Prudence Davis tænkte, at hun skulle vælge mellem sin kæreste og børn

Hun er ikke til at tage fejl af, denne formiddag på en pulserende café i det inderste København, hvor den halv- årlige modeuge netop er sat ind. Med sin struttende mave og en ansigtsglød, der er de gravide kvinder forundt, står sundhedsentreprenør og indehaver af trænings- og sundhedsstudiet A Space to Breathe, Prudence Davis, frem i det højloftede lokale. 

Vi når da også knap nok at hilse, før andre ser hende – og et par tydeligt velklædte kvinder tilkendegiver, at de følger hende på Instagram og udmærket ved, hvem hun er. 

LÆS OGSÅ

Katrine har opdaget en ny tendens i børnehaven, som kan blive dit "værste mareridt"

Lige som man gik og troede, at der ikke kunne presses mere ned over hverken børn eller forældre, har Katrine Memborg opdaget, at der er gået inflation i legeaftalerne.

Caféen er en, hun frekventerer tit, fortæller Prudence Davis mig senere, og de serverer blandt andet den matchalatte, hun forhandler under navnet 20 Four Matcha. Havde det ikke været for den højtalermusik, der udfordrer interviewoptageren, var vi også blevet hængende. Blandt smukke anretninger og lige så smukke mennesker.

I stedet foreslår Prudence selv, at vi tager turen gennem de regnvåde gader, til hendes eget hjem i indre by, og kort tid efter hælder hun den lune matchadrik op i sine egne krus og sætter den på bordet i det lille alrum. 

Alt imens kattene Fluffy og Marley slumrer i et hjørne, rester af en opvask gør køkkenbordet selskab, og en uredt seng afslører sig selv gennem døråbningen til soveværelset. 32-årige Prudence Davis har slået sit navn solidt fast på den danske sundhedsscene, hun afsætter sine matcha-produkter til landets lækreste butikker og har haft modebranchens inderkreds som trofaste kunder i sit træningsstudie i årevis. 

Men hun er også det her; en vordende tvillingemor, der er i gang med at bygge rede sammen med sin mand, Jonas, i deres fælles hjem, hvor hverdagens tilfældigheder og ufuldkommenhed gerne må råde. Hvor hun kan smide skoene og læne sig helt tilbage – i strømpefødder og med hænderne hvilende på sin voksende mave. Og på den måde giver det i mere end én forstand mening, at vi lander i hendes private, rolige rammer. 

Hele baggrunden for, at Prudence Davis driver sin vellykkede virksomhed og samtidig kan glæde sig til at blive mor til to, findes nemlig i høj grad i hendes base og i hendes og Jonas’ fælles historie. 

 ”Jonas og jeg mødte hinanden en tidlig morgen på vej hjem fra byen i 2013, og så klikkede vi bare og har været sammen lige siden.”

Prudence Davis smiler, da hun opridser begyndelsen på parrets fortælling og det, der nok kan kaldes en sjælden sejlivet ungdomsforelskelse. Hun var 20, han var 19. Og livet lå bogstaveligt talt foran de to, da de fandt hinanden. I hvert fald et stykke tid. For tre år senere, i 2016, ramte en barsk besked, fortæller hun.

”Jonas fik konstateret kræft. I første omgang gik det hurtigt med, at han blev helbredt og rask, men året efter blev han syg igen, med en kronisk sygdom i knoglemarven, og det var noget helt andet,” lyder det. 

Uden tøven tog Prudence Davis orlov fra sit daværende arbejde som freelance-stylist i modebranchen for at passe Jonas og være tæt på ham – dag og nat, som hun selv beskriver det, og både hjemme og på hospitalet, hvor han var indlagt ambulant.

”Fra at være unge sammen med vores venner, som var i gang med at få børn og leve deres liv, handlede det hele pludselig om sygdom. Det fyldte ekstremt meget,” mindes hun om en tid, der på mange måder blev skelsættende for det unge par. 

I kølvandet på sin orlov blev Prudence Davis selv ramt af sygdom og alvorlig stress, og hvor andre måske helt havde mistet håbet og initiativlysten, gav det hende anledning til at stille anderledes skarpt på både sit eget og Jonas’ liv.

”Jeg valgte at sige, at hvis vi skal komme igennem det hele og få et godt liv sammen, bliver vi nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at trives og optimere chancerne for, at Jonas overlever,” forklarer hun og beskriver, hvordan det i første omgang blev indgangen til en uddannelse som frivillig i hospitalets regi. 

Her havde hun fokus på at hjælpe andre pårørende og arbejde med blandt andet vejrtræknings- øvelser og meditation; dyder, hun kan finde rødderne til i sin egen opvækst som Rudolf Steiner-barn og datter af en far, der praktiserede netop meditation, indskyder hun. 

LÆS OGSÅ

Coco vidste ikke, at noget var galt, før to ambulancefolk fandt hende i skovbunden

Coco O. troede, at hendes smerter skyldtes menstruation, men det skulle vise sig, at hun både havde udiagnosticeret endometriose og en graviditet uden for livmoren.

Herpå kastede hun sig ud i en ernæringsuddannelse for at indhente nogle perspektiver, der rækker ud over den klassiske kostpyramide, og for at kunne lave mad til Jonas, som han kunne tåle. 

Sammen med sin medicin.

”For mig handlede det om, hvor meget jeg kunne uddanne mig, så jeg kunne hjælpe ham bedst muligt. På alle mulige niveauer. Fordi jeg havde den passerolle, jeg havde,” siger Prudence Davis, ”og fordi jeg med mine egne stress- reaktioner også blev klar over nogle behov,” fortsætter hun og nævner genoptagelsen af sin fysiske træning som endnu et springende punkt.

”Jeg kunne ikke finde et tilbud, der passede til mit sensitive nervesystem, og rigtig mange steder var det noget med at skulle op på et løbebånd eller ligge med en personlig træner under et kæmpe spotlys og med høj teknomusik i højtalerne,” forklarer hun. 

”Jeg ville gerne kombinere det fysiske med det mentale, men jeg mødte ikke den form for træningsmodel på min vej.”

Den forgæves jagt vækkede med tiden en lyst hos Prudence Davis – til at starte sit eget træningsstudie. Ligesom hun fandt motivation i det modemiljø, hun havde sluppet, hvor folk stod og trippede, viste det sig, for at mærke lidt af den samme ro og balance, som hun selv efterspurgte.

”Folk i modebranchen har en særlig kontakt til noget kreativt og kan udtrykke sig på nogle måder, som jeg synes er superspændende. 

Men det der med, at alt skal gå hurtigt; hurtige relationer, hurtig kaffe –det kunne mit eget nervesystem ikke holde til, og jeg blev klar over, at jeg gerne vil lave noget for folk, der netop er stressede og har et rigtigt højt tempo, og skabe et miljø, hvor der er fokus på både træning og afslapning,” siger hun med henvisning til det studie, hun driver i dag – A Space to Breathe – hvor hun underviser i reformer, pilates, breathwork og meditation med særligt fokus på nervesystemet. 

LÆS OGSÅ

Skal du have et kejsersnit? Her er fødselslægens råd til alt, du skal vide om fødslen, fra start til slut

Cirka hvert femte barn i Danmark kommer til verden ved et kejsersnit, akut eller planlagt, og der er hverken noget usædvanligt eller forkert i det. Måske ved du allerede nu, at det er sådan, du skal føde – måske bliver det bare sådan. Her tager vi dig sammen med en fødselslæge igennem hele kejsersnittet fra start til slut.

Det handlede om at have en hverdag, hvor hun selv havde det godt, forklarer Prudence Davis, hvor alting gik lidt langsommere, og hvor hun kunne skabe værdi for andre – som hun havde gjort det for Jonas og i sit arbejde som frivillig. 

”På den måde var det en vigtig drivkraft for mig at lave noget, der gav mening på et dybere plan,” siger hun.

Meningen med det hele

Netop mening er et ord, der også ligger lige på tungen, når det handler om de to små, nye liv, der er på vej. For spørger man den vordende mor, har det en ganske særlig betydning, at familieforøgelsen sker lige nu.

”Det har taget os virkelig lang tid at komme hertil, hvor vi har overskud til at skabe en familie sammen, fordi Jonas skulle føle sig stærk og rask først,” siger Prudence Davis.

”Jeg er den ældste i en søskendeflok på fem og har passet mine søskende og altid vidst, at jeg selv gerne ville have børn en dag, men Jonas og jeg har også hele tiden været bevidste om, at vi gerne vil være nogle forældre, som har noget energi og overskud. Vi snakkede om at få børn for 4-5 år siden, men på det tidspunkt følte jeg mig nærmest grådig over at tænke tanken. Fordi det dengang handlede om, at Jonas skulle have det godt,” siger hun.

”For et års tid siden var det Jonas selv, der spurgte mig, om vi ikke skulle gå i gang med at prøve. Og da vi først besluttede det, gik der kun to måneder, før jeg blev gravid,” erklærer hun med et smil. Tydeligvis lykkelig over, at det gik så let.

”Da Jonas blev syg, fik vi at vide, at det nok ville blive svært for os at få børn, og at vi skulle regne med at komme i fertilitetsbehandling, så det var både et chok og en kæmpe lettelse, at vi blev naturligt gravide. At det ovenikøbet var tvillinger, en dreng og en pige, var – og er stadig – supersurrealistisk. Men vi tænker begge, at med al den behovsudsættelse, alt det ubehag og al den manglende søvn, vi har været vant til i årenes løb, kan vi sagtens klare det. Og så giver det virkelig fin mening, at det er netop os, der skal have tvillinger,” siger hun.

Vi snakker videre om, hvordan Prudence Davis tidligere har været bange for, om en graviditet kunne skubbe Jonas ud i få det værre og blive mere syg, og om, hvordan hun i dag føler sig anderledes fortrøstningsfuld.

LÆS OGSÅ

Sofie Torps datter er begyndt i skole - og især en ting har ført til panik

Skolestarten har betydet en del research af især madpakker og deres indhold. Og så har skuespilleren et kærligt opråb til forældre.

”Jeg har nogle gange følt, at jeg skulle vælge mellem Jonas og børn, for ingen af os ved jo, om han kan klare det, og hvordan hans system vil reagere på det. Men han har det væsentlig bedre og har vænnet sig til en hverdag, så det er på mange måder en kæmpe gave, at det sker på det her tidspunkt,” siger hun. 

”Jeg kan stadig godt være lidt nervøs for Jonas’ helbred, og om vi kan gøre alt det, der skal til for at opretholde det, men jeg må have tillid til, at det nok skal gå, og finde en accept af, at det ikke er noget, jeg har fuld kontrol over,” konstaterer hun.

En sårbar ny begyndelse 

Selvom parret i dag føler sig stærke og rustede til at stifte familie, har de uden at tvivle taget imod tilbuddet Sårbare Gravide, der henvender sig til gravide med særlige udfordringer eller belastninger under graviditeten. Det betyder, at de bliver fulgt ekstra nøje og får tilbudt støtte, hvis de har brug for det.

”Vi er på Rigshospitalet rimelig tit, og det kan godt trigge noget, fordi vores system er så vant til, at det handler om noget forfærdeligt, når vi er netop der. 

Rationelt ved vi begge to godt, at vi denne gang er der for en god ting, men i lang tid kunne vi ikke rigtig finde ud af at tage det ind og være glade, når vi for eksempel havde været til scanninger, og det har været en proces for os begge to at erkende, at det er trygt, når vi skal på hospitalet,” siger Prudence Davis, som stadig kan opleve det som noget helt fantastisk, når sundhedspersonalet bruger ordet ’normalt’ i forbindelse med hendes graviditet. Fordi så meget andet har været alt andet end normalt.

”Heldigvis er vi gode til at snakke om det, og mange gange har det været nemmere at sidde herhjemme og fordøje hospitalsoplevelserne og glæde os over graviditeten, hvilket vi er meget bevidste om,” fortæller hun.

I dag føles det, som om Prudence Davis’ største kamp ligger i at finde balancen mellem at være selvstændig virksomhedsleder og gravid kvinde, forklarer hun.

”Det med at opretholde en standard og professionalisme i det, jeg gør, er helt sikkert det sværeste og et stort pres, fordi jeg gerne vil kunne dukke op til de ting, jeg har lovet mig selv til for lang tid siden, og som jeg plejer at kunne – på det niveau, jeg plejer at kunne dem. Og hvis jeg for eksempel har superondt i lænden en dag, hvor jeg skal holde et helt rum for en masse mennesker, kan det være udfordrende at skille tingene ad,” erklærer hun og beskriver, hvordan hendes gravide krop har reageret med alt fra ømhed og udmattelse til kvalme og enorm sult på samme tid.

”Efterhånden har jeg erkendt, at jeg er nødt til at skrue tempoet ned og passe på mig selv, og jeg har fundet en accept af, at der følger nogle skavanker med det at lave to små mennesker. Det er meningen, at det skal være sådan, og det er helt okay,” smiler hun. 

En stærk graviditet

Blusset er lavere, men det betyder ikke, at det smitter af på de trænings- og opladningsrutiner, som Prudence Davis med vilje værner om i sin graviditet.

”Jeg laver styrketræning og reformertræning og bruger vejrtrækningsøvelser og lysterapi dagligt. Ligesom jeg tager et dejligt koldt bad hver eneste dag,” siger hun og ved godt, at det med træning og graviditet er et prekært emne for nogen.

 ”Jeg har holdt fast i de fleste af mine træningsvaner, hvilket føles godt, og hvilket jeg er meget taknemmelig for, at jeg kan,” siger hun og forestiller sig, hvordan det sandsynligvis kommer til at se noget anderledes ud, når de to små unger kommer til verden.

LÆS OGSÅ

Annette Heick manglede en bestemt følelse, da hun blev gravid: ”Det er skamfuldt at sige”

Da Annette Heick ventede sig sit første barn, havde hun ikke en overvældende følelse af, at hun nu var nogens mor. Den kom dog pludselig en dag, da sønnen Eliot var et par måneder gammel og nåede en ny milepæl.

”Jonas og jeg har aftalt, at vi må hjælpe hinanden, så vi kan nå at træne, løbe en tur eller bare lave vejrtræknings- øvelser i nogle få minutter. Og vi har prøvet at planlægge så godt som muligt, både i forhold til at købe alle de ting, vi får brug for, og i forhold til at få hjælp en gang imellem. For eksempel fra Jonas’ mor, som gerne vil gå tur med tvillingerne fast en gang om ugen,” lyder det. 

Hun beskriver, hvordan det der med at turde være sårbar og bede om hjælp er noget, hun efterhånden har god erfaring med, og hvordan hun af samme grund ikke er bange for, at hun og Jonas kommer til at stå alene.

”Jeg er meget åben for at række ud, hvis vi får brug for støtte, og hvis jeg begynder at stresse for meget, må jeg skrue ned for noget arbejde,” konstaterer hun og indskyder, at det heldigvis ikke er en bekymring, der fylder alverden i hendes tanker. 

”Lige nu glæder jeg mig bare til at se Jonas som far, og jeg glæder mig til at se, hvordan vi er som forældre. Vi har virkelig været hinandens livsvidner, og vi kan ikke leve uden hinanden,” smiler hun og konstaterer så:

 ”På mange måder føler jeg, at vi lever livet lidt omvendt, men jeg ville ikke være den indsigt, vi har fået, foruden. Den har givet mig en helt anden respekt for livet og en forståelse for, hvad der er vigtigt.” 

Hun retter sig en smule i stolen, uden at løfte hænderne fra maven.

”Når jeg bliver mor, vil jeg stadig gerne have nogle ambitioner for mig selv, men allermest på mit helbreds vegne og i forhold til min trivsel frem for på de ydre ting. Jeg kan sagtens få lyst til noget, der er lidt overfladisk en gang imellem, og sådan vil jeg sikkert altid have det, men jeg har de her påmindelser – i Jonas og i mig selv – om, at i det store hele, så betyder den slags ikke særligt meget.” 

Et udgangspunkt, hun gerne vil give videre til de to små liv, der er på vej, forsikrer hun; taknemmeligheden for at være her og have det godt.

Om Prudence Davis, 32 år

• Kæreste med Jonas. Sammen venter parret tvillinger i maj 2025.
• Sundhedsentreprenør og indehaver af trænings- og sundhedsstudiet A Space to Breathe.
• Har podcasten 'Healthline', samarbejder med og faciliterer workshops og events for brands som MIU MIU, Ganni, Bioeffect og er dommer til Danish Beauty Award 25 i kategorien Well Being.
• Skriver lige nu på en bog om smerte i samarbejde med læge Tina Horsted.