Minister om kritik af øremærket barsel: ”Far er en lige så god omsorgsperson for barnet, som mor er”

1. Forældre skal selv bestemme over fordelingen

Første kommentar handler om en problemstilling, som stort set alle kritikere er inde på: Forældre bør SELV bestemme over fordelingen af barslen. En læser skriver f.eks. 

ANETTE: "Jeg mener, at dem, der bedst kan vurdere, hvem der skal holde barsel i den enkelte familie, er familien selv. Jeg ser det ikke som en festdag - hverken for mænd, kvinder eller børnene. Jeg synes, at det indskrænker friheden til selv at vælge – og det er ikke positivt i mine øjne.”

Hvad vil du sige til Anette og andre, som sidder tilbage med den følelse?

”At det forstår jeg godt. Når vi nu af EU er tvunget til at skulle øremærke orlov til faren, så synes jeg faktisk, at den model, som arbejdsmarkedets parter har foreslået, er klog på den måde, at den jo rent faktisk efterlader - udover de ni uger - mest muligt fleksibilitet for familierne til, at de kan overføre orlov til hinanden, og at der ikke er noget barsel, der er ”bundet”. Det vil sige, der er heller ikke mere, der er bliver bundet til moren, end hvad der bliver bundet til faren.

Men jeg forstår det ganske udmærket. Det er jo af samme årsag også derfor, at vi selv har været meget påpasselige med at gøre det her. En af grundene til at vi i hvert fald også i Socialdemokratiet har været nølende, har været, at der heller ikke har fulgt lønrettigheder med til fædrene ved at lave mere barsel, men det er jo kommet ved de store overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarkedet sidste år. Der blev der givet 8 ugers fuld løn under barsel til faren, hvor før havde han, så vidt jeg husker, kun to ugers fuld løn under barsel.

Det ændrer jo ikke ved, at jeg sagtens forstår frustrationen i mange familier, som bare selv vil have lov til at bestemme.”

2. Øremærket barsel burde komme oveni det nuværende

I forlængelse heraf er dét, der fylder næstmest blandt de kritiske kommentarer, at øremærket barsel burde komme oveni den nuværende barsel. En læser skriver f.eks. 

ANNE: "Jeg synes, at der bliver talt alt for lidt om, hvor uambitiøst udspillet er: Hvorfor ikke tale mere om at lægge de øremærkede 11 uger OVENI den nuværende barselslov til partner.?”

Hvad er din holdning til at lægge ugerne i forlængelse?

”Jeg tror, at det her skal ses også i sammenhæng med andre diskussioner, der kører lige nu – særligt i forhold til uligeløn mellem mænd og kvinder.

Én af årsagerne til, at vi har en strukturel uligeløn mellem mænd og kvinder, er, at kvinder er lang tid væk fra arbejdsmarkedet og i meget lange orlovsperioder, primært i forbindelse med barsel. Det gør, at de halter efter, næsten uanset hvilket arbejde de har. De halter efter i anciennitet, i pensionsopsparing, og økonomisk set er de igennem livet generelt dårligere stillet, end mænd er.

Derfor har vi ikke set det som en løsning at udvide den samlede orlovsperiode. Vi har i Danmark i dag en af de længste orlovsperioder i hele verden, når man har fået et barn. Altså man har jo ret til orlov i et helt år per barn. Vi synes ikke, at det var en vej at gå at skulle udvide dét med mere end to måneder.

LÆS OGSÅ: Far og frustreret: ”Søvn med små børn i dobbeltsengen kan være decideret frygteligt”

Men det lyder jo så, som om du synes, at kvinder skal have kortere barsel?

”Helt grundlæggende synes jeg, at barslen er til for barnet. Barslen handler jo om, at der er en omsorgsperson, som er knyttet til barnet i de tidlige faser af barnets opvækst. Og der, synes vi, at et år er lang tid. Det er meget længere tid end de fleste andre steder i verden.

Når nu, at EU så har dikteret, at faren skal have to måneder af den orlovsperiode, har det vigtige for os været: Hvordan kan familierne så indrette sig inde for de rammer? Men det har ikke været en overvejelse at udvide det derudover, både fordi det er lang tid, at folk så er væk fra arbejdsmarkedet, og fordi vi ved, at det sætter sig i nogle helt andre ting, som rammer kvinder hårdere på den lange bane i forhold til uligeløn, ulige pension og dårligere karrieremuligheder.”

3. Børn tidligere i institution

Et andet stort tema blandt vores læsere er, at øremærket barsel vil føre til, at flere børn skal tidligere i institution. En læser skriver f.eks. 

BIRGITTE: ”Det er ren skrivebords-ligestilling med børnene som de helt store tabere. Jeg håber, at institutionerne er rustede til alle de stakkels små, der nu skal starte 11 uger før.”

Hvad vil du sige til Birgitte og alle de andre, som er kede af det på vegne af de børn, det rammer?

”Jeg synes virkelig, at det er vigtigt også i denne her diskussion at huske på: Faren er en lige så god omsorgsperson for barnet, som moren er. Det kan sikkert sagtens være, at der er nogle, der synes, at det er stærkt kontroversielt, at jeg siger det, men det mener jeg helt oprigtigt.

Og jeg mener grundlæggende også, at det er godt og sundt for barnet at have sammenhængende tid KUN med sin far, hvor far er den primære omsorgsperson i en periode. Jeg mener i øvrigt også, at det vil være sundt for moren i mange tilfælde at tillade at give en lillebitte smule slip, og jeg tror grundlæggende, at det vil være sundt for familiernes samlede trivsel.

Når alt det er sagt, så forstår jeg godt, at det for mange familier føles som et stort indgreb, og at det er et stort dilemma.”

LÆS OGSÅ: Far på barsel: "Jeg blev sådan lidt Sofie Linde-paf"

Hvis vi tager udgangspunkt i Institut for Menneskerettigheders undersøgelse fra sidste år, så svarer mindst 17 procent af fædrene, at de ikke ville have taget øremærket barsel, hvis det havde eksisteret med deres yngste. Altså hvert sjette barn kan potentielt blive ramt, fordi de jo så mister de her antal uger…

”Ja, og der er nogle andre undersøgelser fra de andre nordiske lande, hvor man har haft øremærket meget mere, der peger på, at fædrene rent faktisk ender med at benytte sig af det.”

Men jeg ved også, at du selv har udtalt, at der er nogle familier her i starten, det nok vil ramme? 

”Det er der helt klart en risiko for.”

Og så er det jo børnene, det rammer…

”Det er der helt klart en risiko for, og det er derfor, at vi hele vejen igennem - også dengang at vi var meget hårde i vores modstand imod det her EU-direktiv - har været bekymrede for, hvordan det blev indrettet, og hvad det vil betyde.

Der er så sket det i mellemtiden, at de gode folk både i fagbevægelsen og blandt arbejdsgiverne har forhandlet nogle overenskomster, som også giver far mere eller mindre fuld løn i hele den periode, der nu bliver øremærket. Det vil jo alt andet lige gøre det meget nemmere for de fleste fædre at benytte sig af det.

Når nu vi skal indføre det, synes jeg, at vi også skal forsøge som samfund at få det bedste ud af det, fordi der også er fordele ved det: Kvinder vil i højere grad kunne opnå ligeløn, og de bliver ikke sat tilbage i deres karriere. Fædre får i øvrigt også - tror jeg, at man må være ærlig at sige - markant stærkere tilknytning til barnet i det første år, hvilket også vil hjælpe ham og hans rettigheder i de tilfælde, hvor mor og far går fra hinanden, og der opstår konflikter om samvær om barnet. Der tæller det altid til farens ugunst, hvor lidt tid han har brugt med barnet i den første periode, og hvorfor alt for mange fædre oplever, hvis der er konflikt om barnet, ikke at have særlig stærke rettigheder.”

4. Institutioner er ikke gearede til så små børn

Der er også dem, der fremhæver, at Institutionerne og dagplejerne ikke er gearede til at tage så små børn. En læser skriver f.eks. 

METTE: ”For mig som vuggestuepædagog vil det uden tvivl betyde, at jeg vil modtage børn, der er yngre, da deres forældre står i samme problematik! Og allerede nu har vi slet ikke tid og hænder til resten af gruppen, når der starter nye!”

Hvad vil du sige til Mette og alle de andre, der er bekymret for de børn, som potentielt bliver lidt tabt?

”Jeg synes ikke, at der er nogle børn, der bliver tabt i det her. For det første, er vi allerede i gang med fra regeringens side at investere i vores daginstitutioner. Vi er i gang med at indføre minimumsnormeringer, og vi investerer også i endnu stærkere pædagoguddannelse, så vi kan få uddannet endnu flere.

LÆS OGSÅ: Min kærestes mor gør forskel på børnene

Men hele idéen med det her er jo heller ikke, at børn skal tidligere i daginstitution. Jeg er med på, at det godt kan være, at nogle ender med at komme det. Men vi håber jo alt andet lige, at det her betyder, at far vil bruge den tid, der bliver stillet til rådighed sammen med barnet, fordi det både vil være godt for barnet og for far, og jeg er helt overbevist om, at det vil virkelig også være godt for mor og hendes muligheder for at få højere løn og indrette sit arbejdsliv bedre i fremtiden.”

5. Amning

Amning kan blive et problem, fremhæver mange af vores læsere. Sundhedsstyrelsen og WHO anbefaler, at man ammer i mindst ét år. Mange kvinder skriver, om I politikere har tænkt over det?  En læser skriver f.eks.

LINDA: ”Jeg synes, at det er dybt godnat. Ikke alle børn vil tage en flaske, ikke alle børn spiser lige godt, når de er 6 måneder. Jeg ville absolut ikke være klar til at tage på arbejde, så hurtigt.”

Hvad vil du sige til Linda og andre, som er bekymret for dette?

”At jeg forstår deres bekymringer. Og det er jo præcis de samme bekymringer, vi også selv har haft i vores modstand imod det her nye orlovsdirektiv fra EU’s side. Det er ikke en mulighed for Danmark at lade være med at indføre det. Det, der er vores opgave, er at indføre det på den klogest tænkelige måde, og der kunne man - hvis man ikke tænkte sig om - have endt med at indføre det på en måde, så det efterlod familierne MINDRE fleksibilitet, end de har i dag. Det er derfor, jeg faktisk synes, at den aftale, fagforeningerne har lavet med arbejdsgiverne, er fornuftig. Fordi den efterlader mest muligt rum for familierne til selv at planlægge - udover det, som EU har besluttet, at vi også i Danmark skal øremørke.

Og hvis Linda så tænker: ”men hvorfor er det, at de her uger ikke kommer oveni?” - for det vil jo gøre, at hun kunne amme i længere tid, og far stadig får rigtig god tid med sit barn?

”Det hænger jo så sammen med den anden diskussion omkring uligeløn og kvinders generelle stilling på arbejdsmarkedet. Både fordi det koster en hulens masse penge, men jo mest af alt, fordi vi har et problem med uligeløn og uligestilling i Danmark – og én af flere årsager til det, er den måde, som orlovsperioden er fordelt på. Når nu vi skal indføre det, vil vi også gerne indføre det på en måde som på sigt også gør, at vi kommer tættere på mere ligeløn i Danmark.”

LÆS OGSÅ: Kære jordemoder: Det er din skyld, at en voldsom fødsel blev en tryg oplevelse

6. Ligeløn FØR ligestilling

Man burde i stedet få indført ligeløn før øremærket barsel, mener flere læsere. Ën skriver f.eks. 

MONA: ”Siden hvornår har det været ligestilling at tage noget fra kvinderne og give det til mændene? Så længe der ikke er ligeløn, er det her jo en direkte forringelse af familiens økonomi.”

Hvorfor har I valgt øremærket barsel, FØR vi økonomisk har fået ligeløn i Danmark?

”Det er historien om hønen og ægget, fordi at en af årsagerne til, at der er uligeløn mellem mænd og kvinder, det er: Kvinders fravær på arbejdsmarkedet. Lange fraværsperioder gør, at de optjener mindre erfaring, mindre anciennitet, og mange skifter job i løbet af deres barselsperiode, hvilket placerer dem på nogle lavere løntrin, når de kommer ind igen. Ved at faren tager mere af den orlovsperiode, vil det også sætte sig i - viser mange erfaringer i hvert fald - at lønnen bliver mindre ulige.

Vi har lige set sygeplejersker, SOSU-assistenter og pædagoger blandt andet kæmpe for højere lønninger, altså "kvindefagene". Masser af kvinder kæmper for at mindske uligelønnen på lønområdet. Hvad vil du svare dem?

”Jeg vil svare dem, at det jo bliver hjulpet på vej af, at langt de fleste mænd i Danmark nu, både i den private og offentlige sektor, får fuld løn under deres forældreorlov. Det var der ikke for bare to år siden, så det er jo et kæmpe fremskridt, som gør det nemmere for familierne og for fædrene at benytte sig af deres øremærket orlov.

Det andet er igen, at hvis vi skal opnå ligeløn i Danmark, er én af vejene derhen, at vi mellem mænd og kvinder også bliver bedre til at dele både omsorgsopgaverne og de praktiske opgaver i familierne. Jeg er med på, at det er flere tusindårs kultur, man skal gøre op med dér, og at det her er et lille skridt på den vej ved at sige, at fædrene skal påtage sig en lidt større del af ansvaret i den tidlige omsorgsperiode med barnet.”

7. Selvstændige mænd

En anden meget berørt problemstilling i vores kommentarspor er: Familier med selvstændige fædre. En læser skriver f.eks. 

MALOU: ”Hos os er det bestemt ikke en festdag. Min mand er selvstændig og tvinges nu til valget mellem at lukke sit firma eller tage barsel. Dvs. at vores barn skal ni uger tidligere i institution – og at barnet dermed er taberen i dette udspil.”

Hvad vil du svare Malou?

”Jeg vil svare, at jeg forstår virkelig godt, at der er mange dilemmaer. En af de overvejelser, vi (Socialdemokratiet, red.) har haft igennem mange år, har været, at vi vil gerne have, at faren tager mere barsel med sit barn, men vi har også nølet med at skulle øremærke det, og det har vi, blandt andet på grund af Malous eksempel.

Vi har hele tiden haft det synspunkt, at vi synes, at arbejdsmarkedets parter selv skulle indrette sig og aftale sig vej til det her. Men når nu det er blevet trukket ned over hovedet på Danmark, synes vi, at det udspil, arbejdsmarkedets parter er kommet med, efterlader en bedre model.

Vi har jo faktisk også lavet bedre muligheder for barselsudligning for selvstændige, så der også er gode muligheder. Men det er klart, det løfter ikke byrden for de udfordringer, nogle familier kan have, særligt selvstændige.”

LÆS OGSÅ: Derfor skal du finde ud af, hvor din grænse går – og vise dit barn det

8. Løn under barsel på flere overenskomster?

En læser efterlyser, at der sikres løn under barsel på flere overenskomster.

LOUISE: ”Arbejder I sammen med de andre parter på, at der også skal være mere ligestilling ift. overenskomster? De fede barselsvilkår findes inden for det offentlige og de store private virksomheder, hvor fx håndværkere har elendige barselsvilkår.”

Hvad vil du sige til Louise? Hvad gør I helt konkret?

”Altså det er jo ikke os, der forhandler overenskomsterne. Men jeg har noteret mig, at noget af det, som fagforeningerne har været ude at sige ovenpå den her aftale, er, at nu er næste skridt, at de går efter fuld løn i hele perioden.

De fleste håndværkere har fået gode barselsvilkår med de overenskomster, der blev aftalt sidste år, så det er jo rigtigt, hvad læseren skriver, at for bare to år siden var der dårlige barselsvilkår, også blandt håndværkere og andre, men det er blevet betydeligt bedre med de overenskomster, der blev forhandlet sidste år.”

9. Enlige/solomødre

Enlige/solomødres rettigheder bliver der også spurgt meget til i vores kommentarfelter. En læser skriver f.eks.

MAJSE: ”Hvad med børn af singlemødre? De må så bare i institution tidligere, fordi de ikke har nogen far, der kan tage barsel… Øv!”

Hvordan ønsker I, at enlige forældre skal stilles?

”Nej, det kommer jo til at være en af de ting, vi skal tage højde for i de politiske drøftelser. For selvfølgelig vil der være forskellige familietyper - det kan være enemødre, det kan for den sags skyld også være regnbuefamilier. Vi har fra regeringens side også lagt op til, at regnbuefamilier, hvor der er mere end to forældre, også skal have mulighed for at benytte sig af de her orlovsmuligheder.

Så de ting kommer vi til - det er jo ikke noget, der indgår i den aftale, som fagforeningerne har lavet med arbejdsgiverne - det er noget af det, vi skal drøfte politisk.”

10. Politikere og barsel

En læser spørger også angående jer politikere og barsel:

HENRIETTE: ”Hvorfor skal den nye model ikke gælde for politikerne selv? Hvorfor skal I ikke være med til at skabe ligestilling ved at gå forrest?”

Hvad er dine tanker omkring det?

”Det kommer jeg også til fra den 8. oktober.”

Ja, men jeg tror, at Henriette henviser til, at politikere er dækket 12 måneders fuld barsel uanset køn og uanset jeres partners vilkår. Kunne man lave en ordning, hvor I politikere følger befolkningen?

”Jeg tror, at udfordringen for mange politikere i virkeligheden er at få dem til at benytte sig af de ni uger. Jeg synes, at der er al rimelighed i altid at diskutere om løn og pensionsforhold for politikere har et rimeligt leje.

Det, man skal huske, er jo, at det er et valgt embede og ikke et "lønjob" på den måde. Det ændrer ikke ved, at jeg synes, at man med rimelighed kan diskutere, om der er nogle ordninger der har for store ubalancer i forhold til almindelige danskeres.”