Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Skolestart
"Når jeg kommer hjem fra min første skoledag, så har jeg lært at læse". Læs med her, og undgå at dit barn bliver skuffet. Foto: Nima Stock

Skolestart - undgå at dit barn bliver skuffet

De fleste børn har store forventninger til skolestart. Desværre bliver mange skuffede. Få gode råd til, hvordan du forbereder dit kommende skolebarn bedst.

Faktaboks

Tegn på, at dit barn er klar til skole

 – Kan klare toiletbesøg.

– Kan klare af- og påklædning.

– Har lyst til at lære.

– Deltager i pligter derhjemme, så barnet kan klare at rydde op efter sig selv og hjælpe med oprydning i klassen, for eksempel feje og vaske borde.

– Er nysgerrig og har et højt selvværd.

– Kan klare sig i en kammeratgruppe, hvor der ikke er så mange voksne.

Fra superelev i fantasien til nybegynder uden styr på hverken bogstaver eller tal i virkeligheden: Springet fra at være en af ‘de gamle’ i den trygge børnehave til pludselig at være en af de ‘nye små’ i en kæmpemæssig ny skoleverden er stort. Kæmpestort.

Selv om rigtig mange børnehaver og skoler faktisk gør en stor indsats for at bygge bro fra børnehave til skole, er der stadig en kløft mellem legebarnet og skolebarnet.

LÆS OGSÅ: Sådan får dit barn succes i skolen

Enten fordi dit barn kan blive overvældet over alt det nye, der sker i skolen, eller fordi dit barn måske går rundt med en urealistisk forestilling om, hvad det der skole egentlig er for noget.

Jeg kan læse snart

Jytte Sidelmann er tidligere børnehaveklasseleder på Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg. Hun har både haft med de nyeste skolebørn at gøre i praksis i en årrække og skrevet bøger om skolestart, blandt andet bogen ‘Jubiii – jeg skal i skole’.Hun har talt med børn i børnehaven Spiloppen på Frederiksberg om, hvordan de forestillede sig det nye liv med skole efter sommerferien.– Hos alle de børn, var der den samme helt klare forventning om, at de skulle lære at læse, og at det var en proces, der var overstået på ganske kort tid, fortæller Jytte Sidelmann og underbygger med eksempler fra fire af de børn, hun talte med:-“Jeg skal lære at læse, men Simons og mit eget navn kan jeg godt,” svarede Elisabeth. “Jeg skal lære at læse. Jeg kan læse mit eget navn og Albert og Alberte, Olivia, Hannah, og mor og far, og så kan jeg ikke flere,” var Andreas svar.LÆS OGSÅ: Sådan giver du dit barn læseglæde“Jeg skal lære bogstaver. Jeg kan M I L, og så kender jeg også O og A. Det kan jeg bruge, når jeg skal læse, og jeg kan nok snart læse,” fortsatte Mille. Linus var lige så sikker i sit svar: “Jeg skal lære at læse!”

Tårnhøje forventninger

Jytte Sidelmann har også spurgt børnene om, hvornår de så troede, de kunne læse, hvortil Linus svarede: “Jeg kan nok læse om 11 dage og en dag mere.” Elisabeth mente, at det kunne klares langt hurtigere: “Jeg kan læse, når der er gået en time, og så vil jeg læse for min mor, når jeg kommer hjem.” “Jeg kan læse, når der er gået et kvarter, og så vil jeg læse for læreren,” var Andreas bud, mens Mille var den mest forsigtige, der kun sagde, at hun nok snart kunne læse.Læsning er netop et af de områder, hvor forventninger og virkelighed kan støde sammen for de små skolebørn. Velmenende bedsteforældre og forældre, der har sagt, “Nå, så skal du snart i skole og lære at læse!” eller større søskende, som allerede kan læse højt af pixibøgerne, kan være med til at skrue før-skolebarnets forventninger til sin egen og skolens formåen helt i vejret.Men når ambitionerne er tårnhøje, og barnet er den eneste, der ikke ved, at læsekoden kan tage lang tid at knække, er der en ekstra stor opgave at gå i gang med for børnehaveklasselæreren.LÆS OGSÅ: 9 ting jeg gerne ville have vidst, inden mit barn startede i skole

Verden åbner sig

I Jytte Sidelmanns børnehaveklasser lærer børnene derfor at læse og skrive en lille smule, allerede på første dag i skolen.– Alle børn er stolte, når de læser de ord, de kender: Far, mor og is er næsten sikre, og barnets eget navn er også altid sikker, fortæller hun.– Så kommer de små skolebegyndere stolte hjem og fortæller, at de allerede kan læse fire ord. Mange kan allerede flere ord, og i fællesskab får vi opbygget læsningen gennem at skrive, fortælle, læse og lege, siger hun. Børnene skriver også små tekster fra første dag, så det hele hænger sammen.– Hvis det er svært at skrive det hele, skriver man såkaldt legeskrivning, og barnet fortæller, hvad der står, så den voksne kan skrive det nedenunder, forklarer Jytte Sidelmann.– Det er en ny verden, der åbner sig. Det tager selvfølgelig lidt længere tid end et kvarter at knække læsekoden helt, men ofte sker det i løbet af det år, barnet går i børnehaveklassen. Fire af de børn, der går i min børnehaveklasse nu, kan allerede læse Ole Lund Kirkegaardbøger,” siger hun.

2+2 er 4

Jytte Sidelmann spurgte også de fire børnehavebørn, hvilke andre ting de troede, de skulle lave i skolen. Her var svarene lidt mindre skråsikre, men alle børnene vidste, at der var et frikvarter, hvor man kunne lege og spille fodbold, for det havde de set, da de havde besøgt skolen sammen med børnehaven. Andrea, Mille og Linus vidste også, at man skulle lære at regne.“Man skal regne ud, hvad 2 og 2 er, og det er 4. Og jeg kan tælle til mere end 100,” sagde Andrea. Milles viden om regning var mere diffus: Hun vidste, at det var noget, der foregik inde på storebrors værelse, men hun vidste ellers ikke, hvad det var. Linus svarede: “Man skal prøve at gætte, hvad der er, hvis man har 3, og så får man 3 mere – så har man 6. Og jeg ved også, at 5 + 5 er 10.”LÆS OGSÅ: Test: Er dit barn skoleparat?Efter mange år som børnehaveklasseleder er Jytte Sidelmanns erfaring, at børns forventninger til skolestarten er præget flere steder fra.– Først og fremmest er forældre, bedsteforældre og søskende med til at danne børnenes billeder af, hvad skolen er. Men børnehavens pædagoger er også vigtige. I børnehaven er børnenes mulighed for at ‘lege skole’ med til, at børnene sammen får udvekslet erfaringer og får mulighed for at lege med rollen som både lærer og elev. Legen fortsætter tit i børnehaveklassen, hvor børnene bruger papir til at folde bøger af, så de kan skrive historier eller bogstaver,” fortæller hun og tilføjer: “I legen er læreren ofte en skrap moster, som det kan være lidt svært at genkende hos sig selv!

Nye venner

På Skolen ved Bülowsvej, der modtager børn fra børnehaven Spiloppen, vænner børnene sig hurtigt til livet i skolen.Jytte Sidelmann har også spurgt dem, om de kunne huske, hvilke forventninger de havde, inden de begyndte for knap et år siden. Carl sagde, at han godt vidste, hvad man skulle lave, fordi han havde en storebror, der havde prøvet det. Jens sagde, at han havde troet, at det var nogenlunde, som det er, men at han ikke var klar over, at der var en legetime.De øvrige børns forventninger var, at de skulle lære at læse og regne. Nogle børn troede endda, at man skulle læse hele dagen. Men for andre var forventningerne, at der var tid til at lege og at få nye venner.LÆS OGSÅ: Sådan gør du dit barn skoleparatSom forælder kan du derfor roligt fortælle dit barn, at ja, der skal både læses, regnes og skrives, men der er også tid til leg og til at få nye venner. For noget af det vigtigste for en god skolestart er at give dit barn et positivt og samtidig nogenlunde realistisk billede af, hvad der forventes, og hvad han eller hun kan forvente af skolen.

Børnehavens gamle ostemadder

Et andet af Jytte Sidelmanns gode råd er, at du skal gøre dit for at give dit barn et positivt billede af skolen og de voksne, der arbejder her.

– Kritik af skolen skal vente, til barnet er uden for hørevidde, og det gælder hele barnets skoletid. For hvem vil yde sit bedste til kammeratskabet og det faglige, hvis mor og far synes, at skolen er dårlig? Børnenes ellers glade forventninger bliver hæmmet, hvis forældrene taler negativt om skolen. Farfars ‘da jeg var barn-historier’, hvor han blev smidt uden for døren og blev hevet i ørerne, kan også forvirre billedet af, hvordan skolen er i dag, forklarer Jytte Sidelmann.

Det kan også være en god idé at lære dit barn hjemmefra at kunne give andre plads. Historierne om larmende børn, der skriger på opmærksomhed, er desværre ikke en skrøne. Men i modsætning til, hvad man måske skulle tro, er det tit de børn, der ikke føler sig set derhjemme, som kræver stor opmærksomhed i skolen. Så giv dit barn nærvær og opmærksomhed derhjemme, så kan det være lettere for dit barn at tage plads i køen om opmærksomhed ovre i klassen.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver I klar til første skoledag

Sidst men ikke mindst er der det, Jytte Sidelmann kalder ‘gamle ostemadder fra børnehaven’. Nemlig det hierarki, der kan følge med en gruppe børn fra børnehaven over i skolen.

Hvis et barn for eksempel har let til tårer, er det ikke glemt af kammeraterne, bare fordi børnene nu går i skole, og det kan komme til at forfølge barnet hele vejen op i skoletiden. Så selv om det er hyggeligt, at dit barn følges med sine børnehavekammerater, så vær alligevel opmærksom på at lytte, hvis skolen foreslår en opdeling af børnehavegruppen, foreslår Jytte Sidelmann. Der kan være gode grunde til at lære nye kammerater at kende, når man alligevel skal tage det store spring fra børnehavebarn til skoleelev.

Faktaboks

Du kan hjælpe dit barn til et godt skoleliv, hvis du:
– Læser højt for dit barn hver dag.– Lærer dit barn rim og remser.– Synger med dit barn.– Hjælper barnet til at holde orden i skoletasken.– Følger med i de meddelelser, skolen sender.– Deltager i møder på dit barns skole.– Fortæller dit barn, hvad der sker i skolen, så barnet har realistiske forventninger.– Selv har realistiske forventninger til dit barns skoleliv.– Også har fokus på de andre børn i klassen, så alt ikke koncentrerer sig om dit eget barn.– Giver dit barn en fornuftig madpakke med.– Giver dit barn mulighed for at få venner med hjem – også de nye venner, som I ikke kender fra børnehaven. – Er indstillet på, at dit barn kan være træt, når alt det nye begynder.– Sørger for, at dit barn møder til tiden.– Ser børn med anden kulturel baggrund som en berigelse af dit barns liv.– Lærer dit barn at tale med en voksen, hvis der er nogen, der driller.
.. og undgår at:

– Tale dårligt om dit barns kammerater, skole og lærere.

– Barnet kommer for sent.

– Gøre afskeden langtrukken.

Kilde: Jytte Sidelmann, børnehaveklasseleder

Se, hvad vi ellers skriver om: Børneopdragelse og Skolestart