Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Barn klar til hund
Foto: Istock Er mit barn klar til at få hund?, vi du måske gerne vide. Få ekspertens svar her i artiklen.

Sådan ved du, om dit barn er klar til at få hund

Ønsker dit barn sig en firbenet, bjæffende ven, men er du i tvivl om, hvornår et barn er klar til at få en hund og egentligt kan klare alt det ansvar, der følger med? Få hundeekspertens svar her.

Har du et barn, som jævnligt udsætter dig for store hundeøjne og bedende fraser omkring, hvor stort et ønske det er at få sin egen hund? Så stiller du måske dig selv spørgsmålet: Hvornår er mit barn klar til at få en hund? Svaret er egentligt simpelt, mener Anette Røpke, dyreadfærdsspecialist og hundeconnaisseur.

LÆS OGSÅ: 11 gode grunde til at få hund

– Et centralt tegn på, at dit barn er klar til at få hund, er når der næsten ikke er andet, barnet kan tænke på eller ønsker sig. Barnets motivation skal være det drivende og ikke ens eget behov for, at barnet skal have en hund og lære at have ansvar. Der skal helt grundlæggende være en stor kærlighed til hunde og et brændende ønske om at være sammen med en hund i barnet, siger Anette Røpke.

Det at være motiveret er imidlertid ikke helt det samme som at være helt klar til opgaven, men motivationen er nødvendig for at blive det. Er tanken, at barnet skal kunne varetage nogle opgaver omkring hunden, skal barnet dog også have en vis alder for at kunne magte opgaven.

Hvornår er man gammel nok til at få hund?

– Aldersmæssigt er børn klar til at få hund, fra de er omkring 12 år, hvor der sker nogle hormonelle forandringer i barnet grundet overgangen til teenagealderen. Det betyder, at de får en langt bedre forståelse for ansvar og konsekvenser af egne handlinger, og de forstår samspillet med omverdenen meget bedre, forklarer Anette Røpke.

Rent lavpraktisk skal barnet også have en vis alder for at kunne begå sig i trafikken med en hund.

LÆS OGSÅ: 16 ting som små børn og hunde har tilfælles

– I min bog er det først, fra barnet er omkring 12 år, at det kan begynde at gå tur med en hund selv. Og det skal være en hund, som ikke er stærkere end barnet selv, og altså ikke en stor hund som en rottweiler. Det handler ikke om, hvorvidt hunden er børnevenlig, selvom det selvfølgelig klart er at foretrække. Men selv en labrador kan blive bange eller få øje på et egern ovre på den anden side ad vejen og få lyst til at løbe efter det. Og så har vi pludselig både en hund og et barn midt på vejen. Børn bør faktisk slet ikke gå tur med en hunde alene på befærdede veje. Det er simpelthen farligt, siger Anette Røpke.

Størrelsen på hunden er altså også en faktor, du skal medregne, når du vurderer, hvornår barnet kan håndtere en hund. For hunden skal passe til familien og bør være børnevenlig. Det er nemlig langt fra alle hunderacer, der er børneegnede.

Hvilken hund skal vi vælge?

– Om en hund er børnevenlig handler kort og godt om, hvad for en race den er, og hvad den race grundlæggende er avlet til at have for en funktion. Børnevenlige hunderacer er dem, der er avlet til at være samarbejdende jagt- og vagthunde. Det kunne være en labrador, retriever, labradoodle eller en mops for eksempel. Den kategori af hunderacer er desuden også gode begynderhunde, fordi de af natur gerne vil samarbejde og indordne sig, siger Anette Røpke.

Men udover racen skal du også have for øje at vælge en hund fra et sted, hvor du kan regne med, at der er styr på tingene. En god familiehund kræver nemlig, at hunden allerede som helt lille hvalp er blevet præget til at omgås børn. Er den til gengæld det, er der intet, der står til hinder for, at børn og hundehvalpe nok skal kunne blive fine venner.

LÆS OGSÅ: Dét sker i kroppen, når du har et kæledyr

– Man skal altid gå til en opdrætter, som er godkendt i Dansk Kennelklub. Så ved man, at der er professionel erfaring og gode rammer omkring, hvordan hvalpens opvækst har været. Hvis hunde ikke er blevet socialiseret med børn i en primære træningsperiode fra de er 0-2 måneder, og altså i den tid, hvor hunden stadig er hos opdrætteren, så er de nemlig ikke præget til at kunne forstå og håndtere børn, og så kan de blive farlige, siger Anette Røpke.

Det gælder selvfølgelig også for socialisering med voksne. Før det kommer så vidt som til at vælge, hvor hundehvalpen skal købes henne, skal du dog have gjort sig klart, om du som voksen overhovedet har den fornødne tid og overskud til en hund.

Hund er et familieprojekt

– Familien som helhed skal være klar til at få hund. Som voksen skal man vide, at en hund ikke bør være alene mere end fire-seks timer om dagen, og at den har brug for komme ud og gå tur tre gange dagligt, siger Anette Røpke.

Det drejer sig om en formiddags- og aftentur på omkring 30 minutter, og en tur midt på dagen på en time. Og derudover skal hunden både stimuleres mentalt med øvelser og tricks, og emotionelt ved at have social kontakt med andre hunde, forklarer hun. Det skal selvfølgelig alt sammen kunne passes ind i det liv, man lever, hvis familien skal have hund.

– Det kan godt være, at det er barnet, der ønsker sig en hund, og det hedder sig, at det er barnets hund, men man skal som familie have tiden og overskuddet, det kræver at have hund. Det skal ikke være barnet, der står for hunden alene, uanset hvor ansvarlige og motiverede de er. Det skal være forældrene, der primært står for dyrene, siger Anette Røpke.

Dels vil dyr nemlig tit føle sig utrygge ved ikke at blive håndteret af flokkens leder, og dels skal barnet ikke have mere ansvar, end det kan bære og opleve, at det kan lykkes med.

– De voksne skal stå for det meste, og så giver de barnet opgaver. Det kan være at fodre hunden, at lære den tricks og grænser. Men det skal ikke være barnet, der skal gå til hundetræning alene. Det er en supergod idé, at et barn går til hundetræning med sin hund, men det skal være et voksenansvar at lære og mestre alle signalerne, så de kan håndtere hunden, siger hun.

Investér i hundetræning til hele familien

Og netop at gå til den rette hundetræning, er et meget centralt råd for Anette Røpke, når familien får hund.

– Min største anbefaling er, at man investerer i et par enetimer hos en hundeadfærdsspecialist- og træner, når hvalpen er 11 uger gammel. Enetimer tager hensyn til, at der ikke er nogen hunde, voksne eller børn, der er ens, og derfor er det individuelt, hvor det fungerer og ikke fungerer. Ved enetimer vil man lære basis kontakt- og grænsesignaler, som er de grundlæggende signaler til at have godt styr på sin hund. Allerførst lærer man hunden dem, så lærer man forældrene dem, og så lærer man børnene dem. Og det fungerer rigtig, rigtig godt, siger hun.

Barn og hundehvalp kan altså allerede fra begyndelse have et fint parløb, hvor barnet kan være med inde over den spæde start på træningen og lære at styre hunden. Faktisk kan relativt små børn være med inde over hundens træning.

– Børn kan også sagtens lære at styre en klikker (et lille redskab, der kan bruges til at kommunikere med via kliklyde, red.) fra de er seks år gamle. Det er en helt vildt god metode for børn, der skal træne hunde faktisk. Når barnet får klikkeren i hånden, lærer det at blive struktureret og at have den rette timing. Og det er det, dyr har brug for: konsekvens og kærlighed. Og et barn kan afgjort være med til at give begge dele, siger Anette Røpke, der var med til at introducere klikkertræningsmetoden i Danmark i 1997.

6 gode ting dit barn lærer af at have hund

  1. Stærkere kommunikationsevner. Børn, der har hund, udvikler ifølge Anette Røpke en finere kommunikation både visuelt, kropsligt og mundtligt. Børn, der vokser op med dyr, bliver simpelthen skarpere til både at forstå og kommunikere, og ikke kun med andre mennesker, også med andre dyr.
  2. Øget ansvarsbevidsthed. Hvis forældrene udviser en ordentlig hundeansvarsbevidsthed, så lærer børnene en meget højere ansvarsbevidsthed overfor alle arter. Altså både dyr og mennesker.
  3. Veludviklet punktlighed. Når et barn er med til at have ansvar for fodring og luftning af en hund, og måske også at træne den med klikker, så lærer barnet, at punktlighed, struktur og timing er vigtigt. Og det træner samtidig brugen af egenskaberne jævnligt.
  4. Veludviklet empati og sympati. Børn, der vokser op med hund eller andre dyr, har en mere veludviklet empati såvel som sympati.
  5. Mindre tilbøjelighed til allergi. En familievovse vaccinerer dit barn mod allergi. Det er i hvert fald videnskabeligt bevist, at børn, der vokser op med dyr, er mindre tilbøjelige til at udvikle allergier overfor dyr senere i livet.
  6. Større fællesskabsfølelse. Familier med hund oplever ofte en større fællesskabsfølelse, fordi de har et kæledyr og en hobby, de er fælles om. Og fællesskab er godt for alle børn.

Kilde: Anette Røpke

Om eksperten

Anette Røpke er dyreadfærdsspecialist, radiovært på Radio24syv og forfatter af bogen "Dyrestemmer", som også kan anvendes, når man vil opbygge en stærk relation mellem børn og hunde. Læs mere på Anette Røpke på Anetteroepke.com.

Se, hvad vi ellers skriver om: Hund, Kæledyr, Dyr og Børneopdragelse