Utrygt delebarn

Spørgsmål:

Min kæreste har en søn på to år, som vi har hver anden weekend. Vi har forsøgt at skabe trygge rammer med faste rutiner. Halvdelen af tiden oplever vi en glad dreng, men den anden halvdel er han kronisk klynkende.

Et grin kan hurtigt slå over i hulkende gråd, og når vi sidder i sofaen og læser, kan han lige pludselig gå ned på gulvet og græde.

Hvordan får vi nogle fornuftige weekender?

Venlig hilsen weekendforældrene

Svar:

Kære weekendforældre,

Det er ikke altid let at være et barn på to år, der lever hos sin mor og hendes nye kæreste i 11 dage, hvor der gælder én slags opdragelse, og derefter er væk to-tre nætter hos far og hans nye kæreste, hvor der gælder andre opdragelsesregler.

Ud over det går han, vil jeg formode, i vuggestue, hvor der også er regler og systemer, han skal indrette sig efter.

Jeg ved, at nogle børn på to år evner at rumme denne tilværelse. De er meget omstillingsparate, og de reagerer ikke psykisk på det. Men jeres lille dreng viser klare tegn på, at han ikke har det godt, og at han ikke evner at være hos jer en hel, lang weekend.

Han evner, skriver du, at være positiv og samarbejdsvillig i halvdelen af en weekend, men han krakelerer i den anden halvdel. Han er jo kun to år, så jeg tror, at I skal korte samværet i weekenden ned, så han kun er én nat hos jer. Eller måske allerbedst en hel dag hos jer og så hjem og sove hos sin mor.

I kan altid, når han bliver lidt ældre, udvide samværet igen. Men den måde, I har samkvem på nu, går altså slet ikke, og det har intet med hans selvstændighedsalder at gøre. Det er ren sorg over, at han slet ikke kan klare alle de skift – alle de forskellige leveregler.

Med venlig hilsen Margrethe Brun Hansen

LÆS OGSÅ: Mindfulness: Kom tættere på dit barn