Maj Henriques

Foto: Adrian Gaut og Arna Behar Hjemmets hjerte er et stort og højloftet rum med fritlagte bjælker.

”Man bliver rystet i sin grundvold, når man flytter sin familie til den anden side af jorden”

Californien er kølige pools malet af David Hockney, good vibrations og Beach Boys, sollys og dramatiske landskaber. For Maj Henriques, 44, og hendes familie har flytningen til en bungalow med palmer og citrustræer i haven på USA’s vestkyst været forandring med forandring på, perfekte surfbølger og keramik i kunstnerbyen Ojai.

Når grafisk designer og kreativ konsulent Maj Henriques står op om morgenen, er det til solopgang på stranden i Montecito – en lille laid-back strandby med snuden i Stillehavet halvanden times kørsel fra Los Angeles.

Går hun ned ad vejen, er der en sandsynlighed for, at hun møder talkshowdronningen Oprah eller Meghan Markle, hertuginden af Sussex, der sammen med sin prins Harry og deres børn, er flyttet til den lille by – væk fra livet i spændetrøje som kongelig i England og – som så mange andre – væk fra byen og ud, hvor man kan trække vejret. En tendens, som har fået huspriserne i byen til at stige til himmels med en fart, der får økonomer til at rynke panden.

“Montecito inkarnerer forestillingen om Californien,” siger Maj Henriques.

LÆS OGSÅ: Josefine og hendes mand har købt en gammel herregård: ”Vi har mange vilde farvevalg i vores hus”

Det er det milde klima, velrenommerede skoler og uovertruffen natur med bjerge og Middelhavs-agtige strande, der får landskabet til at minde om Toscana, som lokker folk til byen i Californens Santa Barbara-område.

Maj Henriques er stået tidligt op. Klokken er syv om morgenen, og lyset flimrer allerede ind ad de store vinduer, mens det her i Danmark er sidst på eftermiddagen.

Hun er vant til at stå tidligt op. For det første, fordi hun stadig har kunder i Danmark, som hun med mellemrum holder møder med, og for det andet, fordi hun og hendes mand Frederik Søeberg Henriques har skabt sig en ny morgenrutine, efter de for et par år siden flyttede fra Nordsjælland til USA sammen med deres to børn, Magne på 15 år og Hannah på 12.

“Det lyder måske lidt cheesy, men Frederik vækker mig med kaffe på sengen, og så lister vi i tøjet og går ned og ser solopgangen på stranden, inden børnene vågner og skal i skole. Det er blevet vores faste ritual og skaber verdens bedste udgangspunkt for resten af dagen,” siger 44-årige Maj Henriques.

For en gennemsnitlig travl børnefamilie i Danmark, lyder det lidt for godt til at være sandt. Men scenariet er bygget på et skrøbeligt fundament af et valg, der for mange familier ville føles radikalt.

“Man bliver rystet i sin grundvold på godt og ondt, når man flytter sin familie til den anden side af jorden. Pludselig stod vi alle et sted, hvor vi ikke kendte nogen. Ingen anede, hvem vi var, eller hvad vi lavede, og det har givet et tæt sammenhold i vores lille familie omkring det fælles projekt. Vi skal klare den.”

Maj Henriques

Fra skov til strand

I september 2019 overlod familien Henriques nøglerne til udlejerne af deres hus i Brede nord for København, krammede venner og familie farvel og boardede et fly for at omplante sig selv på USA’s vestkyst.

Det var Frederik Søeberg Henriques arbejde, der gav dem skubbet ud over kanten. Han er partner og forretningsudvikler i Simple Feast, der med den danske iværksætter Jakob Jønck i spidsen sælger plantebaserede måltidskasser. Firmaet er stiftet i USA med Simple Feast Danmark som datterselskab, og strategien har fra begyndelsen været at udbrede løsningen på det amerikanske marked – med Californien som første testmarked.

“Det er jo en fed chance at få, mens man stadig har den energi, det kræver,” siger Maj Henriques, da hun forklarer, hvad det var, der trak.

En gammel talemåde lyder, at jorden er rund, så man ikke kan se for langt henad vejen. Da Maj og Frederik Søeberg Henriques havde truffet beslutningen, var de selvfølgelig spændte og temmelig nervøse, men også høje over udsigten til forandring.

“Jeg havde aldrig været på vestkysten og var ret blank på, hvad det var, vi kom over til.”

De bookede flybilletter og fløj til Los Angeles for at finde ud af, hvor de skulle bo.

“Vi boede i Venice, og det var sådan, wow, meget dejligt.”

Gik fra den ene fest til den anden og drak cocktails.

“Det var bare ham og mig, der gik der hånd i hånd og følte os unge igen.”

Men så ramte virkeligheden, der var jo også lige børnene…

“Hvordan skulle det fungere i de her rammer?” siger Maj Henriques, der beskriver Los Angeles som en uoverskuelig og rodet by, man skal lære at kende, inden man finder rytmen, og hvor man helst skal have en destination at gå efter, gode anbefalinger og lokale til at forklare, hvor man skal hen. Og hvor det tager laaang tid at komme fra sted til sted.

“Der er masser af kunst og musik, men alt det rundt om er ikke så fedt,” siger Maj Henriques, der ikke forstod den hypede by lige med det første.

“Når man kommer fra København, tænker man: “Er det bare det?”” Særligt kontrasterne er voldsomme, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Charlottes sofabord er egentlig en transportkasse, der blev brugt til at fragte møbler fra Østen

“Man sidder på de fedeste caféer og spiser sin smoothiebowl, og hvis man vender hovedet, ligger der en hjemløs uden bukser på. Det er vildt voldsomt.”

For USA er stadig landet, hvor man kan drømme og satse stort, og hvor troen på den personlige frihed er religion. Men vold, mord, racisme, fattigdom og ekstrem ulighed gennemsyrer samfundet, som sprækker i tør og udpint jord.

Derfor var det vigtigt for Maj og Frederik, at de fandt et sted at bo, hvor de kunne give børnene en hverdag, der føltes tryg, selv om den ville være helt anderledes. Maj Henriques havde fået området omkring Montecito anbefalet af en bekendt. Og da de på deres researchtur kørte rundt og så på huse, og solbrændte børn rendte rundt på stranden i vandkanten og legede, mens solen farvede himlen rosé-farvet, var det “svært ikke at blive forført.” De var enige om, at skulle de bo i Californien, så skulle det være der.

“På grund af skolerne, der er langt bedre end så mange andre steder, og placeringen mellem strand og bjerge. Og så var det smart for virksomheden, fordi de fleste økologiske farme, som vi samarbejder med, ligger lige heromkring,” siger Mai Henriques.

“Montecito er en lille boble af skønhed, god tid, overskud og solskin. Folk er generelt ret tilfredse med livet, og det smitter. Der er en meget beach-agtig stemning. Alle aktiviteter cirkler omkring high og low tide og om ‘surfen er god’. Man må gerne aflyse alt og komme for sent, hvis bølgerne er gode.”

Maj Henriques

Fordi området er eftertragtet, var udvalget af udlejningsboliger begrænset. Valget faldt på en typisk california-style bungalow med store vinduer ud mod en grøn, frodig have med palmer og citrustræer. Et helt anderledes hus end det gamle, røde, fredede skovhus fra 1870’erne med knirkende trægulve, krinkelkroge og vilde have med store ældgamle træer hjemme i Danmark.

“Det er sjovt at lege med nogle helt anderledes fysiske rammer. Det er langt mere åbent og fordrer en anden stil, der understøtter det lette, enkle og luftige.”

Så da Maj Henriques gik hjemme i Danmark og pakkede flyttekasser, tog hun mere fra, end hun lagde til. Det blev en nedpakning temmelig langt fra den, Karen Blixen i sin tid mønstrede, da hun forlod landet og fik fragtet bogsamling, spisestel, krystalglas, pynteporcelæn, broderede duge og sengelinned til farmen i Kenya. Maj Henriques følte, at hun havde brug for at stå på bar bund og tænkte meget over, hvad det egentlig er, der skaber et hjem?

“Hvad er det, der skal til, før man føler, man har det godt, der hvor man er? Jeg havde brug for en lille kerne af ting, så der var en smule genkendelighed, men jeg ville ikke have arvestykker, tallerkener og alt det, man samler gennem livet, med. Jeg havde behov for at skille mig af med det og understøtte forandringen, også i den måde vi bor på.”

A few of my favourite things

Hun sparrede med interiørforretningen Studio x og gav sig selv en lille, men velkurateret startpakke, “ting, som jeg vil være glad for resten af livet.” Bl.a. købte de et kæmpestort smukt egetræsbord, som desværre knækkede undervejs og “kom i 100.000 stykker.”

“Men så sagde Magne, at han kunne lave et nyt i woodshop i skolen. Så det har han gjort, og det er vi utrolig glade for.”

Maj Henriques har gennemsøgt lokalområdets vintage- og designbutikker og købt, når hun er faldet over noget, hun kunne lide. Bl.a. fandt hun to Le Corbusier-stole i sin yndlingsby, Ojai. En lille perle af en hippieby i bjergene med varme kilder og et hotspot for kreativitet og spiritualitet.

Det, hun falder for, er ofte enkelt og skulpturelt.

“Når man kan tage et af møblerne ud, og det er smukt i sig selv. At de er smukke fra alle vinkler,” siger Maj Henriques og fremhæver sine Rietveld-stole som eksempel.

“Jeg er selektiv med det, der får lov at være i mit hjem. Det skal både udfylde en funktion og være smukt at se på. Det skal være ressourcerne værd,” siger hun bestemt og ser sig om i stuen, som for at sikre sig, at det faktisk forholder sig sådan.

På samme måde har huset ikke flere rum, end familien har brug for.

“Et hjem skal have et flow, der følger dagen – fra vi står op og går ud i køkkenet, hvor børnene sidder og får morgenmad i baren. Til når solen skinner, og jeg sætter mig ud på terrassen. Til vi spiser aftensmad ved Magnes hjemmelavede bord, rykker over i sofahjørnet, og til slut trækker os tilbage til soveværelset, fordi der er roligt og rart.”

Hjemmets hjerte er et stort multifunktionelt og højloftet rum med fritlagte bjælker og store terrassedøre, der kan åbnes ud mod haven, og som indbyder til et “rigt udendørsliv” under den evige sol, der nogle dage skinner ubarmhjertigt, og hvor huset fungerer som et svalende helle, når de trænger til skygge.

Maj Henriques

Flyverskjul og solnedgange

Familien havde kun boet i Californien i et halvt års tid, da corona tvang dem til nye forandringer – denne gang havde de bare ikke bedt om dem. Og når man lige er flyttet og skal skabe relationer, er det en udfordring at sidde på sit værelse og modtage undervisning, som Magne har været tvunget til.

“Det har jo været et vilkår for alle unge, men det er selvfølgelig ekstra hårdt, når man er ny i et fremmed land,” siger Maj Henriques, der mener, at hun alligevel nok er den, der har haft sværest ved at falde til.

“Frederik elsker det, Hannah elsker det, og Magne elsker det også de fleste dage. Jeg elsker det også, men jeg er 100 procent den, der savner mest. Jeg savner dem, jeg holder af. Man finder ud af, at man ikke bare lige skifter relationer, som man har haft i 30 år, ud,” siger hun.

“Vi er blevet taget imod med åbne arme. Folk er meget mere imødekommende over for fremmede, end danskere ofte er det. Dagen efter vi var flyttet, var vi på et farmers market, hvor jeg fortalte en mand, at vi lige var flyttet hertil. “Oh, so now you’re a local,” svarede han, og jeg har tænkt meget over, om jeg selv ville have sagt det til en udlænding, som var flyttet til Danmark.

Omvendt gav coronaepidemien mulighed for at trække tempoet ud af dagene og gav dem ro til at gå lidt i flyverskjul.

“Og vi har kunnet gå ud hver dag og surfe, sejle og vandre,” fortæller Maj Henriques, der fik mange bekymrede opkald fra venner og familie i Danmark, der ville have dem hjem.

“Men vi sad jo ude i vores have med palmetræer og kolibrier, og var sådan lidt: “Øh, nej tak … Vi har det faktisk ret fedt.””

Familiens fællesaktivitet er blevet vandreture i Santa Ynez-bjergenes øde cowboylandskab, hvor stilheden sitrer og trækker naturens energier ind i kroppen.

“Det er blevet vores ting. Når vi går deroppe i høj sol med Stillehavet som bagtæppe og kan dufte eukalyptus og vild salvie, er livet bare … ahhh.”

Det er også bjergene, Maj Henriques søger mod, når hun trænger til et frirum fra alt det fancy i Montecito. Særligt den “chillede” og mere alternative og spirituelle stemning i kunstnerbyen Ojai, hvor hun går til keramik, har vundet hendes hjerte. Her er naturen storslået og rå med solbeskinnede røde klipper, kaktusser og varme kilder, hvor native americans tog op og fødte deres børn.

“Det blev betragtet som helligt land, og de energier kan man mærke,” siger hun.

“Det er her, jeg helst ville bo, hvis jeg bare var mig. Folk rider og spiller guitar – det er lykken,” siger hun og fortæller, at byens vibe minder om den, Laurel Canyon oplevede i 60’erne, hvor blandt andre Joni Mitchell, Crosby, Stills & Nash og Frank Zappa tog hen for at jamme, slappe af og trække vejret væk fra berømmelsens larm.

LÆS OGSÅ: Sabine kvittede chef-job og hamsterhjul: Jeg længtes efter noget helt andet

Maj Henriques

Og så er der solnedgangene, forsætter hun:

“Ojai ligger øst-vest, så solnedgangene er fuldstændig vanvittige, alle bjergene farves fluorescerende pink.”

Man siger, at man må slippe det gamle for, at nyt kan komme til. Man må udfordre sig selv for at vokse. Og Maj Henriques mener, at noget af det, de har fået ud af at kaste sig ud i så stor en forandring, er muligheden for at mærke efter.

“Vi har en stabil kerne i vores familieliv, og derfor bliver det måske mindre farligt at tage nogle radikale valg, der gør, at vi mærker, at vi lever. Det er det, der giver os styrken til at gøre det. De fleste dage tænker jeg: “Hvor har vi fået meget fedt.” Men jeg kan også godt føle mig sårbar,” forklarer hun.

“På en berusende måde.”

“Når jeg kører ud ad Highway 1, og jeg ved, at mine børn ligger derude i vandet og surfer sammen med delfinerne, fyldes jeg af en ekstrem taknemmelighedsfølelse. Der er ingen 100 procents-løsninger i livet. Alting har en pris, men jeg er vild med, at vi gør det.”

Majs guide til La la land

Hvor drikker du kaffe?

“Low Pigeon – et lille risteri, som ligger lige overfor Simple Feast-restauranten i Santa Barbara. Andre gode steder er Gjusta og Great White i Venice.”

Hvor går I hen, når I går ud?

“Farmer and the Cook i Ojai, Malibu Farm og Broad Street Oyster Co. i Malibu og Onda eller Plant Food + Wine i L.A. Et af vores yndlingssteder er Bell’s i byen Los Alamos. Den skøreste lille western-by, hvor sjove mennesker samles og spiser god mad og drikker vin fra de lokale gårde. Byen kaldes mini-L.A. En anden favoritdestination er Ojai, hvor det bedste vi ved, er, når Sprouts Creamery, et fantastisk plantebaseret sted, holder pop up-middage i de smukkeste villaer med dj’s og sjove gæster.”

Hvad serverer I, når I får gæster?

“Vi er så heldige at bo et sted, hvor grøntsager og frugt konstant er i sæson og kan købes på de lokale farmer markets. Når grøntsagerne smager af solskin og er så friske som her, behøver man ikke meget andet end dem i rigelige mængder – og vin i glasset. Vi er også blevet frygtelig glade for margaritas, som vi laver på diverse citrusfrugter fra haven. Der findes ikke noget bedre efter en varm dag.”

Hvad lytter I til?

“En hel del Lana Del Ray og Devendra Banhart, som for os inkarnerer lyden af Californien og L.A.”

Hvad er den bedste strand?

“Vores lokale Miramar-strand.”

Hvad er det bedste udsigtsspot i området?

“Helt klart toppen af Montecito Peak, som er en del af min yndlingsvandretur, hvor man både kan se bjerge og Stillehavet.”

Hvad laver I i weekenden?

“Vi tager altid på tur. Til L.A. og får et by- og kulturfix eller til nogle af de omkringliggende småbyer, som har hver deres personlighed og noget forskelligt at byde på. Andre gange tager vi ud i den storslåede natur, vandrer i bjergene og bader i Stillehavet. Det gør vi stort set dagligt, men altid i weekenden.”

Har I en familiedestination, som I alle godt kan lide at tage til?

“Ojai kan vi alle samles om! Den ligger i bjergene bag os i en dal, der hedder Vally Of The Moon. Det er et helt utroligt sted, som samler mange spirituelle og kreative mennesker. Solnedgangene er uforlignelige, og man kan hike til varme kilder, der var hellige for de oprindelige folk, se fantastisk lokal kunst, finde krystaller i naturen, ride, plukke citrusfrugter, få spabehandlinger, blive healet, dyrke yoga og spise frokost til tonerne af live bluegrass-musik.”

Hvad er dit yndlingsmuseum?

“Galleriet Hauser & Wirth, som har udstillinger med interessant samtidskunst.”

Hvad er den bedste designforretning?

“The Future Perfect, Garde og Mohawk General Store i L.A., Raoul Textiles i Santa Barbara, March i San Fransico og Spartan Shop i Portland, Oregon.”

Hvad er den bedste vintageshop?

“Counter-space og Pop Up Home i L.A. og Edith Caldwell i Santa Barbara.”

Hvilke kunstnere holder du øje med?

“Jeg er inde i en nostalgisk fase og er vildt fascineret af området omkring Laurel Canyon i 60’erne og 70’erne; historierne, stemningen og den kunstneriske ånd, der inspirerede af musikere og andre kunstnere. Jeg er også besat af en kunstner og keramiker, der hed Beatrice Wood, som var en del af den amerikanske avantgardebevægelse og kendt for citater som: “I owe it all to art, books, chocolate and young men.” Jeg håber stadig, at jeg en dag er så heldig at finde noget af hendes keramik.”

Og designere?

“For tiden er jeg mest interesseret i lokalt håndværk. Personlighederne, der står bag, og langsommeligheden i livsstilen tiltaler mig.  Jeg vil vildt gerne besøge Carter and Co. Et fantastisk keramik- og kunststudio nord for San Fransisco. Jeg har på fornemmelsen, at jeg ville få lyst til at blive i månedsvis.”

Hvilken bog ligger på dit natbord?

“Altid en kæmpe stak! Jeg er lige gået i gang med Black Swans og Slow Days Fast Company –The World, The Flesh, and L.A. af Eve Babitz, kvinden, som blev billedet på vestkystens løsslupne bohemeliv i 70’erne og blev verdensberømt, da hun som 20-årig i 1963 lod sig fotografere, mens hun spillede skak, splitternøgen, med den fuldt påklædte kunstner Marcel Duchamp. Og to mere spirituelle bøger: Fragrant Palm Leaves – Journals 1962-1966 og The Sun My Heart af Thich Nhât Hanh, en vietnamesisk buddhistisk munk og fredsaktivist, som har levet i eksil i USA siden 60’erne.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Boligindretning og Familieliv

610x200_woordy_knap2.jpeg