Blå perlehyacinter i kurv ved siden af hvide tulipaner i grøn have.

Kom dine løg i krukker og få et forår i farver

Af og til står man med adskillige poser blomsterløg, man ikke har et egnet bed til. Så er det oplagt at komme løgene i krukker og potter. Det ser smukt ud og har den fordel, at du kan flytte rundt på blomsterhavet eller nyde det på altanen eller terrassen. Lad dig inspirere her – og bliv klar til den kommende løglægningssæson.

hjemmet logo farve

Krukker i farve

Kom dine løg i krukker og få et forår i farver

Når du lader dine løg gro i potter, har du mulighed for at lege med farverne både på blomster og beholder. 

Her bliver de solgule narcisser og tulipaner fremhævet med en matchende bund. I krukkerne står tulipanerne 'Golden Miracle', 'Canasta' og 'Pretty Princess' samt narcisserne 'Geranium' og 'Gold Medal'.

Flyt dem rundt

Kom dine løg i krukker og få et forår i farver

Når du har dine løg i krukker, kan du nemt flytte dem rundt og hele tiden lave forskellige stillebener. Her står den bedårende perlehyacint 'Pink Sunrise' i forgrunden af et Stilleben med krydderurter og tulipanen 'Renown'. 

Brug, hvad du har af træstubber, fuglehuse og andet, til at lave søde opstillinger.

Lag på lag

Kom dine løg i krukker og få et forår i farver

Hvis du gerne vil have en tæt fyldt krukke, så læg dine løg lidt i lag – det giver plads til flere, og samtidig får blomsterne lidt forskellige højder, når de kommer op. 

Tip!

Når dine løg er afblomstret i krukkerne, så klip gerne blomsterhovedet af, men lad bladene visne helt ned, så løget kan samle energi til næste års blomstring. I perioden hvor forårsløgene takker af, og resten af haven spirer, er det nemt at se, hvor i bedene, der er plads til flere løg. Brug dine løg fra krukkerne til at fylde hullerne ud – og glæd dig til næste års flor.

Husk dog, at tulipanløg ofte har bedst af at komme 15-20 centimeter under jorden. Her er det 'Sweet pink', der stråler i en forårskrukke med bølgemønster.

Perler i flok

Kom dine løg i krukker og få et forår i farver

Zinkbeholdere er en smuk kølig kontrast til forårets løgplanter. Her er det en enkel krukke fyldt med hvide perlehyacinter. Gå for eksempel efter Muscari armeniacum, hvis du godt kan lide det snehvide look. 

Hvis du vil kopiere looket her, skal du ikke spare på løgene, når du tilplanter krukken. Bemærk den smukke kontrast fra den dramatisk mørke tulipan ved siden af.

I øjenhøjde

Kom dine løg i krukker og få et forår i farver

Krukker og højbede er også en god måde at få dine løg lidt mere op i højden, så de bliver nemmere at nyde. 

Her er plantekassen fyldt med hvide perlehyacinter og narcissen 'Pre Party', som står grupperet med de højeste tættest på husmuren, men det ville også se yndigt ud at blande løgenen mellem hinanden.

Læg dine løg hele vinteren

Hvornår?: Man siger gerne, at løg skal lægges mellem september og november, men nåede du det ikke, så smid endelig ikke løgene ud. Medmindre de er bløde og svampede eller har fået sygdomspletter, så kom dem bare i jorden en dag uden frost. Måske blomstrer de lidt senere, men hvad gør det? Når du har lagt et løg i jorden, begynder det straks at danne nye rødder og opbygge den kommende blomstring, sålænge jordtemperaturen er over fem grader.

Hvor dybt?: Som en tommelfingerregel kan du gå ud fra, at læggedybden er tre gange løgets højde. Læg løget med spidsen opad og dæk hullet til. Prik gerne med fingrene rundt om løget, så du får fyldt eventuelle luftlommer. Lav hul til løget frem for at presse det ned i jorden.

Krukker: Brug frostsikre krukker med hul i bunden, så dine løg ikke rådner, hvis det bliver vådt. Læg gerne flere forskellige løg i samme krukke, men husk at tjekke blomstringstiden. Læg de største nederst, og fortsæt opefter med mellemstore og små løg. Stil krukken et beskyttet sted, og placer dem først endeligt, når skudspidserne bliver synlig.

Lys: Placér dine løg i let skygge, det kan de fleste godt lide. I fuld sol bliver blomstringsperioden afkortet.