Hvad gør vi ved vores søns kræsenhed?

Spørgsmål:

Vores ældste søn er meget kræsen. Han er næsten seks år gammel, og det bekymrer mig meget, at han spiser så uvarieret.

Han starter tit dagen med Cornflakes, Guldkorn eller sandwichbrød med pålægschokolade. Til frokost får han brød. Han nægter konsekvent at spise andet på sit brød end spegepølse eller pålægschokolade.

Jeg har forsøgt at tage ham med på indkøb og har bedt ham se efter, om der er noget, han kunne tænke sig. Men han siger det samme hver gang.

Det samme med hensyn til frugt. Han spiser kun æble eller mandarin. Ingen anden slags.

Middagsmaden er også tit det samme. Hvis mor laver andet end brun sovs eller karrysovs, vil han ikke spise det. Spiser slet ikke grønsager. Vil kun have kylling stegt på en slags måde osv. Han er meget påpasselig med at spise kager, det skal kun være en bestemt slags, og han nægter at prøve.

Det, jeg prøver at sige, er, at jeg tror, at hans kræsenhed er ved at blive et problem for ham, fordi den strækker sig overalt. Lige fra brød og pålæg til slik, og han vil ikke prøve noget nyt. Er der noget, som vi kan gøre for at hjælpe ham? Eller er han blevet for stor til det nu?

Venlig hilsen Anna

Læs sundhedsplejerskens svar på næste side

Svar:

Kære bekymrede mor

Kræsenhed er altid kilde til bekymring og ofte kilde til konflikter omkring maden. Desværre er det en konflikt med to tabere. Der er ikke noget tidspunkt, hvor man bliver for gammel til at arbejde med sin kræsenhed, og der er jo også voksne, som er meget kræsne.

Jeg tror, den bedste måde at hjælpe kræsne børn på, er at give kræsenheden meget lidt omtale. Det lyder på dit brev, som om jeres søn spiser rimeligt sundt, men måske uden de store variationer. Hvis I giver en vitaminpille dagligt, er han nok rimeligt dækket ind.

De fleste børn fra børnehavealderen og godt op i skolealderen kan bedst lide retter, som ikke er blandet sammen, altså kød for sig og tilbehør for sig. Sammenkogte retter bliver ofte fravalgt, da der måske er noget, man ikke kan lide i. Måske har mor ”gemt” et løg i, så vil mange børn hellere undvære.

Jeg synes, I skal lave jeres ”kostplan” både ud fra, hvad jeres søn godt kan lide af retter, og også ud fra, hvad I andre godt kan lide. Det er for mig at se vigtigt, at man ikke ender med kun at spise barnets retter. Ofte vil der ved et måltid være elementer, som barnet godt kan lide, det kan være pastaen, kødet, gulerodsstavene eller brødet.

Hvis han ikke kan lide resten, må han ved det måltid spise sig mæt i én af tingene. Hvis udbuddet er der, og han selv får lov til at øse op, vil børn ofte på et eller andet tidspunkt prøve med noget nyt. Når han så prøver at øse lidt, f.eks. ærter, op på tallerkenen, så undgå at give det for meget opmærksomhed.

Hvis der kommer for meget fokus på, kan han føle sig presset til at fastholde sin ”det kan jeg ikke lide”-holdning. Det kan udvikle sig til en konflikt, hvor enten han har ret: ”Jeg kan ikke lide det”, eller I som forældre har ret: ”Du kan godt lide det”. Hvis han oplever det som en konflikt, vil han prøve at overbevise jer om, at han har ret, altså – han kan ikke lide det.

Da smag ikke er noget, man kan bestemme, vil I altså begge tabe. Hvis man presser børn til at smage noget, som de har ”besluttet”, de ikke kunne lide, vil de næsten altid give udtryk for, at de ikke kan lide det. Jo mere man presser, jo mere fast overbeviste vil de fremstå.

Hvis I hjemme vil snakke om smag og kræsenhed, kan I snakke om, hvordan smag kan ændre sig. Eller hvad ting smager af eller minder jer om. Man kan med en seksårig få nogle sjove diskussioner om, hvordan et jordbær smager. Er det af jord? Er det sødt? Eller surt? Minder det om æble eller solbær? Osv. I kan også fortælle ham om, hvordan jeres egen smag hele tiden ændrer sig, måske kunne I ikke lide kaffe, da I var børn, men nu drikker I det gerne.

Mange gange drejer smag sig også om konsistensen. Mange børn kan ikke lide konsistensen af kogte grøntsager eller endnu værre af champignons, men kan måske godt lide rå grøntsager, som har en helt anden konsistens. Hvis børn ikke kan lide kogte ærter, kan de måske lide friske ærter fra bælg eller ”isærter” (frosne).

God fornøjelse

Ulla Darre