trussel eller løfte om belønning ind, som så åbenbart er vigtigere end mig.

Strategisk set er det dumt, for det betyder, at I konstant må skrue op for konsekvenserne. Og der, tror jeg, han er for stærk for jer. Han kunne få tæsk otte gange om dagen, og han ville blive iskold.

SØREN: Jeg prøver at bruge Marinas strategi. Og Marina siger, lad nu være med at råbe.

MARINA: Jeg synes hurtigt, at det bliver en anspændt stemning. Jeg gider ikke, at der er ”for fanden og sgu” og ”Nu ligger der fandme sko ude i gangen igen!”

JESPER JUUL: Jeg er for så vidt ikke uenig med dig, men jeg vil gerne give dig en strategi, som er mere effektiv. De fleste tænker, at aggression og vold er en del af det samme. Men dem, der bliver voldelige, er jo netop dem, som ikke har noget forhold til deres egen aggression.

Det, der sker nu, er, at du lægger en dæmper på de bedste 20 procent i Søren. Noget af det, den lille har brug for – også fysisk – er at lære, hvordan man administrerer den maskuline energi. Noget af det bedste, du kunne gøre, Søren, ville være at slås med ham for sjov mange gange om ugen. Det har han virkelig brug for, for han kan slet ikke styre det selv. Men han slipper af med den energi og den eksplosive kraft, som han har på den måde.

Jeg tror ikke, han gør det for at være provokerende. Han er fuldstændig lige så følsom som alle mulige andre. Det, der er hans problem, er, at der ikke findes så meget næring omkring ham. Han har travlt, ”barndommen er slut,” tænker han. ”Nu må vi videre.”

SØREN: Han virker frustreret over, at han ikke kan det samme som de store drenge. Han er gerne hunden, hvis han gerne må være sammen med Bertram. Om aftenen siger vi til Kristian, at Bertram også går i seng på samme tid. Men Bertram får lov at stå op en halv time efter.

JESPER JUUL: I de næste par år, så skal Kristian lære, at det er godt for ham, at han får sin hvile. Ikke fordi alle andre gør det, ikke fordi Bertram gør det, men fordi han har brug for det.

I skal sige fra hurtigere, gør det kortere, sig ikke så mange ord, og bryd kontakten ved SELV at gå væk. Og IKKE ved at sende HAM væk.

Han forsøger at styre sig selv, men han kan ikke bare holde op med at være sig selv. Her er det kun en fordel, at I er forskellige. Mange børn kommer i børnehave uden evne til empati, fordi de er ikke vant til, at mennesker er forskellige.

Det er vigtigt, at I står ved jeres forskellighed, selv om den nogle gange er så forskellig, at det knaser mellem tænderne. Det går ikke, at I går rundt og klipper de bedste ti procent af hinanden.

Hvordan gik det?

Søren og Marina:

Vi havde stor gavn af Jespers råd vedrørende Kristian, og hvordan vi selv kunne forbedre nogle ting. Efter samtalen gik vi hjem og snakkede det igennem og besluttede os for at følge nogle af de råd, vi havde fået.

Vi er begge blevet bedre til at takle konfliktsituationer, og vi prioriterer at få mere kvalitetstid ind i vores hverdag, hvor vi laver en masse fysisk med Kristian, som han har lyst til.

Vi kunne fra starten mærke, at det havde en god effekt, og at Kristian hurtigt fik mere ro indeni. Siden da har der løbende været konflikter af samme karakter, men vi synes, vi har fundet en god strategi og erkendt, at Kristian altid vil være en lille kriger, og vi skal fokusere på styrken ved dette. Alt sammen løsninger som fungerer godt i vores familie nu.

OM JESPER JUUL

Jesper Juul er, siden han i 1995 skrev Danmarks mest solgte bog om børn, ’Dit kompetente barn’, blevet betragtet som én af Skandinaviens førende familie- og børneterapeuter. Siden da har han udgivet en lang række populære bøger om familieliv. I 2003 stiftede han Familielaboratoriet, som tilbyder en lang række seminarer til forældre i hele Danmark.

Baggrund:

Marina og Søren har drengene Kristian på 5 år og Bertram på 8 år. Kristian plejer at være en sød, glad og imødekommende dreng, men inden for det sidste halve år, har han forandret sig til at være støjende og kontrær både hjemme og i børnehaven. Hvis han får besked på at rydde op, siger han ”din lort” eller går sin vej. Hans forældre er bekymrede for, hvad det kan ende med, og har svært ved at forstå hans stærke reaktioner, da storebror Bertram altid opfører sig eksemplarisk.

COACHING MED JESPER JUUL

Har du et konkret problem i din familie, som du har lyst til at tale med familieterapeut Jesper Juul om? Så skriv til familie@juniormag.dk. Så kan du blive én af de heldige, som får en gratis session. Din historie vil blive beskrevet i Junior, men under fuld anonymitet.

VIND et besøg!

Kristian bliver stædig, når han får skæld-ud.