Nicola Kragh Riis: "Jeg tænker mere begrænsninger end muligheder"

Aj, hvor spændende, skal I flytte?

Jeg kommer helt op af lænestolen, når jeg hører om nogen, der skal rykke rødderne op og skabe et nyt hjem.

Hvor skal I bo, må jeg se billeder, skal I have nye møbler, hvad skal der laves om, skal I have nyt køkken, hvad med lamper osv. osv.

Jeg skal virkelig styre mig selv og min spørgsmåls-tsunami for ikke at skræmme gode mennesker ud af mit liv. Jeg kan få en oprigtig spænding i kroppen over andres flytteprojekter og alle de muligheder for at indrette nye rammer og finde de perfekte møbler til den nye bopæl.

Jeg går med det samme i gang med små moodboards inde i hovedet over, hvordan jeg selv ville indrette det pågældende hjem. På det seneste har vi herhjemme haft en masse nye boligscenarier op at vende.

Både min mand og jeg har boet i København, siden vi flyttede hjemmefra, men naturen trækker mere og mere i os, og drømmen om at give vores børn en hverdag tættere på naturen fylder i stigende grad.

Vi kigger næsten dagligt boligannoncer, mest for sjov, men også lidt for alvor. For det er jo kun for sjov, indtil det helt rigtige dukker op.

Det har sat et væld af tanker i gang i mit hoved. Jeg kommer ikke i samme ekstatiske tilstand over flytteriet, som jeg gør, når det er på andres vegne. Jeg tænker mere begrænsninger end muligheder, jeg mærker mere sorg over det, jeg mister end glæde ved det, jeg får.

Det irriterer mig helt vildt. Hvorfor får jeg ikke flyttekuller? De småting i hjemmet, der til daglig kan irritere mig lidt, bliver pludselig de små skæve ting, som jeg nødigt vil leve uden.

Så jeg er i gang med at prøve at finde frem til, hvad der skaber et hjem for mig. Og det er ikke en pæn vindueskarm, et dejligt morgenlys ind af vinduet eller gode naboer. Det er bare en del af ligningen.

Hvorfor er jeg et kæmpe egetræ med rødder helt ned i undergrunden fremfor en lille fin løgplante, der nemt kan flyttes?

Er du et træ eller en tulipan?

Følg selv Nicola Kragh Riis på Instagram her: